Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
Der skal have været en præst i Vesterbølle, der hed Farsirup, og den præst han var sådan en god mand, og folk havde sådan en tillid til fåer og snakkede med ham om, hvad der var i vejen for dem. Så var i hans tiden ridefoged nede på hovedgården Lerkenjeldt, der hed Stejlbjærg, og han plagede bonderne. De sagde, at han var værre end Fanden, herremanden var...
Galten kro var berygtet for en slet kro med kortenspil nætterne ud o. s. v. Tiggerne kunde gå dertil og sælge alt, hvad de havde bjærget sammen, og få brændevin for, ja, folk sagde endogså, at kromandens karle ikke fik andet end tiggerbrod at spise. Han havde en brændevinshat ovenfor tonden, og den hældte han vandet i, når han tyndede brændevinet, for...
Da den gamle kammerråd på Skafføgård skulde til at dø og lå på hans uderst, da kom der en sort puddelhund og sad oppe i hovedet af sengen ved ham. Der blev da hentet flere præster for at drive den væk. Præsten fra Hvilsager vilde ikke ind, for han sagde, at der var store fremmede inde. Men Mørke præst sagde: »Jeg vil ind, om der er endogså nok så mange...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk man...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Lykke på Kjolskt ejede skoven her. Men de stjal fra ham, og det var endogså gårdfolk, skjøndt de havde torvejord nok. De hev ned af grenene og tog toppen, og så blev træerne jo spolerede. Somme kunde endogså kjore herover med vogne og tage en slant. Når a kom om morgenen i dagningen og vilde til Sundby, kunde a møde en otte, ti ovre fra Horsens, der bar...
Da skolelærer Schøler, hvis søn var den senere fordelagtig kjendte rigsdagsmand Schøler, søgte embedet som skolelærer i Hammel, henvendte han sig pligtskyldigst til grevinden på Frisenborg, hvis mand havde kaldsret til embedet. Hun svarede: Jeg kan ikke give Dem nogen besked derpå, ti jeg har sådan en underlig doktor. Da han lod en bemærkning falde om,...
Der var nogle dværge, der boede under Mads Ejlersens arnested i Grynderup og inde i deres ovn. Så var dværgen bleven kjæreste med mandens kone, og nu pinte han manden og klemte ham i sengen, så han blev syg, ja, meget syg til sidst. Manden havde en broder i Svingelbjærg, og ham kom der bud til fra broderen, at han måtte endelig komme og snakke med ham,...
Der er to høje i Ust (Vust) nordost for Ellesbol, de hedder Korpenshøj og Rishøj. Dem var der ellefolk i, og der var en sti imellem begge højene, som de færdedes ad. Bjærgmanden i Korpenshøj lånte en mand, som boede tæt ved, en halv tønde rug, og han skulde levere det tilbage igjen, når han fik indhostet. Da han nu kom med det, vilde bjærgmanden ikke have...
Hornstrup og Hover kirker skal være af ældgammel oprindelse, så deres bygning endogså skal være begyndt i den tid, der var kjæmper til. De ligger hver på sin side af Grejsdalen, næsten lige overfor hinanden, og under bygningen smed kjæmperne hamrene, eftersom de skulde bruges, fra den ene kirke til den anden. e. t. k.
Sæbygård skal være bygget af én, som bed JEsbem Snare, og det var nok sådan en farlig kari, ja, man mener endogså, ban havde med den Slemme at gjore. Han kunde da, når der var ildebrand nogen steder, komme ridende lige hen til ilden, uden at man vidste, hvor han kom fra, og svingede med sit lommetørklæde ind over den, og når han havde gjort det, dæmpede...
Der var mange ridende (o: forridere) til et bryllup. Alle de ungkarle, der var bedt med, skulde være ridende. Der har endogså været 22 ridende til et bryllup på Harboøre. Til min søsters bryllup var der 12. Der var så mange mennesker, indtil 200, at det blev aften, inden de blev færdige med ofringen, og så red de ridende over hinanden hjem ad og faldt af...
I gamle dage havde Træden kirke et meget højt tårn, men da det var så højt, at det kunde ses fra Vesterhavet, og fjenderne brugte det til at styre efter, så blev det brudt ned. Da spiret faldt, frembragte det to huller, som findes endnu. Idet ene hul, et bundløst kjær, skal der findes mange rare sager, man har endogså talt om en guldkaret. s. crundtvig.
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En gang...
Der var en mand, der hedte Svanbjærg, han skød aldrig fejl efter et vildt. En gang i en skov så en anden mand, han skød etter en hare, men den var allerede så langt borte, at han ikke kunde lange den, han skød heller slet ikke lige på den. Alligevel kom han med haren, den var dog falden for skuddet. Samme mand vilde også gjærne fiske. Så fiskede han en...
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle sammen,...
De hentede vand ved Vesterhavet fra 180814 for at koge salt af. Det skulde koges, til det kunde bære et æg, og så blev det hældt op i kar og skulde stå der og søkke. Der bundfældede da noget skident salt, som de til nød kunde bruge. De kjørte endogså ind til Møborg med det. Det var 4 mil i alt at kjøre. Niels TJglsø.
Holger Danske var en gang inde i en kro og havde bundet sin hest udenfor. Men lidt efter kom hans fjende, og da han så den velbekjendte hest, skar han ørene af den. Derpå gik han ind til Holger Danske og sagde til ham: «Det er da skrækkeligt, så stærk en storm det er, den har endogså blæst ørene af din hest.» «Det var da underligt,> sagde Holger...
