Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Skjørring overskov boede en slem tyv, de kaldt Tyve-Ove. Han stjal folks får og gik ind og malkede folks køe om natten, og han brød også ind i folks overstuer og stjal. E gang gik han ind i en gård i Skjørring, hvor han træffer kone og en nabokone, som sidder og drikker kaffe. Konen giver ha en kop kaffe med og giver sig i snak med ham. Hun spørge...
Min bedstefader var fra Knabberup i Skibet, og de gjorde hove til Lerbcek. I hostens tid, da de var ved at kjøre rug ind, var der en stor mængde vogne samlede, mindst en snes. De havde kjørt den hele dag og havde allerede fået bud om, at de skulde møde næste dag igjen. Så blev de enige med hinanden om, at de vilde kjøre deres egen rug ind om natten, den...
Når de har set en Ligild, så skal der snart et Menneske dø. Min Broder kunde stå i Stalddøren hjemme i Gimsinghoved og se ned ad Kirkevejen. Den gik ned gjennem en Lave, der kaldes Ferreløs (Fædderløs), og der så' han et Lys. Så sagde han: »Nu vil der snart komme et Lig fra Struerdal.«. Nogle Aftener kunde han sige: »Nu sætter det til framntc,« og det var...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Der var en skrædder, de kaldte Damsigskrædderen, for det han havde boet i Damsig i Rørmested, han var en dygtig skrædder, men var nu gammel og sad med hans anden kvinde. Det var ret en 1.. dermær, men han var æret og agtet på hans plads. Så på én gang blev det galt i hans hjem, og hvad hans arbejdsredskaber angik, pressejern, nål, saks, kniv, det skulde i...
Smeden her fik en ko græsset, og så fik han 1 skp. havresæde og 1 skp. bygsæde. Hver november og hver maj fik han 1 skp. rug og 1 skp. byg og 1 læs torv af hver mand, og af somme fik han mere korn, for det var, eftersom gårdene var store til. Så skulde han gjøre al deres smedning. Men da de begyndte at lægge lundstikker af og bruge motringer for...
Forvalter Hammer, der i sin tid var her på Rødkjær banestation, var fra Kalundborg, hvor hans fader havde en stor kjøbmands- og grossererforretning. Han fortalte mig, at de der hjemme i gården havde en hestestald, og i denne var en bestemt bås, hvor der var et hul i ydervæggen, som altid skulde være åbent. Det var forneden på muren og så stort, at en...
Den tid Polakkerne var her inde som hjælpetropper, var det en middag, folkene i Tyrskind, Bræsten sogn, kom hjem fra marken, det var vist nok i slæt, og da var deres kræ best hjem i gården, og låret af det bedste af dem var skåret af. Det havde tre Polakker gjort, og så havde de stegt eller braset låret inde over nogle gløder i kakkelovnen og spist det...
Udi Ellinge langskov, som ligger til Søgård, haver i gamle dage standet en herregård, eftersom steden endnu kjendes, i synderlighed en brønd neder i jorden omsat med kampestene, dog næsten igjenskudt med jord. Somme mener, at det skal have været et lidet slot ved navn Tvevad slot af åen, der ligger der neden vesten fore, som kaldes Tvevad, hvilket de...
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
De havde en Pige hjemme i Vonsild en Gang, og hun kunde ikke være i Sengen en vis Nat, der var ligesom noget trykkent, der lå over hende i Sengen. Hun var ikke ræd for at se efter, hvad det var, og så rejste hun sig, men kunde ingen Steder i Kammeret opdage noget. Så en Tur efter skulde mine Forældre til Begravelse, og de havde netop et stort Klædeskab...
Mod gulsot skal man tage en udhulet gulerod, lade sit vand i den og hænge den op i skorstenen, men tiende. Eftersom vandet fordamper, svinder soten. J. M.
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hørgarnslærred, ligesom det er taget af væven, og biuder det ved en snor om halsen, så at det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. J. m.
Når man finder en hel rugkjærne i det brod, man spiser, skal man sætte den over døren og lægge mærke til navnet på den person, som derefter forst kommer ind ad døren, dette skal også være navnet på ens tilkommende ægtefælle. Postbud P. Pedersen, Fredericia.
Norden for Kyge ligger et stort Bjærg, som kaldes Kyge Kuld; samme Steds siges der, at skulle været en Jættestue udi gamle Dage, eftersom Hullen udi Stenen er endnu at se. Allerøverst på samme Bjærg begyndte én at grave efter Kobber eller andet sådant, og som han havde gravet en Dag, kom der en Røst til hannem om Natten og sagde: »Dersom du graver mere...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
Der var en mand der ude fra hede-egnen, Skarrild eller Felding, der kom ind til en kjøbmand i Kingkjobing. Hvad koster kjødet på torvet i dag? siger kjøbmanden. Kjød, det véd a sku ikke, vi har ikke kjød. Om søndagen har vi nogle kjødben, vi sidder og knupper på, og om søgnedagene kan vi ikke få stunder. Lærer Alkærsig, Mellerup.
Kalkmændene er skyldte for at ville se sig selv vel meget til gode. Der fortælles, at de på deres kalkrejser førte tønder med sig til at måle kalk i, hvor der var en bevægelig bund, og de kunde da efter behag skyde don op og ned, eftersom de vilde unde vedkommende kunde en stor eller lille tønde kalk. En gang de leverede kalk til en godsejer i Horsens-...
Den vestlige del af Dronninglund præstegårdsmark er for få år siden frasolgt. Den består af lyngbakker, og tidligere har disse været begroede med skov. Det fortælles, at brigader Halling sluttede overenskomst med præsten i Lunderager om, at præstegårdens skov skulde overlades brigaderen til fri afbenyttelse, imod at denne årlig leverede præsten af...
