Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
101 datasets found
Danish Keywords: due Organizations: Berkeley
Da Svindinge kirke skulde bygges, var det bestemt, at den skulde lig;e på banken, hvor huslodderne nu er, men der kunde de ikke bygge, for troldene brød ned om natten, hvad der blev bygget op om dagen. Nu lagde folk mærke til, at hver dag oppe i en sump midt i byen kom to duer og lagde strå i kors. De skjønnedc deraf, at på det sted skulde de bygge...
Svindingemark ved Nyborg
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Det var nogle små nogle, deher tattere, men de gjorde ikke ondt ellers. Folk kunde ingen katte have her omkring for dem. De kaldte dem harer og levede ved dem. Der er endnu spor af et tatterhul på oster side af Stenbrobanke. Så er der også et hul på vester side af banken. Det tredje tatterhul er ved vejen, der går op gjennem skoven her osten huset....
Assendrup strand ved Vejle
En gammel mand i Kovsted har fortalt mig følgende: Der er eu gård i Kovsted, der hedder Stensgård, nu er den udparcelleret, men forhen har den været eu henegård, som lå nede ved engen. Her boede en mand, som hed Ejler, og han havde en datter, som var kjæreste med en herremand, der hed Povl Glob. Faderen vilde imidlertid tvinge hende til at tage en anden,...
Før krigen 1848 havde man en kammerjunker v. Krogh til husfoged et sted i Sønderjylland. Han var en munter mand, der gjærne indlod sig på en grovkornet spøg og godt kunde tåle at tage igjen af samme slags. Blandt de mænd, han gjærne indlod sig med, var en mand i Højrup sogn. Når kammerjunkeren kom på vejsyn, skulde hver mand møde ved sit vejstykke, og...
Min plejefader kunde stille løbske bæster, men de bæster, der sådan bliver stilt, de duer aldrig mere. Mos sø.
Rugmelsgrøden var så stiv, når den blev kold, at de kunde skjære skiver af den og bide af. Mette Katr. Mogeusdatter, Kjællinghøl.
da-etk-jat_03_0_00220
Nytårsaften, den gang de havde fået deres nætter, gav de dem til at spille kort om pebernødder på Hestehave. Så var der sådant et levnet på hunden. Den stod bunden uden for stalddoren, og Jens Hårby vilde da ud at se, hvad der var ved det med den. Så kunde han se, det var gårdboen, der drillede hunden. Han sad i et svalehul oven stalddøren og puttede så...
Sønder-Andrup Salling
Når kukkeren kommer, skal man så byg; den siger: Kuk-kuk, så byg! Sit første leveår er den kuk, det andet duehøg, det tredje hønsehøg; om den stiger køjere, vides ikke. Når den som unge bliver lidt stor, hakker den de andre unger ihjel, og når den bliver så stor, at den kan sørge for sig selv, tager den den lille fugl, som flyver bag efter den, og som har...
Ørritslev Fyen
En præst havde en kusk, der var dovstum. En dag skulde han ud at kjøre med præsten, de skulde hen at berette en gammel kone. Så kjører de ned ad en bakke, og neden for var en å med en bro over. Lige som de kjører der ned efter, kommer der et ungt menneske løbende ned ad bakken lige så stærkt han kan, og han springer i vandet lige ved siden af broen og...
Søheden Jerslev Vendsyssel
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: “Lad ham gå. han duer ikke”. Karlen var så klog, at han intet lod...
En arbejdsmand, der hed Anders Mælesen, sløjfede en høj på Ilbjcerg mark nordvest for byen, og siden svandt han helt hen. Brugtes slig jord til opfyldning under huse, var der bestandig spektakel, og var det under fæhuset, sygnede kreaturerne hen. Således gik det hos en mand i Harre. Han gik helt i armod, og hans kreaturer døde det ene år efter det andet....
Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
Der lå forhen en gård pà Lerkenfeldts vestermark og én på østermarken. Kokholm lå et bitte korn nordost for Duedals høj, og norden til højen er en dal, der kaldes Duedal. Lige osten for den dal har gården ligget. Iden tid a var hyrdedreng, lå der en stor masse sten, som siden er blevne ført ned til Lerkenfeldt. Den anden gård har ligget lige norden til...
Svingelbjærg Himmerland
Min moder er født af stor familie. Der var en mand i Kolderup, han havde tre sønner, og de to af dem blev gift med to skovfogeddøtre. Om deres moder sagde de, at hun kunde få karlene til at holde af hendes døtre, det var endda nogle ligefrem grimme piger, nogle store klummeret nogle og med store krumme næser. Den tredje søn vilde skovfogedkonen også have...
Rask mølle ved Horsens
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få det...
Gamle nulevende folk bar mange gange set det lyse ud af vinduerne på Trans kirke om aftenen, uden at der var lys tændt indenfor. Nu kan man hver aften se vinduerne lyse på samme måde, men det grunder sig på skjæret fra det nærliggende Bovbjcerg fyr. j. G. Pinholt.
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får at...