Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Der er en Gård i Astrup, de kalder Skoven. Der havde de en Søn, og det var i de Tider, da Børnekopperne grasserede så stærkt mange Steder. Sønnen var nu så dygtig til Jagten, og der var tit Jagt i Skovene der omkring. Når de så var ude på Klapjagt, så havde han altid Held med sig, og alt det, han pegte på, det faldt. Men så får han Kopperne, og de var jo...
Når hovfolkene mødte om morgenen klokken 2 og skulde slå, stod de langs hen med engen i en line som et regiment og lagde deres arme på draget. Bag ved hver to karle stod en pige og skulde holme. Ladefogden stod oppe i skoven midt for linen, og så råbte han: "Nu må I be gynde!" Da foer de les og var færdige at kvæle hverandre. Det gjaldt jo om,...
Bryllupsindbydelse. Jeg skal hilse meget flittigt fra ungkarl N. N. og pigen N. N., at da Gud har behaget at sammenføje deres hjærter af kjærlighed til hinanden, da er det deres begjæring, at I vil mode alle hos N. N. på fredag formiddag og følge dem til kirke for at høre på den kristelige brudevielse, som skal ske imellem dette par, forhjælpe dem til Gud...
Ovrø
I sidste halvdel af marts var Ilte bataljon draget sydpå fra Ålborg og kom forst imod fjenderne, og der gik forfærdelige rygter om Tyskerne. Folk var meget bevægede og gav meget til soldaterne og kongen: penge, havre, rug, uldtrøjer og vanter, masser af hosesokker o. s. v., det kjørtes til Hobro og sendtes derfra til armeen. Meget blev vel også på...
Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
Der går et liglam for Dover kirke, det går på tre ben. Da kirken blev bygt, skulde de have et levende kreatur begravet under grunden. Så var de så forarmede, at de kunde ikke anskaffe andet end et lam, for ellers andre steder har de en so eller hest eller ko. Den gamle kirke lå ellers i Illerup, men den var bleven så brøstfældig, at den kunde ikke hænge...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
Malle ved Løgstør
I Rogntved i Ug ilt hørte man for en 70 År siden, at der om Natten blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding, men om Morgenen efter var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Baljer i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik der ude, og Karrene begyndte at flytte...
Børnene gik ud i askegraven og gjorde deres behov om vinteren, om sommeren sad de ved nørre side af rollingen. Enkelte steder havde de en balje at gjøre det i. Asken ragtes af kakkelovnen lige ned i askegraven, og indholdet bares ud en gang imellem og brugtes til at gjøde haven eller til kartofler. Askemøngen var uden for frammersdøren. Man kom ogsæ...
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Sønden for Sønderstrupgård i Han herred har der været en høj, som blev sløjfet for en 40, 50 år siden, og der blev bygget en vejrmølle på pladsen. I højen var en stenstue, hvori der siges at have været enkelte småting, som ikke blev bevarede. Stenene af stuen brugtes til underbygningen under møllen. Et gammelt sagn fortæller, at der i højen boede en...
Når de skulde kline og kalke her i Dønip i forrige tider, skulde pigerne op i hvidlergravene i Yding skov og have en posefuld hvidler. Det kalkede de med, om også det var inden døre, og de brugte aldrig anden kalk. Det smittede jo af, så snart de rørte ved det, men det så nogenledes ud lige strags, og de havde ikke råd til at kjøbe kalk. Også kakkelovnene...
Der har forhen været stor skov over hele Hammer bakker, men nu er der kun et par enkelte småpartier med nogenlunde ordentlige ege og bøge, ellers er det øvrige purl og forkrøblet krat. Nogle gamle véd endnu at fortælle om, at de kan huske, hvorledes hele strækningen har været i skov. Denne hørte mest til gården Kjølske oppe i Dronninglund herred (det...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v. Storehøj...
Et par enkelte steder har de haft indgang ad kjokkendøren. Der var to halve døre, og så var der som en bitte forgang foran skorstenen, og når de kom om forbi den, kom de ind i den egentlige stue. Niels Uglsø, Sønder-Os.
Når et menneske spiser en noddekjærne, hvori der er en orm, og denne uden at blive knust kommer ned i indvoldene, lever den der. Den vokser hurtig, er hvidgul og skaldet med undtagelse af enkelte stive, røde hår. Den nærer sig af de fødemidler, mennesket ellers skulde have nytte af, derfor bliver det magert og kommer til at se elendig ud. Til sidst bliver...
Ved den sylige ende af Nordby hede, ved et sted, som kaldes Kanhave, er der endnu tydelige spor af en gravet kanal, som går fra den ene søbred til den anden. Landet er kun et godt bøsseskud bredt her, og kanalen, der på enkelte steder er jævnet, er på sine steder så dyb, at der altid står vand i den. Der fortælles, at i en af Danmarks krige med Sverige lå...
På Stolerækkerne langs ned ad Kirkegangen i Norup Kirke på Fyen står udskåret følgende Navne: På Kvindestolene: Maren Martens, Gertrvd Olis' Stol, Mæte Michels' Stol, Karen Hanse, Apelone Anderse, Johanne Matese, Apelone Matese, Maren Olis' Stol, Vsalå Rasmuse, Anno 1729. På Mandfolkestolene kan kun enkelte Navne nu læses, da Stolene en Gang er blevne...
