Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Mand skulde en Aften igjennem en Skov og havde en hel Del Penge med sig. Han blev mere og mere angst, eftersom han kom nærmere til Skoven, og til sidst faldt han på hans Knæ og bad så inderlig til Vorherre om at hjælpe ham. Da han havde endt sin Bøn, blev han mere rolig og var ikke længere ræd. Så kom han også godt gjennem Skoven og til sit Hjem. Mange...
Vejen over Langøret og Fi var i gamle Dage yderst dårlig. Dresletterne skulde holde den vedlige, og det gjorde de ikke. Der var ofte Højvande på Langøret, og i Regelen var det således, at når Helnæsboerne skulde kjøre derover, måtte de ud at reparere og bedre på Vejen. Vejen over Fi kunde nu slet ikke bruges, og man kjørte da, hvor man bedst kunde, men...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
I Iver Iversens Skov i Smidstrup har for nogle År siden stået et Egetræ, som Jens Kusk havde brugt til en af sine Kure. Det var til et Menneske, der led af Brok. Træet stod klods op ad en ung Bøg, og det var den Gang meget ungt. Så kløv han Egen på langs og trak de to Halvdele så langt ud fra hinanden, at den syge kunde blive puttet der igjennem. Derefter...
Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de største byer, og her begyndte han at undervise. Han havde...
Indbydelse til et bryllup, som den fremsiges af den omridende bedemand. Guds fred og goddag! hvor har I mere af folket? Så vil jeg bestille mit ærende med det samme, folk er her forsamlede, fra den velagtede ungkarl N. N. og den dydsirede pige N. N.: Eftersom det er udsat fra den højeste Gud i himlen, og som de forst have rådslået med Gud i himlen, også...
Jerpsted skal komme af: her på sted (plattysk: hier op steds), fordi kirken blev reven ned, eftersom man byggede den, og så sat op på et andet: her på sted. a. l.
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
Nystrup er nu en Gård på 7, 8 Tønder Hartkorn, og dens Jord går fra Østerenden af Vester-Vandet Sø ud til Vesterhavet, altså en god Mil. Selve Gården ligger nu nærmest ved den østre Ende af Marken, men de tre Fjerdedele deraf er ødelagt af Sand. Først var det en stor Herregård, og hvor Gården den Gang lå, er nu Havet. Da Havet så fortrængte den, blev den...
Tisted
Min søster havde en prik på hendes hage, og den voksede, eftersom hun voksede, og blev til en hel gevækst. Så søgte de til Søren Damskov i Salling. Han sagde, det var nemt sat væk. Hun skulde gå til et mandslig den første nat, efter at det var lagt i kiste, tage ved dets højre hånd og med den stryge over gevæksten tre gange, og hver gang læse hendes...
En ladefoged, de havde, han var så meget djævleblændt til at slå. Han boede oppe i Vester-Onsild, der havde han konen. Min kones gammelfàer skulde også have en dragt en gang, og så satte han hans hoved ind imellem hans ben, som hans skik var, og vilde til at give ham i rumpen af kjæppen, men da rejste Kristen Nielsen sig op med ham, og brækkede så hans...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
Et probat Husmiddel mod Stensmærter. Man tager hen imod 8 eller 10 Dage før, Nymåne indtræffer, omtrent en Håndfuld Hvideløg, som man har skåret i Tærninger, kommer dem på en Flaske og slår derpå en halv Pot ren god Kornbrændevin, lader det, uden at komme til Ilden, destillere i Solen og drikker, efter at man har rystel det lidt (som man stedse må gjøre,...
Pigen, der var nede ved Røverne i Bryrup Skov, var gået ned til Krude Mølle for at kjøbe Gryn. Da hun fik Posen på Ryggen, stak Møllersvenden Hul på den, og så løb Grynene ud, eftersom hun gik. De havde jo Mistanke til hende, for det hun kom så tit, og de ikke vidste, hvor hun var fra. Herredsfogden boede i Velling, og så fik de Kulen opdaget. Hele Byen...
Velling
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
Præsten Nors i Kirketerp gik så meget igjen. Folk fortæller, at han var så uretfærdig, at han sagde til menigheden, at de skulde gjøre, ikke eftersom han gjorde, men eftersom han sagde. Pastor Zimmer manede ham ned i haven. Brorson viste min broder det sted, hvor han var manet ned, og sagde, at der aldrig groede græs på det sted. jens mark, vocslev.
Vogslev
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
Tre prinsesser var stumme, og der blev rådet dem at bygge hver en kirke for at få deres mæle. De havde midler nok dertil og byggede så kirkerne Ødum, Voldum og Haldum. De gav dem navnene, eftersom de var dumme til: Ødum o: øde dum, Voldum o: voldelig dum, Haldum o: halv dum. niels ødum frandsen, langskov møllegård.
Pjalteriborq lå på hjørnet af Åbenrå og Rosenborggade i Kjøhenhavn. Her søgte alle vagabonder til om husly, og vægterne i Åbenrå havde billetter. Ingen blev indladt for at få losi, uden at det betaltes til ham. Der var forskjellige afdelinger, eftersom den hussøgende var rig eller fattig. Et leje på den bare trappe kostede 2 skill., på pinden 4skill., og...
