Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
En dronning i England (eller også en kejserinde af Rusland) var gal på Danmark, og da hun ikke kunde overvinde det, lod hun for at hævne sig kanalen kaste. Da havde vi flade kyster her og enge ud imod havet. Hun mente jo, at Danmark så vilde gå under med vand, når den store sø kom herind, men i det sted kom sandet ind, og vi fik sandflugten, og så blev...
Fru Ingeborgs kusk Klavs henvendte sig først til præst en i Ulstrup, og han henviste ham til broderen i Norge. Han sagde, da kusken kom : »Det er en meget vigtig sag, siden du kommer til mig.« De gik så ud om natten på et treskjel. Men kusken skulde selv træde an og spørge herren til. Han kom så kjørende i en karet og råbte: Hvem der var her, som vilde...
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
De hørte om aftenen, der gik én og klagede sig nede i engene ved Stolum, og der var sådan jammer og elendighed. Det skulde komme fra en kræmmer, der var bleven slået ihjel. Så var der en forsamling i Stolum, og præsten var der, da hørte de det også hveren og snakkede om, om der var nogen, der kunde tage sig på at få det opklaret. Så gik præsten ned til...
Lundgårdsmark Fjends herred
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
Siden Høgholt mollc blev solgt fra gården, kom mollcren og hans naboer i stor strid. Herremanden vilde hævne sig ved at få molledammen til at bryde ud. Hertil kjøbte han for en rigsdaler kvægsølv, som han hældte ud i vandet. Nu blev det forst så hvidt og blankt som cl spejl, men derefter blev det så galt som "Væjstcrhav", gjenncmbrod dæmningen og lob ud...
Nørre- Vosborg er en over hele Danmark bekjendt herregård, mens derimod Sønder-Vosborg er næsten ubekjendt, skjøndt den var lige så stor som Nørre-Vosborg, forend i slutningen af forrige århundrede godset blev bortsolgt og gården udparcelleret til held for Ulfborg. Men ingen af de to herregårde lå i middelalderen, hvor de nu ligger; Nørre-Vosborg lå da i...
1759 blev kolonierne her anlagte. Hederne blev taget fra ejerne uden videre, og de fik ikke nogen erstatning. Firhusene o. s. v. har bort her til Engesvang. Da kommissionen var her, vilde beboerne ikke unde dem husly, da de var forbitrede på dem. Det skal de rigtig nok komme til at bøde for, sagde kommissions-medlemmerne, og så satte de skjellene tæt...
1775 d. 17de juli blev Klintiiuje enge slagen for en kande brændevin og brod, samt ogs;i strænget af beboorne ibid. Lønna.
De lå og brændte mile der i nærheden af Engedalen. I véd jo nok, at en mile bliver tårret (torvet), det vil sige: belagt med trekantede torv, så at den ene spids griber ned i den anden; og så stikker de ild i toppen af milen, så kan det brænde ned ad. Lige med et råber den ene mand til den anden: «Korn her ned med din spade!* Han svarede dertil: «A har...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
I Skjørping enge ikke langt fra Skindbjærg tindes to holler, der kaldes Brudrhøllernc; i ct af disse har en pige druknet sig, som skulde tvinges til at ægte cn, hun ikke vilde have. Pà bryllupsdagen rev hun sig løs, løb til høllet og druknede sig. Mun ligger begravet under en sten. Brudesten, i skjellet i Blckkenda! Brudestenen cr stor i omfang og har et...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
Der skulde fiskes torsk i Torsted Sande, og der skulde stå et stort slag på Fjand Gronne (enge), og det slag skal blive vundet ved tolvårs drenge og gamle mænd på halvfjerds år. Når æ rotter kommer til æ Vesterhav, så skal verden forgå. J. Kr. Korregård.
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
Der siges, at Ringenæs By forhen har ligget ude i Skoven i det nordøstlige Hjørne af Sognet og skal have haft Navnet Bakkebg. En Del af den Skovjord der ude har endnu Navnet Bakkeby. Der findes også Spor af gamle Brønde der ude og Murrester i Jorden. Langs med en Skovkant, der støder op til det Bakkedrag, som hedder Humlebjærgene, er også et Stengjærde,...
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved 3....
