Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Åsted er en gård, på hvis mark der ligger en høj, i hvilken der bor ellefolk. En dag gik manden i gården og pløjede ved nævnte høj og fandt da en skade, hvis skaft var i stykker. Manden kunde nu straks forstå, at det var ellefolkenes, og at de vilde have den gjort i stand; han tog derfor et søm og slog skaftet sammen med. Næste dag var skaden væk, men...
Der er nogle høje norden for Helligsø, de kalder Wolle-høje, der har været ellefolk i gamle dage. Min faders fader var en aften nede i Helligsø og kom og vilde tilbage igjen ved midnatstide. Som han går i hans egen tummerum, ser han lige ved siden af sig, te den nordvestre høj stod på fire glod pæle. Det stod nu hen noget, så var han i Helligsø igjen om...
Der var et sted henne i Drastrup, hvor de havde ellefolk. De havde dem bag deres ovn, men vidste ikke af dem at sige. Mandeu tog en dag til Ålborg, og da han kjørte hjem igjen, hørte han nogen sige: "Vil du ikke sige til Ette og Atte, at Watte er død!" Men han så ingen. Da han kom hjem, sagde han det til konen, og de blev så fornummen, for de hørte en...
En ung karl, Jens Bovens, der var hjorde ude i skoven, kom om ved et sted, de kalder de døde eller. Så kom han ikke hjem om middagen med koerne, og de skulde ud og lede om ham, og da de fandt ham, var han helt vanvittig. Ellefolkene havde dandst med ham, og siden den tid vokste han ikke. Han blev ikke storre end en lille dreng nogen sinde. jens Pedersen,...
De har også snakket om ellefolk på denher bymark her ude ved skoven. Det er i noget, de kalder de dojer eller, og har al tid kaldt dem sådan. De skal have været efter en hjordedreng og vilde have ham med dem, og havde en grumme tummel med ham. Men så kom moderen og fik ham reddet. Ole Povlsen, Jævngyde.
Den gamle Villads her i Ersted - han boede i den allervesterste og sønderste gård - det var sådan en heksemester, og han kunde komme deher bjærgmænd og ellefolk i tale, når han vilde. Så boede der en bjærgmand ude på hans mark i en o bakke, der hedder Kringelbjærg, sønden for vejen til Arestrup, der er en grusgrav i den nu, og ham kaldte de...
Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror på, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk. Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 År. Hendes Søster, der var et Par År ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen på Fur. Lige med det samme så de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede på Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at...
Nisser, trolde, bjærgmænd, ellefolk, underjordiske, havfruer, havmænd, åmænd o. fl. ligger i dvale, men vil vågne året 1900 og gjøre et farligt spektakel og ståhej i landet. De vil lave storm af "ingen ting" og uvejr af endnu mindre. A. E. Jakobsen. Nordfyen.
Oppe på Edslev Mark boede en gammel Kone, som Folk kaldte Fut-Ann', og hun fortalte, at der nede i Edslev Bakker altid gik en hel Del Skidteri. Hun plejede at gå nede i Lille-Mølle og hjælpe dem med Bagning og Brygning og sådant noget, og når hun skulde hjem om Aftenen, skulde hun forbi et Sted, som kaldes Fus Vad, og der kom altid en stor sort Hund og...
Lars Jensen, der boede i Stubbervp, tjente i sin ungdom i Mosegården i Dalby, og på dens mark er tvende småskove, af hvilke den ene for en del består af sumpet ellekrat. Det var i forsommeren, og de havde haft slågilde. Lars Jensen var en vild krabat til at dandse, og det var næsten dag, ior gildet var forbi. Så siger han til lille-drengen: «Du må gjærne...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer der...
En ung pige, der hed Gjertrud, fra Katrup mark det horer for resten til Hyllee sogn hun gik til ellefolkene i skoven tæt ved og var aldrig fra dem. Hun kom ind til forældrene en gang imellem, men så smuttede hun igjen, og de kunde ikke passe hende. Hun var sær og blev sær, til hun døde. De ellefolk sang så godt. Ris.
Der var nogle Ellefolk i en Høj østen for Tisse By, de forbyttede Børn for en Mand i Tisse, de kaldte Krååb-Thomas. En Gang, Konen var ikke hjemme, blev hendes lille Dreng forbyt. Da hun kommer hjem, ser hun nok, at Barnet i Vuggen er ligesom hendes, men det er så sært og underligt, og hun kunde ikke forstå, hvordan det kunde have sig. Hun havde nok hørt...
I Atrup regjerede ellefolkene. Kræn Bjerregård boede i den vesterste gård, og de havde et bitte barn, der stod ved enden af ageren, mens de hostede. Da de kom til enden igjen, stod der to børn. Men så var manden så klog, at han siger: "Ja, det bliver der nok råd til." Der var en uskåren hest i byen, og den blev hentet, og så trækkede de den ind imellem...
I Flade Præstegård går en lille Kone i rødt Skjørt somme Tider ude i Gården. Hun kvalte alle de Præster, der var der. Bryggersdøren kunde aldrig være låst, og når de prøvede at hænge Lås for, var den altid brudt om Morgenen. De strøede Aske på begge Sider af Døren, men om Morgenen var den åben, og intet Fodtrin kunde sees. En Kone i Nabolaget havde også...
Folk fortæller, at der nu kun findes ellefolk ét sted på Mors, nemlig i Flade bakker. For halvtredsindstyve år siden kan Per godt huske, at de havde linned ude til bleg på en hoj i Ordimj. A. H. Scbade.
Tæt ved Vester-Klit der ude i Klitterne nordøst for Tværsted Kirke er en Bakke, som de kalder Ellebakken, og den har der været Ellefolk i. Nogle siger, at de har set Lys brænde på den, og andre, at de har set Nisserne sværme omkring uden for den. A var nybrætten og vilde se efter, om de havde et Kammer der inde, og a kastede og borede efter det, men fandt...
Der var en gammel én, der hed Mads Hugger, han huggede bleger (kalk). Han gik derud om morgenen klokken 4, og begyndte at arbejde, og så klokken 8 kom bærerne, der skulde bære blege bort. Der iblandt var hans kone, som kom med fødevarer til ham til hans frokost. En dag, da hun kom, siger han: «Hvad var Kirsten Marie så tidlig efter her i morges? Kirsten...
Manden i Kaidal, Per Kaidal, han gik og plovede, og så kom der et bitte korn dværg-kvindemenneske til og bad ham, om han ikke vilde lægge de furer tilbage igjen, han nu sidst havde pløjet, for hun kunde ikke komme til Osterbæk efter vand til hendes børn. Det sagde han ja til og gjorde det også. Om natten gik deres ildklemme i kjokkenet i Kaidal lige så...
Fovlum Himmerland
Henne ved Rosdal i Vejby Sogn kunde de altid høre, hvordan Ellefolkene de hurrede over deres Børn inde i Højen. Gården lå tæt sønden for den. Så vilde Manden til at bygge en ny Stald, og vilde da tage af Højen og dæmme under den med. Havde det så ikke før været galt, så blev det nu. Bindhunden havde ingen Ro, og deres Heste stod i en Skumsved hver Morgen....
