Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Oppe i den vestlige udkant af Nordskoven i Horns herred har der for v
Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Så kom de til at slås, og på det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se. Mathias Pedersen, Ribe. De moder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gå op...
Den gamle Peder Havgård var en gang til bryllup i Voer herreds ladegård, og han har fortalt, hvordan det der gik til. Da de havde afspist, rejste forst degnen sig op, tog om halsen af præsten og kyste ham på munden med de ord: Tak for mad, hr. pastor. Derefter stillede præsten sig op til en dragkiste, og så kom alle kvindfolkene hen én efter anden, både...
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
Mine forældre sagde, at det var død ud i så lang en strækning i pestens tid. Så var der en hjordekone, der gik omkring og ledte efter folk, og lige sådan var der en præst fra en anden egn. De to slog bo tilsammen, for de var de to eneste, der var tilbage i så lang en strækning. Lavst Jensen, Kokholm.
Gjæsterne mødtes i bryllupsgàrden til bestemt tid og modtoges med musik. Når de kom ind, fik de brændevin og et stykke tør bygkage, hvoraf de tog en lille mundfuld til brændevinet, men puttede resten i lommen og tog med sig hjem. Derefter steg man til vogns og kjørte ud af gården under musik. De, der er fra byen, hvor brylluppet står, følger ikke med hjem...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Der var én, der gik ud juleaften. Så kom der én til ham og siger, om han vilde ikke følge ham noo kon (noget) på vej. Det gjorde han også, og de bliver nu ved at gå et stort tag og snakker om et og andet. Han kommer så et langt stykke hen med ham, og da horer han med ét sådan musik og klokkeklang og herlighed, det var rent forskrækkeligt. Han sad noo kon...
Søheden Jerslev Vendsyssel
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
Anders Døssing i Fårdal vilde have til, at når en murer i fordums tid kom til en egn og skulde mure på en kirke, så det første, der kom ædende til ham, det skulde begraves levende under kirken, og det samme skulde også siden til visse tider lade sig se. Ovre i Dossing i deres egn sagde han, at deres kirke var bygget på en stud, og ede kunde hore den...
Min Moder, der var fra Lindeballe, fortalte, at der i den Egn boede en klog Mand, men jeg kan nu ikke huske, hvor det var, hun sagde, han var fra*). En Dag han stod i sin Dør, kom der en ung Tøs ridende forbi med et Par Bæster, som sagtens skulde ud i Marken at arbejde. Så sad hun og gjorde Nar ad den kloge Mand og pegte Fingre ad ham. Men aldrig hun var...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt have...
Der har været stor rigdom i Mojbækgårdene i Torum sogn siden Svenskerne var her. De fik så hurtig bud om at rejse fra egnen, at de ikke fik tid til at tage deres røvede sager med dem, men gravede dem ned ved gårdene, og de blev fundne af de to gård ejere som blev rige derved. Det er så gået fra fader til søn. Fru Brask, Junget.
Min Oldefader, Johan Georg Boye, der var tysk Adelsmand, men Officer i dansk Tjeneste, red en Gang som Ordonnants i en fremmed Egn. Han mente, at han skulde til højre, skjøndt Hesten vilde til venstre. Men da han holdt Hesten til højre, var det, som om en Tornehæk mødte ham til den Side. Han prøvede det to Gange til; men hver Gang hindrede Tornehækken til...
Per Jaholsens første kone hun gik igjen. Der kom en mand kjørende, og han kom imod hende. Så siger han: »Vig du, a viger ikke.« Så slog hun ud og væltede vognen, hun vilde ikke vige. Per forstod sig på Djævels læsning. En gang satte han ulykke mellem en flok svin, for han havde læst det, og nu vilde han prøve, om det dujj noget, og det skulde jo ikke være...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
De var så plagede af hugorme og firben og sådant kram på Lundo. Så kom der én, der vilde tage sig på at skaffe folkene af med det på den betingelse, at der var ingen lindorme i den omliggende egn. Han samlede et stort bål og tændte det an, og så kaldte han utojet sammen og vilde drive det deri. Men så var lindormen ikke længere henne, end at den kom og...
Rødding Salling
I Vester-Hornum gik tre Karle og slog Hø på en Eng. De kom til at slås, og det endte med, at den ene blev slået ihjel, og de to flygtede. Flere År efter kom den ene tilbage og kom til at slå Hø på den samme Egn. Så blev der fundet et Ben, og han skulde også hen at undersøge det, men da sprang der Bloj frem af det, og dermed var han røbet og tilstod...
