Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
De havde en ladefoged på Lundegård, der hed Mikkel, og han var så slem til at slå. En nat kom der en til hans vindue og talte til ham, om han vilde ikke lige trine til døren, han vilde tale med ham, og det kom med en rost, der var helt elendig og grædefærdig. Så triner han også til døren i hans ene skjorte, men da står der to udenfor, og de putter noget i...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
I Vind sogn er tvende fattige, som burde billig indsættes i et hospital, den ene, Dorte Gosmar, er ikke ret klog og ved forstanden, ja, i mange år ikke har været til Guds bord, føres omkring i sognet og har mange steder slet pleje og tilsyn. Desårsage hun mangfoldige gange haver været nær af med livet og ofte været borte om natten i moser og kjær under...
Vor nabokones mand dode så pludselig, og lige for var hendes son draget til Amerika med skibet «Danmark». På begravelsesdagen kom der bud, at skibet savnedes. 11 un blev nu helt elendig. A sagde, hun kunde jo prøve det med et æg for at få vished i sagen. Hun gjorde det, og det var livagtig som et skib med master og alt. Så blev hun glad og vilde have os...
På Ringstcdgård henne i Sønder-Nærå tjente jeg sammen med en Pige, der var hæs alle Tider. Hun foregav, at hun havde fået det i sin forrige Tjeneste henne i Harndrup. I det Kammer, hvor hun lå, kom der noget og klemte hende om Natten, så hun var helt elendig ved det. Sådan blev det ved i tre Nætter, og så erklærede hun, at hun ikke vilde ligge der i...
Giv Agt på dette Brev. Den, som arbejder om Søndagen, han er forbandet, som han selv siger ved sin Engel Michel: Da forbyder jeg eder, at I ikke arbejder om Søndagen hverken på eders Grund eller på anden Arbejde, men flittig at gå til Kirke. I skulle ikke smykke eders Ansigt, ikke kruse eders Hår og ikke bedrive Hof færdighed med eders høje Toppe, ti Gud...
En Svensker ved Navn Sylander har en Gang for mange År siden fortalt mig følgende. Det var ved et af de første Jernbaneanlæg i Sverige oppe i Nærheden af Stokholm, at Sylander arbejdede. I Kroen var der en smuk Opvartningspige, som hed Clara, og hende blev Sylander, som var en smuk og kraftig Karl, Kjæreste med. Men efter nogen Tids Forløb begyndte han at...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja, hvad...
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen op...
Den sorte smed i Nørre-Tranders kunde stille et par løbske heste. Han gjorde det en gang her oppe ved møllen. Et par mænd var agende med en mand fra Klarup, og så var de også inde i møllegården. Hestene stod imidlertid foran vognen, og så blev de løbske. Manden, der ejede dem, sad jo inde og blev helt elendig, men så sagde smeden, som også sad der inde:...
Der var en mand, der havde givet sig til at være frimurer. Da han kom hjem og fortalte hans kone, hvad han havde gjort, blev hun så elendig og rejste hen og vilde have ham taget ud af det igjen. Så siger de, om hun kunde tørre hans navn ud, og de flyede hende en tavle, som hans navn stod på. Hun prøvede da også på at tørre det ud og fik held af det. Men...
Stikker man sig til blods, idet man syer pa en andens tøj, er denne en god kirkegjænger.
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
Der var en mand i Nørre-Harridslev, han gjorde hoveri til Åstrup vesten Hjørring og var da så rasende fattig. Han mist da sådan en masse hoveder, både heste og køer og får og svin og gjæs og ænder og høns, kort sagt alt, hvad han havde, og der måtte jo være onde folk med i spillet. Nu havde han fire heste, men de to var så magre og afkræftede, at de kunde...
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
I Skrædder-Marens hus var et par gamle folk. Konen døde og hendes soster kom i huset, men hun skal nok ikke have været god ved manden, og han gik hen og hængte sig. Så blev hun så ilde holden med en flue, der fløj i hendes seng og oven over hende og gjorde hende sådan uro. Hun gik til præsten, hr. Holst, og han fulgte med hende hjem. "Her skal I nu se,...
