Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Spøgeriet frå Refstrup går ind i skoven til et stort træ, en gammel eg. Der /ar en mand for nogle år tilbage, der kom fra Gadbjærg af, og da han kommer så til egen, ser han et menneske stå der, og siger god-aften til det uden at tænke på noget; "Skal vi ikke gjøre følgeskab?" Det svarerikke, men han føler sig ligesom dragen til det og må med, ihvor det nu...
Der skal have været en skov her fra Lerkenfeldt og til Vester-Ris, det var for det meste egeskov. Der skal en gang være brændt fire gårde i Østrup, og de blev byggede op af det træ i den skov. De var også byggede af ene eg og hørte til Lerkenfeldt, derfor toges træet der. peder ladefoged, árup.
Om nogen haver gjort en ugjerning, og han derfor vil fly og ramme bort en anden steds, at man ikke skal få fat på ham. Så skal samme menueske, den første kirkegård han kommer til, trine ind på kirkegården forst med den venstre fod og siden med den højre, tiende, og da straks blive stille stående og skrive en kreds omkring den højre fod, eg tage der et...
Fra Urup skal en gang være kommen to silkefruentimmerkjoler til Eg, hvilket viser, at der har været fornemhed i Urup. Ved on piges giftermål fra Eg til Sønderby i Borris skal disse kjoler tilligemed tiere gode sager atter være blevue flyttede i dette århundrede. Lavrs Jensen, Udtoft.
Udtoft Grindsted
Her i Jylland var der et par nabokonger, der bestandig lå i kamp med hinanden; Den ene døde, og den efterlevende gik da hen til den afdødes hustru og affordrede bonde det land, hendes mand havde ejet. Rent ud give ham afslng turde hun ikke, men hun udbad sig dog lov til at beholde landet, så længe hun fik en avl lagt og indhostet. Nu såede hun frø i...
De marmorbilleder, der står i Hunderup kirkes mur, er lavede i Florenz. De lå først i kirkegulvet i koret lige foran alteret over en åben begravelse; men da folk anså dem for anstødelige, blev de smidt ned i begravelsen og slået i stykker. Nu er de atter efter ministeriers befaling satte sammen og indsatte i kirkemuren. p. chr. pedersen, frøsicgård. Da...
Skatten i BnimJrup skov skulde udgjøre 18000 daler og så en guldkjæde, der kunde nå tre gange om en mands hals. Den eg havde to klov. Når de så gjennem den ene, kunde de se Kolding slotsspir, og når de så vendte dem om og så gjennem den anden, kunde de se Bramdrup kirkespir. Der skulde skatten ligge, hvor de så stod. Der skal da tre smedesvende i Kolding...
I sommeren 1868 gik jeg gjennem Langetved skov og kom da til et gammelt mærkeligt egetræ, som havde dybe furer i de to modstående sider. Medens dette træ var helt ungt, var det blevet gjennemkløvet, og der igjennem var blevet slæbt et menneske, der var plaget af den engelske syge. Mens min moder var ung, levede der en gi. mand i Kjøbenhoved, Johan...
Der var nogle, der kom fra Vorbasse marked, en to eller tre personer, og de havde fundet en okse ude i Ast skov og tog den jo med dem. Da de så kommer til Brande, bestemmer de dem til at gjøre indbrud ved Gamle-Kjeld, for de mente, han havde mange penge. Altså tager de et vindue fra og kommer ind. Men Kjeld mærker dem, og han kommer op eg kommer til at...
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
Min fader var 6n udmærket pløjemand og havde hjulplov i brug indtil 1857, da den blev for aflægs og erstattedes af svingplov i lighed med, hvad der skete rundt om i nabolaget, Men han fik aldrig det herredomme over svingploven, som han havde haft over hjulploven, hvorfor han heller ikke nogen sinde kom til at lægge så gode furer med den nye plov. De...
På herregården Bramstrup i nærheden af Odense tjente en forvalter, der i folkemunde går under navn af Markus Kalv. Han gik til tings for sin frue at vidne i en sag angående gårdene Lund og Langholm i Volderslev. Før han gik, tog han jord i sine sko og ris i sin hat. Da han kom på tinge, svor han: "Hvad der er over og under mig, hører Bramstrup til!" Så...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
En gammel Husmand, der boer i en Landsby i SilkeborgEgnen, deltog i Krigen 184850. Han fortæller, at han under Felttoget bar en Seddel i sin Brystlomme, hvorpå var skrevet følgende Vers: Vor Herre han red i Herrefærd, han dulgte alle Kugler og Sværd, alle de Våben, han overså, dem tog han Eg og Od ifrå, at de skulde være som Stok og Sten og hverken bide...
Rollingen på Voergård er sat på egestokke, der er bukket på pæle i jorden med nokker i, og så er der hugget huller i stokkene, som passer til nokkerne. Disse stokke ligger da fladt ned på pælene, og ovenpå dem er murene byggede. Alt dette underlag er af godt eg, og disse ege er skovede på Jigskov fælled, hvor der i sin tid har været stor egeskov. Man har...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
