Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
De unge her på egnen havde i regelen et lystgilde hver måned. Så dandsede de forst lidt, og så skulde de ud i toften en tid og tage tag, men det var blot for morskab, der blev aldrig slag3raål. Derefter kom de atter ind at dandse. Når et par folk havde holdt bryllup, holdtes der igang. En gårdmand gav dertil en tønde øl, eu halv for sig selv og eu halv...
Rosen at læge. Man tage Hyldeblade og Mælk af en rod Ko 1 Pot og koge det i 10 Minutter. Drikkes 3 Morgener ved Månens Aftagen ODD + + + Så kommer den aldrig mere. Horsens. Niels Bybud, Horsens.
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
De, som ville vide deres fæstemand eller fæstemø, våge over st. Agate eller julenat, sættende for sig tre slags drik: Vin, ol og vand, ti skal den person komme og tage til et af de tre. Men den, som fordrer, liannem, skal hverken le eller tale, uden den vil ilde fare. Én kaste sin dolk til hende, som lo, hvilken undvigte og forvarede den. Der de kom siden...
Sten. Tag bonnehalm og kom i en ny potte med vand, læg over potten en længe brugt vel med sved deftig gjennemtrukken hattepul, jo svedigere, jo bedre, læg så et låg ovenpå og lad det syde i tre timer, lad patienten drikke deraf kver morgen fastende en god drik varm, så længe det varer. Af et gi. håndskrift. Inger i Bøllumsgård.
Svend Felding var Vogterdreng ved Spejlsborg der nede ved Åkjær, og så gik han Post fra Århus til Horsens. Der kommer han til en gammel Hegs, som skulde være Moderen til Troldene fra Borum Eshøj og Jarildshøj i Holme Sogn, og hun siger til ham: »Vil du ikke gjærne være stærk? her skal jeg give dig en Drik, der giver dig Styrke. Når du nu kommer ind til...
Snogekongen er hvid, men dog har han nok rodt hoved. Drik det vand, hvori den er kogt, og du bliver alvidende .... Kalven i koen o. s. v. F. D.
Kloge-Jokum var ovre fra den anden Side af Bæltet, fra Als eller Sundeved. Han var farlig skrap til at vise igjen, dølge Blod, kurere Sygdomme, både på Mennesker og Dyr, og stille Storm o. s. v. Han kunde også høre, hvad Folk, der var under Tag med ham, de sagde, om også der var flere Stuer imellem. Så længe Kloge Anders levede, hentede man ham, men efter...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
Kjællingbjærg er et bakkestrøg ved den nordre side af Sonder-Kongerslev hjær. På søndre side af kjæret ligger Ornebjærg på herregården Kongstedlunds ejendom. Begge steder bor der troldtøj. En karl fra Refsnæs skulde for mange år siden ride et ærende til Kongstedlund. Det var om aftenen, og da han red ud af Kongstedlund, tænkte han ikke godt nok efter,...
Den, der har kighoste, skal drikke mælk af et sort øg, men den skal drikkes igjennem et kinkhorn, og mælken skal være kogt på kinkblade (stilken af disse sidder på midten af bladet og dette af en øres stø relse). Dragstrnp. Th. Nybo.
Kirkens Vare er efter nogle et Lam, efter andre en Vædder. Med Kirkebægeret har det en særegen Beskaffenhed. Da en Ridende nemlig kom forbi Hjortebjærg i Hårslev Sogn, kom en Bjærgmand ud og bød ham et Bæger at drikke. Han tog Bægeret, spildte Drikken, skyndte sig bort, men forfulgt af Bjærgfolk kastede han Bægeret ind på Skovby Kirkegård og skjænkede det...
De kogte en drik af brygger (o: hvide blomsterknapper, rølliker) og perikum sammenblandet. Det kaldtes bryggevand, og så slikkede de på sukkeret til, der hængte ned fra loftet. Letbæk Mølle.
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
Der var i sin tid en gammel degn i Sal, der hed Tcrkildsen. Han skulde i førstningen have været meget dygtig og afholdt, men tilsidst blev han drikfældig og blev afsat for drik. Så gik han omkring til folk og tiggede brændevin, og han kunde sige: A, et fingerbol, blot et fingerbol, så hægen var han foldet. Han havde alle sine dage været meget...
Morsot. Tre torsdag morgener i rad skal patienten tage sit eget vand, sie det igjennem sin egen særk eller skjorte og drikke et glas fuldt deraf hver af disse tre torsdag morgener. Har næst Guds hjælp hjulpet adskillige. Af et gi. manuskript. Mons. Peder Claussøn.
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
På Teglgården i Vestervig der gik det i ældre tid meget slemt til med drik og kortspil. Så var det en gang, et spilleselskab havde siddet der en tre døgn i træk, og det var om aftenen, at én af selskabet kom uden for, da stod der en ung smuk person. Spilleren spurgte ham, om han havde ikke lyst til at komme ind og få et slag kort med. Jo, det havde han...
I krigens tid. da Danskerne var inde ved Bitte-Mikkel i Kysimj, bod han dem gå hen og drikke ved kjeldtrnget. Da så Tyskerne kom, lagde de klaptræer pi ham og trak ham hen til kjelden og sagde: ^Drik nu, sådan bod du Danskerne, men det vil vi ikke lade os nøje med. Peder Lavrids Jakobsen, Horret skov.
