Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til sidst døde pastor Kofod og blev begravet, hvorpå enken giftede sig med eftermanden. En gang kom pigen op i kirken for at gjøre rent, men da hun kom ud for kirkedøren, hørte hun, at der var én, som gik op og ned på kirkegulvet. Hun blev bange, løb hjem og fortalte det til madammen, og hun igjen til præsten. Denne tog nu sin kone og det mindste barn,...
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
Hr. Peder Tode var født i Ostergårds mølle 1071 eller og blev allerede i sin barndom bestemt til præst af sin fader. Men at han i førstningen næppe selv havde lyst dertil, derom vidner dette, at han blev siddende i skoven i et træ i steden for at gå i skole i Boptrup. Da faderen af lærerens spørgsmål mærkede sligt og derefter oplurede ham, sagde: »Lille...
Hos Tarben Pedeiseu i hans fodegård i Kleyod på Klitten har altid været velstand. Da Engelskmændene laudede på kysten, meddelte spioner dem, at den mand var meget velhavende. Sin velstand havde han siddende i solvtøj og rede penge. Alt dette havde han ved en tjenestekarls hjælp nedgravet på et hemmeligt sted. De vilde have ham til at bekjende, hvor godset...
Torslundegård, der nu er bygget op af ny, var bygget så kunstig med Tømmer, at det er næsten ikke til at beskrive. Den skal være bygget op af Svenskerne. I sin Tid boede her en Adelsmand, der hed Niels Bjælke, og som skal være bleven skudt ned i en Tørvegrav af den, der så blev gift med Enken. Mesinge S., Bjærge H. And. Kr. Kristiansens Moder, Torup.
I Smørum-Ovre boede et par folk, hvis datter blev gift, men den gamle mand kunde ikke lide svigersønnen. De unge folk boede ikke der, men da den gamle mand kort efter døde, flyttede de hjem til enken. Nu kom den gamle hver nat hjem og tog sengklæderne fra svigersønnen og rev ham ud af sengen. Han nødtes da til at lægge sig ud i laden for at få ro, men...
Der var én, vi kaldte Tosse-Niels, han boede i Fattighuset, og så gik han omkring på Sognet og var 8 Dage hos én og 8 Dage hos en anden. Han kunde blive forvandlet til en Varulv. Jeg var som lille Pige Barnepige og tjente hos Anders Hansens Enke, der boede på Lindhøjgård. Den lille Dreng, jeg passede, vilde så gjærne ud og se Kreaturerne og Svinene, og...
Folk var så gode til at spå i gamle Dage. Så var der en Kone, der blev spået, te den Dreng, hun skulde føde, han skulde forråde Vorherre. Så tykte hun, hun måtte hellere drukne ham, og hun elskede jo hendes Barn, som enhver Moder gjør. Hun går så hen og kyller ham ud i Søen og render strags fra ham. Der kom nogle sejlende, og de samlede ham op, inden han...
I Året 1877 fandtes i Dallerup Skov på et sid Sted, der var et tilgroet Kjær, Ligene af et Mandfolk og en Kvinde. Det er et lille Stykke til venstre for Vejen ad Horsens. Lige til højre for Vejen er en Planteskole, og der skulde tages noget Mosejord op af Kjæret at gjøde Planteskolen med, og ved den Lejlighed fandtes da Ligene. De lå med Klæderne på og...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
En mand i Lustrup, der hed Vilhelm, tog noget af en anden mands eng, og da han var død, kunde han ikke få ro i sin grav, men gik nede i engen. Så går enken der ned og får også snak med ham. Hun havde en spade med sig, og den hug hun i jorden efter hans anvisning . . . "Der skal den stå. .. ." Så fik han ro. n.-fardrup.
Jens Larsen fortæller: I mine unge dage var jeg skomager og plejede gjærne at sy ude hos folk. Det traf sig da, at jeg var ude at sy på Lillegård i Bodilsker, hvor manden var død, men enken styrede huset. Det var kort før jul, og jeg havde meget travlt, da næsten alle mennesker vil have ny sko til højtiden, og af den grund sad jeg længe oppe om aftenen....
I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
To Naboer havde været ude at slå, og på Vejen hjem kom de i Trætte om, hvor Skjellet var mellem deres Marker. Fra Trætte gik det over til Slagsmål, der endte med, at de slog hinanden ihjel. Nu måtte de ikke blive begravede i indviet Jord, derfor grov man dem ned, hvor Gjerningen var forøvet, og kastede en Stendysse op på Stedet. Men nu gik Enkerne og...
Når en kone mister sin mand, skal hun til kirke næste søndag for at sørge, som det hedder. Men for nogle år tilbage skulde hun have et sort skjørt over hovedet, sa hun ikke kunde sees og ikke selv kunde se. Derfor skulde hun ledes af to andre koner, som gik på hver sin side fra hjemmet og ind i kirken og så ind i stolen. Der lagde enken sig så ned, indtil...
Den gang provst Otto var død, plejede han, medens enken og børnene (to døtre) boede i præstegården, at gå igjen ude i haven, og børnene blev så vante til at se dette syn, at de sagde, når de så ham: "I aften er papa i sine gamle klæder", eller hvad han ellers var i. Han færdes ellers i vestrehuset. To piger, som tjente dér, kunde ikke ligge der om natten,...
Et par folk i Skj . . . havde 12 børn, og da de nu vogsede til, og nogle af dem var helt vogsne, stod det moderen i hovedet at få dem gift, nu var hun og manden jo allerede noget til årene. Så kom en arbejdsmand, der boede i nærheden, en dag derind og tilbød sin hjælp, men han vilde have et par hundrede kroner for sin medvirkning. Der boede en enkekone på...
