Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
196 datasets found
Danish Keywords: egn Organizations: Berkeley
I det nordlige Salling ligger den gamle herregård Østergård ved et større engstrøg med et betydeligt vandløb. Egnens beboere fortæller, at den i gamle dage har ligget længere tilbage i engstrøget, og på denne plads var den bleven belejret og til sidst ødelagt af Tyskerne. Man kan endnu se jordvolde, hvor belejrerne skal have ligget, men inden borgen faldt...
En præst kom hen og fik kald på en fremmed egn. Eli aften sådan i mørkningen kommer der en mand forbi præstegården og kommer til at hilse på præsten. Så siger han: “Det er svært, som han klager sig der omme i aften”. Præsten lyttede på den tale og siger: “Hvad mener du med det?” Jo, der omme i skoven der var én, der klagede sig og gav sådan sær lyd fra...
Der stander en lilje i min moders have, jeg troer, det bliver til petersilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror kjærlighedens vilje. [Peder Hansen]s hjærte brænder inderlig hårdt, slet ingen kan det udslukke undtagen [Sine Nielsdatter], ihvor hun går, Gud råder for begges lykke. Der sejler, der sejler, der sejler en due, der sejler...
Min Morbroder, Jørgen Pedersen, fortalte også om Hyldekvinder. Den Gang lå Gården her nede sønderst i Fløjsirup By, og så skulde de have en Lade bygget, det var den gamle Lade, som stod der i Gården, så længe er det siden. Nu var det om Sommerdagene, og det var mildt i Vejret, så TEmmermanden vilde lægge sig hen i Laden i Høvlspånerne om Natten. Knap...
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
Døstrup Sønderjylland
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
For en snes år siden var det skik her på egnen at have præst og degn i ungdommens julestuer. En af de vittigste karle fik en stor kofte på og en præstekrave af halm, han var så præst. Derefter tog man en dreng og slog hans ben mod stuedøren, det var at ringe sammen. Nu kom karle og piger sti'ømmende ind i stuen for at blive viede. En, som kaldtes...
En forvalter pa Lynderupgård, som var bestyrer for en enke der, sagde: “Før Låstrup skal Xørremark vind', før skal min sjæl i Helvede brænd'.” Det var på udskiftningens tid, og Norremark horer til egnens bedste jord, så det var ikke sært, gården satte pris på den jord, men det ligger ellers underligt for gården. Der er et indhug a. mod nord, og det er...
Aggerbokjællingerne nævner sjælden dagen ved sit navn, men efter hvad der skete den dag og let mindes. Således sagde én: “Hvad dag fik du din gris?” Der svaredes: “Den dag vi fik kål til vor onden”. — “Nej”, sagde en tredje, “det var den dag, æ baer sked i æ vugge”. J. D. Jensen. Vindblæs. 1. I Han herred nævner de altid verdenshjørnerne f. ex.: A skal...
Når Jens Kusk var ude på hans doktorrejser, havde han gjærne hans hund og bosse med, for han var ikke alene en berømt mand som doktor, men tillige en god skytte. En dag, som han var henne i en fremmed egn hos en mand, der havde søgt råd hos ham, havde han taget hans bøsse for at gå sig en tur på jagt. Nu traf det sig, som han var kommen ind på en...
Ved Brændegård ved en Hulvej efter Trolleborg, y2 Fjerdingvej derfra, har stået en meget stor hul Eg. Inde i den er fundet en Hjelm, Gevær og Sabel, og der fortælles, at en Soldat skal have søgt Skjul i det Træ og så være sunken ned i Hullet og ikke kunnet komme op ved egen Hjælp. Der har han altså stået og omkommen. Der var meget Skov i den Egn, og inde...
En hjort med store takker havde forvildet sig ud til Grindsted, ret ud i den bare egn. Så kom der en bitte hund efter den, og den drev den ud i en engmose. Der var den så uheldig, da den sank ned, at vride sin ene forhov af led, og så sprang den med 3 ben, og det gjorde forfærdelig ondt for den at gå. Manden, der havde ejendommen, fik den at se, og han...
Yderik Torstrup ved Varde
Tæt sønden for Bjerregård i Hor, i gårdens kålgård, brænder der om natten et lys. Denne gård har tilhort den beromte Thor Degn. Omkring bakken, hvorpå gården ligger, er der spor af grofter og forhojninger, der måske er levninger af grave og volde, med hvilke gården nok har været omgivet. Men ingen af egnens folk véd noget om, at gården har tilhort ham. H....
I begyndelseu af dette århundrede var der en præst i Gislev, Gudme h., der hed Colding, og han kunde nu lidt mere end de fleste andre. Det var således en søndag, som han står på prædikestolen, at han pludselig tav stille, og ligesom mumlede noget ved sig selv, men så prædikede han videre igjen. Sageu viste sig nu at være den, at en mand var gået ind i...
To Naboer havde været ude at slå, og på Vejen hjem kom de i Trætte om, hvor Skjellet var mellem deres Marker. Fra Trætte gik det over til Slagsmål, der endte med, at de slog hinanden ihjel. Nu måtte de ikke blive begravede i indviet Jord, derfor grov man dem ned, hvor Gjerningen var forøvet, og kastede en Stendysse op på Stedet. Men nu gik Enkerne og...
Bjærgfolkene, som boede i Stibjærg Bakke, Skallebjærg i Hårby Sogn, lod sig mange Gange til Syne. Højen stod på fire Søjler eller Piller, og Bjærgfolkene dandsede rundt der under, så Egnens Folk frit kunde se på deres Dands. Efter Johanne Hansen Rolykke, N.-Broby. P. C. Havbjærg.
da-etk-dsnr_01_0_00553