Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en Bondegård i Nærheden af Saltofte boer en Mand, der til visse Tider er helt underlig og går sådan et Par Dage, det er i Regelen en Gang om Måneden. Om Aftenen befaler han Konen at pakke en hel Del Mad og Drikkevarer sammen, og hun skal også slagte Fjerkræ til ham. Med den Bylt begiver han sig ud over Markerne, og når han kommer tilbage, er han helt...
da-etk-dsnr_06_0_00223
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Min moder havde et søskendebarn, der var kniphngskræmmer, og han red omkring og havde en stor hund med sig. Somme tider lå han i Viborg ved hans moster, og somme tider hos en anden mand i byen. Så en gang han rider turen her igjennem, da bliver han henne, og de savner ham oppe fra den egn, hvor han er fra. Der kommer spørgsmål efter ham her ned, for han...
Ovre på Søndersthoved mark i Give sogn, til syd for gården, påviser man en dyb hulning der ude i heden, hvor beboerne skal have opholdt sig i, mens Svenskerne rasede i den egn. Lærer P. Jensen, Hejnsvig.
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
I Sønder-Omme Sogn er en Hovedgård, som hedder Jullingsholm. Den skal være kaldt op efter Jens Jul, som der fortælles om, at Kong Kristian den Femte skal have tilbudt ham en Hovedgård som Foræring, og så valgte han denne Gård, fordi den lå i Danmarks sundeste Egn. Opt. af Rasmus Nielsen, Hammerum, 1858. S. Omme S., Norvang H.
Der var efter pesten i en egn kun to kvindfolk tilbage. En morgen de kommer ud i deres kålgård, da finder de der et mandfolkelig, og ham får de ind, for da de vendte ham, mærkede de, at der var liv. Da han nu er kommen ind, kommer han helt til live, og han kommer sig. Det var hos en enke og hendes datter, og datteren hun ægtede ham så. Der var ikke folk i...
For mange År siden skal Manden på Gården Mikkelstrup være bleven slået ihjel af et Par Mænd fra Torslev Sogn. Først havde de sviret med ham og bag efter skilte de ham ved Livet. I mange År efter spøgede det på Gården både ude og inde, ja snart både Nat og Dag, og alle Egnens kloge Mænd og Koner gjorde mange forgjæves Forsøg på at tilvejebringe tålelige...
Mens Kong Frederik den Fjerde var gift med Anne Sofie Reventloo, og hun boede på Vallø, rejste han ud og besøgte hende flere Gange om Året. Han kom så kj ørende fra Kjøge og om ad Billesborg. Han kom da også forbi det lille Hus, der ligger i Skovbrynet imellem Billesborg og Vallø og ved Skoven, der hedder Puurlund. Her samledes Egnens Fattige, når de...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
Søgård på Holmsland har i ældre tid været en usædvanlig velbygget gård, og man sagde, at den var den prægtigste af alle vesteregnens herregårde. Derfor blev den også udvalgt til at være gjæsterigård, hvor altså kongen havde ret til at søge ind, når han var på den egn. I Rudkjøbing, som den gang endnu var en meget ubetydelig by, havde man ikke lejlighed...
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
På Nørager mark ligger Stejlebjærg. Den grændser op til Bonderup mark, og fra dens top kan man tælle seksten kirker, hvilket er meget i denne bakkede egn. Her er en gang en konge bleven dræbt, og samme konge red på en hest, der var skoet med fire guldsko. Nik. Chr.
Man kan komme af med Cyprianus ved at gå med den ud på en korsvej og forrette sin nødtørft på den om natten kl. 12. Ribe-egn. E. T. K.
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Lille Molett hun sad sig på Stett, hun bad, at Vejret vild hætt, det klar op i Sky, Hyrden får Ly, den fattig Mands Ko kommer bissend' til By; den rige Mands Ko sidder hårdt i Dy, de løfter hende op med Lægter og Stanng de fører hende hjem med Piber og Tromm. H. G. A. Stampe. Varde-Egn.
I nytårslegestuen blev karle og piger delte ud imellem hinanden. Da blev følgende vers sunget: Gode ven, jeg byder dig, du vær til os velkommen! du får en nytårsgave kjær med æbler udi lommen; den gamle du forglemme må, alt hvad hun dig har gavnet, og stå på spring og passe på, så skal du here navnet, du til din pige viet er foruden præst og araen, gid I...
På Mols (?) bruges som bekjendt tørret kogjødning til brændsel, fordi der hverken er torv eller træ. Så kommer en bissekræmmer til et sted en aften og forlanger for gode ord og betaling noget at spise og nattely. Konen råber da ud i kjøkkenet til pigen, som hed Dorte: "Doti, hent loti, kræmmeren skal have noget at æde." Talen kunde jo let misforståes af...
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle sammen,...
