Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Æ kuen græd, å æ bøen græd, å law æ så te mæ sjæl, ståj æ bitterdo å å slukgræd, sagde en mand til en anden, hvem han fortalte, at hans hus var brændt. Tingelev egn. Anua Ludvigsen.
Hører man først en skræbendo vibe, vil man komme til at græde meget det år. P. K. M.
En Mand fra Vetterslev skulde en Aften ride til Ringsted. Det havde regnet nogle Dage, men så var det blevet Frostvejr, og det Vand, der stod på Vejen, var frossent. Da han nu kom noget hen ad Vejen, så han pludselig en lille Mand med en rød Hue på Hovedet, der løb og fejede på Isen. Manden turde ikke ride forbi ham, og så skyndte han sig at vende om og...
Ved kong Christian den 8des besøg i Mønsted 1840 tik beboerne den snurrige ide i den milde sommeraften at opstille sig på begge sider af landevejen, hver med et tændt lys i hamlen. Det var just ikke noget storartet fakkeltog, men dog udtryk for god vilje. Flere talte med de kongelige, og Palle Bryrup bad ham om at blive fri for at betale skat af et stykke...
En mand havde en gang fået sig en ny karl, og da tiden kom, at de skulde til at kjore sæden ind, tænkte karlen: Jeg skal nok få ham til at tale. Han begyndte da at kaste et neg til én side og det næste til den anden side i laden, og det blev han ved med, til manden kunde hverken komme op eller ned. Så råbte manden til karlen og skjældte ham huden fuld....
I Smollerup var der en gang en karl, som al tid brovtede af sin dristighed og sit mod. Nu traf det sig, at han vilde til en af nabobyerne i besøg og forst kunde vende hjem sent om aftenen. Dette havde et par af byens karle fået at vide, og derfor gik de op på Smollerup kirkegård, tog hver en skjorte uden over klæ lerne for at forestille spøgelser, og gik...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Her sønder på er en kirke, det var den første, der byggedes i den egn. Sognemændene gjorde akkord med bygmesteren om arbejdet, og den gik ud på, at hvis han ikke kunde blive færdig til en vis tid, skulde han af med hans liv. Så begyndte han, men blev snart klog på, at han ikke kunde blive færdig. Som han nu helt harmslagen gik ude om natten, kom der en...
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Lige i nord for Skjoldhøj i Durup ligger tre høje, der kaldes Stejlehøje. Der var en gang en rigtig skikkelig mand, som boede pa den anden side af heden, og han havde mange penge. Så blev han en nat slået ihjel af sin nabo, der havde fået lyst til hans skatte. Skarnsmanden var velkjendt i mange sogne som en rigtig bøddel, og han blev da mistænkt for...
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
I Karrebæk ved Næstved boede for nogle år siden en ældre mand, der havde tilbragt sin barndom i Kjøbenhavn og kom dér i en slags forbindelse med frimurerne, hvorom han har fortalt følgende: Det var i den tid, da frimurerne endnu havde deres gamle loge. Mine forældre boede ikke ret langt fra den, og jeg tillige med andre drenge legede tit i nærheden af den...
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Der skal være et sølvhoved på det søm, der skal slå en tyvs øje ud. Varde-egn.
da-etk-ds_06_0_01111
En Præst ovre i Horne han klagede al Tid over, at der gik for megen Mad til Folkene, de spiste alt for meget; og han kunde aldrig have hans Folk for det samme. Det er nu godt en hundrede År siden. Så var der en 2, 3 store Høje på Præstegårdens Mark, som de troede nok, der var Bjærgfolk i, men de vidste det ikke bestemt. Præsten brugte meget at tage Får i...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Efter gamle folks beretning skal Staby sognekirke have været den skjønneste landsbykirke en stund i fordum tid, som i denne egn kunde være at finde, for den herlige og anselige bygning, der på hende var, dog den er nu ganske brøstfældig og torfalden, eftersom der på hendes bygning intet er blevet anvendt i mange år. Og er der et lidet kapel (som bønderne...
