Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Siger også gamle folk udi Jordløse, at kirken skulde have været bygt ude på marken, og som de lagde grundvolden, kom der en due og tog en slikke udi næbbet og førte den til det sted, som kirken nu står, o ; af den årsag bygde de kirken dere. Men det sted, på hvilket grundvolden blev først lagt, kaldes endnu på denne dag Kirkestcnc. christen laurjtzøn,...
Der var en gammel kvinde i gården hos Niels Due, Store-Jenses formand, i Støvring. Hun havde et kammer ude i et af sidehusene, og det var bygget, hvor der havde gået en gammel vej. Derfor kunde den gamle kone ikke være i sit kammer, og hver nat færdedes der så meget gjennem stuen. Så kom hun til i længere tid at ligge ude i en bås i stalden, men da hun...
Der sad fire og spillede kort i Vejen kro, og så blev de uens om deres kortspil og sad og bandede og holdt et forfærdeligt hus. Da kommer der en mandsperson ind og siger, om han kunde ikke komme i rned at spille kort. Jo, den ene var gået væk, og så kunde han komme i hans plads. De spillede noget igjen, men så falder der et kort ned fra den ene, og da han...
I 1839, da stormfloden kom, stod vandet helt op over skyvrengene ved Helligsø. Så kom det på tale, om man nu kunde vente, at de blev lige så gode som før med græs. Da siger en mand, der hed Lars Graversen, meget bestemt: Nej, det duer aldrig mere. Men året efter blev det en høgrøde, der ikke har været set mage til i mands minde. Det kommer så igjen på...
Pastor Pontoppidan i Hvidding havde et par brune heste, hvoraf den ene var bleven vel gammel. Så skulde han til Ribe at have den omskiftet. Men hans kone sagde: Det duer du ikke til, lad Kristen hellere gjore det". Præsten kjorte alligevel selv og fik hesten solgt til en pranger for en bagatel. Hans heste havde nu passet godt sammen, og han gik da...
En gang var mændene og karlene i Borup nede at slå deres enge, der går helt hen ad til Kloster mølle. Så havde de nogle hjorder til at gå og passe på, at dyrene ikke skulde gå i kornet, for de var slemme til at gå ud af skoven og æde det, og en af hjorderne løb hjem til konerne og sagde: Nu kommer der en stor flok Tatere! Så tog de klinkerne af dørene...
I Åby var skorstenene nogle steder murede op af skudtorv fra Yildmosen. Disse torv brugtes også til ydervægge. Der kunde let gå ild i lyren, og skete dette, så kravlede man op og slog til den, så den fløj ned i møddingspølen, hvor ilden slukkedes. De havde en muret pald ved kakkelovnen. Nar der kom en fremmed ind, blev der sagt: "Sæt dig på palden!"...
I Nørborg på Als tjente hos en frue en pige - som senere blev skolelærerkone her i byen, og der var en svag datter der i huset. Så en dag kom en af husets folk ind i stuen, og da så den anden pige hen efter datteren og kastede samtidig et blik hen til karlen, som om hun vilde sige: hun duer heller ingen ting til. Det så jomfruen i et spejl, der hang lige...
Der, hvor Wenzel nu boer, boede en Mand, som hed Peder Nissen og døde af Tyfus, det var altså i den ene af de to Halvgårde, og Bygningen var meget gammel, så der var små Døre og Vinduer. Der blev ingen Begravelse, da det var smitsomt, men der var jo et Ligfølge, og a var den ene af dem, der skulde bære. Så vidste vi nu ikke, hvordan vi skulde få Liget ud,...
Vi havde en nabo, der hed Jens Stavtrup, en gammelagtig mand, der var så rædsom overtroisk, og hans sønner var lige sådan. Han fortalte, at der skulde gå en hovedlos so i et krat, som de kaldte Ojessingvad, der lå et stykke derfra. Nede på mine forældres mark der lå en stor sten, og under den vilde han påstå, at der varen mand, derhed Lavst Glød, han...
I Hemmet var de ved at kaste i en Høj. Så viste der sig for dem Fugle og Duer og Kokkemænd, der galte. Lige med et stak der en Gård i Brand. Nu skulde det hele jo gå tiende, men så er der én, der råber: »Halløj 1 nu brænder en Gård!« Dermed sank hele Kramkisten. Morten Povlsen Post, Lindknud.
A tjente ved den gale Clausen. En dag, da a sad og spandt, kom konen løbende efter ham og slog ham. Så siger han: Det ser du på Lene, at min kone slår mig. Nej, a vil ikke have med det at gjøre. Så gid også Satan knække i min hals, den gang jeg hentede dig (o: til at tjene her). En morgen kom a ind med te til dem. Da sagde konen, at den var...
En Pige, der i Folkemunde kaldtes den rige Hanne og boede i Spandet By, gav 100 Rigsdaler til Altertavlen og så til en Due, der hænger over Prækestolen i Kirken. Hun har ejet Stedet her, som vi sidder i, men har aldrig boet her. Den Pige havde Rettighed til to små Stole nede i Tårnet, og de var helt indelukkede.
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Bierne skal sværme først.-Hans; de, der sværmer efter st.-Ols, dem skal der ingen kube lægges til (de duer ikke til tillæg). Th. Nybo, Skallerup.
Hos en familje i Vesteregnen må der altid i et vist værelse hensættes en skål med frisk blod. Man slagter derfor snart en due, snart en and eller kylling, på hvilke der altid findes forråd. Troen er, at der engang er indgået en pagt med den Onde af en ejer af gården, og den må bestandig overboldes, for at man kan være fri for hans besøg og have nattero....
I Lillering skov er der så mange småege, og de blev kløvede for dem, der havde brok, de blev puttede nøgen gjennem dem. En smedekone i Skovby havde været kjendt med Bredenfeld på Frisenborg og fik nogle af hans boger, hun kurerede på den måde. A har selv seet det. a var med der oppe, og da blev der flækket en eg og spændt ud, og da barnet var puttet...
Pastor Due i Volstrup i Vendsyssel fik en gang uventet besøg af biskop Kierhegård til liden glæde for præsten. Efter visitatsen faldt der drøje ord imellem ham og bispen, og da denne endelig rejste af, stod præsten i døren, gned sig i hænderne af glæde og sagde: Så, nu rejste han endelig af, den himmelhund. Pastor Fibiger, Harring.
Mens Professor Hammerich var Præst i Starup ved Kolding, gjorde han med sin Frue en Rejse til Palæstina. I den Tid tjente Kristian Iversens Kone i Jelling hos ham som Pige, og hun fortalte, at de meget ofte så Fruen i den Tid, hun var borte, gå omkring i Hjemmet. I Gården gav hun Duer og Høns Æde, og i Stuerne gik hun og så alting efter og lukkede...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
