Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en gård i Grejs var der ingen, der turde ligge i et staldkammer. De havde en stor dreng, der gjorde det ud for karl, han turde ikke gå i seng om aftenen. En nat kommer der en gloende mand ind til ham i kammeret, han havde en sabel i den ene hånd og et lys i den anden, og han sagde til drengen: "Lig rolig, du dreng, ellers er du dødsens." Han åbenbarede...
En mand pløjede ved en høj, der ligger i den østre side af Søby mark ved Rogind skjel. Det var på Jens Skrædders mark. Så ser han en ovnsrage o. s. v. I min bedstefaders, Jens Skrædders, tid kunde de aldrig holde bæsterne tøjret ved den høj. En gang pindede de dem og fæstede dem så svært godt; men om morgenen var de hvide af skum. At pinde bæsterne er at...
En Præst i Vejlø, der hed Mohr, kom kjørende sent hjem en Aften fra et Jagtgilde i sin lukkede Vogn. Lige ud for Kirkegårdslågen standsede Hestene og vilde ikke et Skridt længere, og Kusken piskede forgjæves på dem. Præsten spurgte ham så, hvad der var i Vejen. »Det véd jeg ikke,« siger han, »men Præsten må stå af.« Det gjorde han, og så på én Gang kom...
København
Der var Bryllup i en Gård i Linå, og så om Natten, mens Gjæsterne dandsede, gik Bruden udenfor. Da så hun en stor Bakke, der lå tæt ved Gården i den nordøstlige Del af Sognet, løftet op fra Jorden og en hel Masse små Puslinger dandse der inde under. Hun blev ved at stå og se på dem, og så kom en af Dværgene hen og bød hende en Drik af et Bæger, som han...
For epilepsi. Et menneskes hovedpande, som er hængt i en galge, og bræud den i en ovn så længe, at benet bliver hvidt, så skul det vel stødes småt til pulver. Tag så af samme pulver et kvintin, og dertil 3 pionkjærne også små stødt tilsammen pro lochi at indgive patienten første dag og lige så anden dag, også tredje dag, alt næst efter hverandre, og hver...
A tjente ved en mand i Høgelund, der hed Eskild Enemark, og vi havde en sort hest, der skulde sælges om fastelavn. Vor nabokone lå meget syg, og en otte dage for hun døde, da var a ude at fodre hestene af en aften og strø dem, og da ser a et liglam; det kom ned fra det ene bæst og gik op til det andet. Så om morgenen, a kommer ind til davre, da fortæller...
Du har nok hørt sige af den kloge mand i Søtowde (Søtofte, Merløse herred). - Ja, det kan jeg nok vide, for han var jo berøjted (berømt) i heie Sjællands land. Da jeg havde det dårlige ben, og der ikke var nogen ting, der kunde hjælpe, hverken doktoren i Holbæk eller apotekeren i Ringsted, så var der nogen, der rådte, at vi skulde søge den kloge mand i...
Gjæstgiveren her i Nordby hans forældre boede i et hus her oppe i byen, og der var altid sådant spøgeri. Naboerne kunde endog høre det rumstere om natten, og konen så somme tider ligesom en skikkelse, når hun skulde ud at malke om aftenen, og der var jo sådan en aliarm der ude. Men der blev aldrig noget opdaget. Der var vel gået noget for sig i krigens...
Der blev en gang trætte o.n arbejdet med at løse enge1) og skyde muldskud ud på marken til Skárupgárd. Nogle havde nemlig sendt drenge til at gjøre arbejdet, og de blev ikke færdige i ordentlig tid. Så vilde ladefogden, der hed Morten, have de andre til at gj<"re arbejdet, men det vilde de ikke, og derover blev klammeri. De vilde gjøre Morten fortræd,...
Tæt ved Bjerring ligger en anselig bakke: Kløsbjcerg, og ned ad sammes vestlige side slynger en gangsti sig ned til søen. I en lille afstand derfra syd for byen ligger Spilhede med 3, 4 kjæmpehøje. Nu hændte det sig, at en gårdmand fra Bjerring en sommermorgen med bare fødder vandrede ad den sti, han boede i den anden gård nord for præstegården. Da han...
Til Jens Norges i Nbrhahie gik hver aften en hvid hovedlos hest over stenbroen. Ingen turde gå ud og give hestene kvældsfoder. Endelig kom der en karl dertil, som turde, for han sagde, at han vidste, hvor skovlen var, og så kunde han også give hestene. Men da han kom der ud, kunde han slet ikke finde skovlen, og han fik et dygtigt smæk: over ryggen. Så...
Der var en Karl, der tjente på en stor Gård i Mærskegningerne. Den Mand ejede et Stykke Eng, og hvordanner det så var, hvert År, når den Eng skulde slås, blev det skidt med hans Karl, og han døde. Der var en Bjærgmand, som også slog Hø, og den Dag han slog, blev Karlen ødt. Noget før de skulde til at slå, gik denher nye Karl nede ved Havsiden, og da kom...
Olond ejedes for en snes år siden af en hr. G. Tæt vesten for våningshuset ligger en meget stor høj omgivet af en grav, og den ene bide af højen er bevokset med kratskov. I samme skal være en guldrok, hvorfor gården skal gjenopbygges, når den en gang brænder. G. fik i sinde at anlægge en molle på højen og begyndte med at lade den jævne oven på. Den forste...
Hver aften, når én kommer af sine klæder, så skal en trække sine fingre imellem sine tæer og rense dem, så skal en aldrig få hovedpine, undtagen der da følger en sygen med. Pastor Hald i Sneftrup var meget plaget af hovedpine, mens han var præst og skolelærer på Mandø. Da gav en gi. mand ham det råd, og det hjalp også, han har aldrig haft hovedpine siden....
Den samme præstekone i Hassing, der brugte karlen til ridehest, når huu red til Troms kirke, og til sidst fik jærnsko på hænder og fødder, hun øvede også en kommers i hendes forrige mands tid. Han var provst, men om det var mere end navnet, han bar, skal jeg lade være usagt. Så var der et bryllup i sognet, hvor han også var indbuden. Mens gjæsterne sad...
En stor del af de kjæmpehøje, der ligger om Snoldclcv, lod præsten udgrave, men så længe solen står på himlen, råder mennesket, når den synker, kommer troldtøjets tid, og derfor må man aldrig grave i en høj længere, end til solen går ned. Det vidste præsten cgså meget godt, men han var så ivrig på det, og derfor forså han sig en gang, da han lod en høj,...
Der var en Mand, der blev kaldt Peder Ufødt, og det kom af, te han var skåren ud af hans Moders Side, og for det, te han aldrig var bleven født. Derfor kunde han have Magt over alle Gjenfærd og Spøgelser. Han blev tit kaldet hen, hvor det var galt med sådant noget, og så rettede han det.
Oberst Ahrenstorff på Visborggård, der havde stået i Forhold til Mademoisellen, giftede sig senere med en anden, der ikke var stort bedre. Hun var heller ikke god mod Børnene, og der fortælles, at da Obersten døde, og hun teede sig som Eneherre på Gården, vilde hun have sin Stifsøn, den da fuldvogsne Frederik v. Ahrenstorff, bort derfra, ihvorvel han var...
Her i Kjærsgård og hele egnen brugte de til belysning en stor bolle som et fad med varm aske i, og deri var sat et mindre fad med tælle og fedt, som deri kunde holde sig smæltet. Så lagde de i det fad en sivvæge, som de antændte. Nogle fremmede havde en nat efter et bryllup ligget i en af de største gårdes storstue. Om morgenen satte de deres kalvespand...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
