Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Søes i Ris sogn var der en gang 7 bønder, som gjorde falsk ed. Da de efterhånden døde, kom der ikke et lig af dem uden uheld i jorden. Et af dem brændte i ligkisten, man brugte nemlig den gang at brænde lys ved ligene hele natten, og der var kommet ild i ligklæderne. Et andet af ligene faldt ud af kisten, da den skulde sænkes i jorden, et tredje måtte...
Der var strandet en døbefont af guld, som var bestemt til Rusland. Den blev så solgt ved auktion ved havet for ingen ting, og de folk, der kjøbte den, brugte den til andetrug. Så kom Christen Linde, der gik omkring som kræmmer, ind i det sted og vilde sælge tøj. Konen vilde nok have sirts til en kjole, men hun havde ingen penge. Ja, han kunde også godt...
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
Når et nyt hus skulde bygges, gik en 3, 4 mænd sammen og hjalp hinanden. De havde et hugjærn, en øgså og en knippel, og så hug de huset gulv for gulv. Det blev da også rejst efterhånden, som det blev færdigt, gulv efter gulv, og når ét var sat op, begyndte man med et andet. Så skulde der tækkes. Hver mand kunde tække. Der skulde være 4 om det ligesom nu:...
Der skal have været skov over hele strækningen imellem Dagstrup og Bendstrup. Solen kunde ikke skinne på folkene fra Bendstrup, når de gik til Hvilsager kirke. Folk ryddede skoven på den måde, at de grov ind imellem et par takker eller grene af roden på et træ og så gjorde ild på der. Så brændte det efterhånden af. Sådan stod der en gruelig gammel svær...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Det hændte sig en gang ved et gilde, at en mand spiste meget, både kjød og steg, og efterhånden som han fik benene pillet, lagde han dem over på sin sidemands tallerken; da måltidet derpå var til ende, siger han til ham: Der, kan man da se, har siddet en grådig karl, så mange ben han har pillet! A ja, svarede den anden, men man kan også se, at der...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Indtil for få år siden lå der en stor sten i Nørre-Lem hede, som kaldtes Simons-stenen og sagdes at være kastet derhen af en trold på Tylandssiden, som vilde have slået Rødding kirke ned, men den var ham for tung og faldt ude i heden. Folk kløvede efterhånden stykker af den og bortførte disse, og da Bustrup lade for få år siden afbrændte ved lynild,...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
I Søndergård i Øsløs på Hannæs har det, så længe man kan mindes, ikke "været rigtig fat". Derom véd de fleste, som har færdedes i gården, at fortælle, og det er kun 8-9 år siden spøgeriet holdt op. Om aftenen kunde man høre klirren i kjøkkenet og muslen i afsides værelser næsten til stadighed. En skrædderpige gik sent i seng en aften og skulde ligge i et...
I har vel hørt snak om Lavst Skalle, han var spillemand og gik omkring og spillede for folk for at tjene en skilling, men så vilde han også gjærne gå og mede i Norre-å. En dag havde han været der nede på fiskeri og går så om aftenen op til Vestervelling. Der kommer lygtemanden efter ham, og han slipper i en torvegrav, te han er i én skoggerlogger over...
Fruen på Lindenborg lå i med mange, og efterhånden, som hun blev kjad af dem, put hun dem ned i en jordkjælder. Hun tik tjeneren til at skyde hendes mand, i det rode led, da de kjørte der igjennem. Tjeneren sad ved fruen, og herren sad ved kusken. Første gang han skød, ramte han blot hans hovedtøj, og så siger fruen: »Du tog vel ingen skade, lille mand.«...
Skibsted Himmerland
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
da-etk-jat_05_0_00050
Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
Der var for nogle år siden en stor bøg inde i Sandbjerg storskov, der kaldtes æ Trolds bøg, og om den fortælles, at i et lille sted, der lå tæt ved skoven, der boede en musikanter, der hed Nis, og han havde været henne at spille et sted, æ véd ikke, enten det var til et kåst eller til et gilde, og så blev han træt og talte til æ trold, ham havde han noget...
Der har ligget en by ude en halv mil sydvestlig for Skjærbæk, som hed Husum huse. Efter hånden blev beboerne, som var afskårne om vinteren fra al forbindelse med omverdenen, for kjede af at være der ude, og så kjøbte de nogle gårde, der lå tæt inde ved byen, som kaldes Hjemsted, og gårdene der ude rev de efterhånden ned, men beholdt jorden. Der var 12...
I Karrebæk ved Næstved boede for nogle år siden en ældre mand, der havde tilbragt sin barndom i Kjøbenhavn og kom dér i en slags forbindelse med frimurerne, hvorom han har fortalt følgende: Det var i den tid, da frimurerne endnu havde deres gamle loge. Mine forældre boede ikke ret langt fra den, og jeg tillige med andre drenge legede tit i nærheden af den...
