Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Som Middel mod Mareridt brugte de gamle at skrive et Marekors med Kridt på den indvendige Side af Panelet i Alkovesengen. Det skulde skrives i ét Træk uden at løfte Kridtet. En Krampeknude blev lavet af et Stykke Sejlgarn på et Par Alens Længde. Det var sammenknyttet på begge Ender og lagt om Fingrene, så der på Midten fremkom en Knude og derudfra fire...
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den fuldkommenhed,...
Der hvor Gården Søgård i Kliplev Sogn nu ligger tæt ved Landevejen imellem Flensborg og Åbenrå, var i gammel Tid en Borg af samme Navn med Volde og Grave om. Den ejedes af to Brødre, hvoraf den ene var så god af sig, men den anden derimod så hård imod alle dem, der stod under ham. Folkene på Gården kunde naturligvis bedst lide den gode Broder, og derover...
Manden i garden Nedre ¦ Skræborg gik en julenat ud med sin bosse for at skyde på nogle ulve. De var otte i tallet og arbejdede ivrigt på, drevne af sulten, at bane sig vej ind til farene, der fandtes i en umiddelbart ved garden af store kampesten opfort fårefold i siden af en bakke. Efter at have løsnet et skud mod de glubende dyr blev han angreben af dem...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Jons kirke. Adgangen til samme er både til lands og vands besværlig. Der er et sagn mellem gamle folk, at der om sommeren skal i fordums tider have opholdt sig en gammel mand, som kunde spå og helbrede sygdomme, der siges endvidere, at han årle ora morgenen vandrede til Kæmpedal i den sydlige del af sognet for at sætte mærker af alle slags dyrs fødder i...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
Der var en grov rig kone, og hun havde en søn, men do var blevne tratte, så hun vilde ikke lade ham få nogle af hendes penge. Så en dag sagde hun til pigen, dede hun skulde give hende en ske, for hun vildesobe dem isig iet fad mælk, så kuude sønneu da ikke få dem, og så skulde pigen love heude, at hun ikke vilde sige det til ham. Det lovede hun også højt...
En Formular al bruge, når man vil kalde Fanden til sig. »Jeg dig maner og beder ved Hellig-Gjertrud og Sant Sveder, Danske Sagn. VI. 4 at du dig her indfinder uden Ophold og Hinder med Sving og med Spring i Dyrs Skikkelse at gå omkring, men ikke uden for denne Ring.« Så kommer Fanden i Lignelse af en sort Hund eller en Kat eller Galt eller Hare. Opt. af...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
En aften sad fire karle på gården Bækmark i Flynder, ude på en lystbænk i haven. De sad og talte om, at nu var det nok ved tiden, at der gik en gjenganger igjennem haven. Der havde nemlig tjent en jomfru der på gården en gang, og hun havde nok født et barn i dølgsmål og så begravet det nede i haven, og nu fortaltes der, at hun hver aften ved sengetid gik...
De havde ikke uden 1 ko her i Odsgård, der gik fri for kvægpesten, og den hed Hywsmelak. Drengen sagde: Gud-ske-lov for Hywsmelak, så længe a har den, kan a få en tår sød mælk. Den ko, der havde en sort tunge, kunde gå sygenen igjennem. Når de solgte en ko, efter at kvægpesten var overstået, kunde de få en urimelig pris for den. Der var jo sa fa af dem,...
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter, mens...
På Ringkjøbing Apotek kunde man i Slutningen af Fyrrerne få udleveret Mygfedt og Munkefedt og Pappegøjefedt og Hængt-Skjælms-Fedt. Mygfedt var meget dyrt, og det brugtes af Fiskerne til at smøre Krogene med. Hvad det andet brugtes til, ved jeg ikke. En Mand kom ind på Tisted Apotek og vilde have det, men Apotekeren erklærede, at han havde det ikke. Ja, så...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." - "A nej," sagde...
Der var en gammel kone, som boede i fiskerlejet Dyrel>jærg i Horne sogn. Hun havde en pige, som skulde brygge øl om natten. Konen, der var beskyldt for hekseri, havde sagt til pigen, at huu måtte lave eu pandekage, som hun måtte tage tre æg til, men pigen tog fire. Da kom der en kat, som sagde: »Tre æg til en pandekage. < Det læste den flittig over...
