Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En frugtsommelig kone døde, fik en flaske vand og børnetøj med i graven; men da tiden var omme, at hun skulde føde, gik hun igjen og gjorde en voldsom uro. Så spurgte en dristig karl, hvad hun gik efter. "Jeg fejler børnetøj. Jeg har kun til ét barn, men ikke til to." Skar en flig af hans skjorte og begge hans strømpebånd. Da blev der ro. d. j.
En Pige, der tjente ved en Præst, hun var så dristig og var ingen Ting ræd for. Så siger Præsten til hende en Aften, om hun turde gå ad Kirken og hente ham hans Alterbog, der lå på Alteret. Ja, hun turde. Men hun måtte passe på, hun svarede ingen Ting til, hvad Spørgsmål der kom til hende. Hun går da ad Kirken og går nok så meget rask op ad Altergulvet og...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Dersom man vil have penge, skal man gå til Varnæs kirke, og er det for langt, så til en anden. Det skal være ved midnatstid, og den, som da er så dristig, at han tør gå tre gange rundt om kirkegården og sige, at han gjør det i Fandens navn, han vil ganske sikkert møde én. Denne giver ham valget mellem en vekseldrittel og en drejdok. Han siger, at en...
Sønderjylland
Min Svigermoder har fortalt mig en Historie om en Mand og en Kone, der boede i Adsbøl og havde flere små Børn. Han havde aldrig været god ved hende og Børnene, og så gik hun hen og døde, men han levede i flere År efter. Så døde han også, og Børnene var da vogsede så meget til, at et Par af Døtrene var blevne vogsen og tjente i en Nabogård, men der var...
En forvalter pa Bustrup fik en hyrdedreng til at sidde oppe på en høj om natten og agere spøgelse. Han lå ved kræet om natten og havde ellers et markhus til at sidde i, og nu fik han et kalveskind om sig, og nogle fisk, der lyser i mørke, fik han bundet om hovedet. Så sad han nu der på højen. den ligger øst for gården, og slog ild med et fyrtøj, så det...
Bustrup
Æ tjente Povl Lisby i Fjaltring. Han havde noget landhandel, og så skulde der have kommet noget tobak til ham lille-juledag, men det kom ikke. Så skulde æ over til Trans at låne et par karduser, men forinden skulde æ have skåret alle de hakkelse, vi skulde bruge i jul, og derfor blev det noget silde for mig. Det var noget klaset vejrlig, og æ kommer i en...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Fra Slagelse kloster til Sorø går der en longang. Det blev så en gang bestemt, at en mand skulde gå derned for at se, hvor langt den nåede, og hvad der mulig kunde være der nede. Der var også én, som dristede sig til det. Da han havde gået et laugt stykke med et tændt lys i hånden, kom ban til en jærnport, som han med stor vanskelighed fik lukket op, men...
I en præstegård var det så galt en gang med gjengangere. De tumlede og myslede der både nat og dag. Flere havde set en gjenganger der, men ingen var så dristig at turde gå ud til ham ved aftenstid. Så havde de dog en avlskarl, som vilde se efter, om han kunde ikke opdage noget. Han gik til smeden og lod sig gjøre en jærnhånd, og så skulde han ud en aften...
Min Moder boede lige ved Kirkegårdsdiget i Jerslev. Nu var det Tro i gamle Dage, at når Børn fejlede noget, så skulde de have Sand fra Altergulvet, og det skulde de tage i tre Bæsser (af tre Gange) og komme i en bitte Klud, og det skulde Barnet sove med om Natten i længere Tid. Ved det min Moder nu boede så tæt ved, så tog de ind til hende og fik hende...
Klastrup ved Hjørring
Nissen sad henne på portslyden og tirrede den stakkels hund, så der hverken var rnål eller måde med. Da siger en dristig tjenestedreng: «Nu skal jeg narre kanaljen,« tager en høfork og lister sig op på stængerne, skubber til ham, så han bumper ned til den store hund, og var nær bleven bidt fordærvet. Det var en kold vinternat. Aldrig så snart drengen var...
Der var en mand her i sognet, der gik igjen - a kan godt huske det - og han kom hver aften i mørkningen i hans gamle klæder langs med broen og hen til ladedøren. Manden i gården kunde se ham ud af vinduet, og så gik han op til præsten for at snakke med ham om dether. Præsten svarede ikke noget til det, han sagde blot til manden, om han kunde ikke gjøre...
Der var en Stikkehob nede ved Sønderskoven tæt ved Siden af Våsevejen, og jeg kan godt huske den. Stikkehobhuset lå tæt ved. Alle dem, der gik forbi, de brækkede en Gjærdestikke af og kylte på Hoben for ikke at komme galt af Sted. Når de ikke gjorde det, var de ikke dristige ved at færdes på det Sted. Våsevejen havde været helt ufremkommelig i gammel Tid,...
En gang skoleknægtene skulde gjore rent i Torstrup kirke, var en dreng så dristig, at han gik op på prækestolen og holdt en præken efter præsten. Han slog i stolen og sagde: Vig ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum! I det samme sprang en væsel ud af den kalot, der var nederst i prækestolen, hvor en fjæl var gået løs, og løb ned i kirken, men...
Det var en gang, at Knuds i Astrup havde kartegilde. Så kom kartepigerne til at snakke om, hvem af dem der var dristigst, og så mente da Knuds pige, at der skulde ikke være ret meget, uden at hun turde gjøre det. Så siger én af de andre til hende: "Ja, lad os så se, om du tør gå hen i våbenhuset og tage den benrad, der står, og bære hende her hen i stuen...
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde få...
