Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var kun læger i Ringkjøbing og Varde, og de kom kun ud til barselkoner og i smitsom syge. Nogle enkelte præster havde dog også lidt medicin. Der var kun 2 dyrlæger i Ringkjøbing amt. nemlig Jørgen Holm og Vesterbæk. Her var ingen nærmere end ham i No. Der var en i Varde, de kaldte æ kursmed, han brugte det lidt her sønder pa. Niels Jensen. Hemmet.
En Kjæmpe ovre på Hindsholm blev uens med de andre Beboere der ovre, og så tog han en hel By i en Sæk og gik over Fjorden med. Den Gang han nåede en halv Fjerdingvej fra Klintebjærg og dertil, som Østrup ligger, så gik der Hul på Sækken, og det dryssede så rundt omkring. Alle disse Beboelser blev så kaldt Strøby, men det er senere blevet til Østrup. Der...
I Engene vest for Gjærup skal der en Gang have ligget et Slot eller et Kloster, der hed Kobber-Ringvold. Der findes endnu tydelige Spor af Gravene, som går ind imod Sejersbæk. I min Barndom i 1862 var der en Mand i Gjærup, der hed Mathias Handler, som gravede en stor Del Egebjælker og Pæle ud af Grunden. Klosteret må have været bygget på Pæle, da Grunden...
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde kjøbe...
I Tranum siges: Eg, wrg, skeg, døren, slajt, gjøen, høe, bø'en, skend, skot, i gåren. I Tornp og Klim siges: Æg, wæa, skjæ(7, dåren, slagt, gåen, hy, baen, skjiizd, skjot, i goren. I Tranum siges: Fåår, muur, lørøg, mæjjpewd, brollep. I Tornp, Hjortels og Lerup siges: Faer, mouær, Ijøttg, hyllipennd, båjel. I Torup siges: dånnds, uunhus, kjorh?sed. I...
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Vi havde en skoleholder i Ols, de kaldte SkoleMorten. Han fik 4 skilling om dagen for sit skolehold, og så fik han sit underhold på omgang hos de forældre, der havde børn hos ham. På lignende måde underviste han også i Horby, den halve tid på hvert sted. Når han en vinter ikke kunde få 6 børn på samme tid, vilde han ikke holde skole, så der dog var en vis...
Der var et par byttinger i Lonychc sogn. Jeg har kjendt dem. De havde skjæg og langt tyndt hår. De sagde kun enkelte lyd. En kone havde en bytting. Den sad en dag inde på gulvet, mens konen gik ud i kjokkeuet. Da horte hun det snakke inde i stuen. Hun så ind gjennem en rude i døren, og da lob en kattekilling inde på gulvet rundt om troldebarnet, og det...
Hans Jensen i Bølling pr. Kolding har Cyprianus. Anders Udesen i Abildgård, Nørup, havde Cyprianus, men vilde ikke vise mig den. Han anførte mundtlig nogle enkelte Stykker af den. Egtved S., Jerlev H. Opt. af E. T. Kristensen.
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans ejendom...
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
Enkelte fattigfolk bruger endnu stampetov og noget krammeri, de samler op under vævilder. Når det går i klumper i dynerne, tager de det ud og loffer det op igjen, og så er det lige så godt som ringe fyld. Lærer O. N. Futtrup, Volstrup.
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Sehestedt Juul vilde se de gamle stuehuse i Lunde i Fremmerslev, inden de blev ombyggede. Hos Mads Jeppesens valen lille lav dør ind til sengekammeret, og den kunde ban ikke komme ind ad hverken sidelænds eller ved at huje sig. Et andet sted stødte han sit hoved på en bjælke. Det er ikke bygget til mig, sagde han så; men han var også en mand på nogle og...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
I Vang Sogn har været en Masse Herregårde i gamle Dage, men man ved ikke Rede på dem, og de har lidt samme Skjæbne som Nyslrup. Et synligt Minde fra den Herregårdstid er et Stykke Mark inde i Klitterne, der kaldes Hovmark. Det ligger i Grønning, og der er tydelige Agerfurer. Enkelte Steder mærkes det også, at der har ligget Bygninger. Mads S. Andersen,...
I 1,'ul.hf sogn er der to høje banker, Fibjiery og Krusen, hvori der er bjærgfolk; ja, klogere folk et i jtig nok af den mening, at den ene stamme nu er uddod, og at den anden, uagtet den boer i begge bankerne, hensygner mer tig mer. De har gjort mange smápudserier, og man har flere fortællinger om børmdbrbs tteber og har set dem luske om på steder, hvor...
Ikke snarere var de fjendtlige tropper komne til Løgum sogn (1627), forend også smitsomme sygdomme indfandt sig. Blodgangen begyndte 1617 og rasede til hen imod jul. Man begravede visse dage 3 til 4 lig. I nov. 162S begyndte pesten i Gjenner. Efter Nis Frederiksens død angives hans hustru Anna og 3 børn som de forste, der døde af pesten. Imidlertid...
