Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om en anden mand fra nabosognet, Agerskov, fortælles, at når han var til kjøbstad og ventede9 hjem, gik karlene aldrig ud for at spænde fra første gang, de hørte ham komme kjørende ind i gården; ti de vidste, at det var hans andet jeg, og først, når de hørte ham anden gang, gik de ud.
To børn sad og legede på Barnehøj i Landsgrav. Da fik en af dem i sinde at råbe, at Barnehøjskjællingen skulde komme. Pludselig blev der sådant rabalder i højen, så drengene gav sig til at løbe, og den ene glemte sine træsko. Men han, som havde råbt, turde aldrig siden gå forbi Barnehøj om aftenen. A. N.
En gårdmand i Vorre, der hed Ras Nielsen, havde et skovskifte nede i Sorte-Mose, og så havde han jo Klemmen til at være skovfoged over det også. Så træugte Klemmen for at kjøbe noget rug, og han går da op til Ras og vil kjøbe det af ham. Men Ras havde ikke noget og vilde undvære, og Klemmen kommer hjem med den tomme sæk. Nok er det, så bliver Ras Nielsens...
En gårdmand i Abij fortæller: Her ved den nørre side af kakelen sad en dværg, der hed Åt. Manden var en gang på Gjul efter sild og kom på hjemvejen forbi en høj. Han horte da et råb om, at han skulde hilse Åt, te Wåt var dod. Siden han kom hjem, fortæller han, at der kom en bitte bitte én til ham der ude ved højen og sagde, at han skulde hilse Åt, te Wåt...
Mens min Fader var i Tjenesten, skulde han og hans Kammerat på Vagt, og da så' de Lygtemanden stå og hvøvte noget henne. Så siger den anden: »Dersom han nu vil komme, så skal vi overpisse ham.« Med det samme stod han på en Stette, de skulde over, og den anden blev så syg og brækkede sig sådan, at min Fader måtte bære ham hen på Vagt, og han lovede for,...
En mand, der boede i Vester-Orønning og gjorde hove til Astrup, han havde forsyndet sig mod herremanden, som de kuude jo let i de tider. Så bliver han kaldt ned til gården, manden vilde tale med ham. Som han nu står og snakker med bonden, kommer der fremmede i gården i allen godlag, som han er ved at prygle ham. Han smider ham så ind i et kammer og lader...
En mand i Moseby var en aften ude at gå, og da han var på hjemvejen, kom der en stor sort hund og gav sig til at følges med ham. Da manden kom hjem, var hans kone gået i seng og havde lukket doren i lås, så han måtte råbe på hende for at komme ind. Hun stod op og tændte lys og lukkede op for ham; men så snart han kom ind, begyndte han at svulme op, og det...
En dag sad en bonde i Adsbøl kro og bandede og drak ganske forfærdelig. Da han skulde hjem, sagde han : Gid jeg havde en hest, som jeg kunde ride på!» Han gik uden for, og se, da stod der en grå hest, som han steg op pA ; men den hest foer således af sted med ham, at han dånede. Først tre dage efter fandt man ham liggende på vejen, der var ikke et hår på...
Fra Uldum til Langskov går en bivej, som kaldes Ribevejen, og en bakke, den går over, kaldes Ribe-banke. Der fortælles, at ad denne vej red kong Valdemar, da han fra Skanderborg slot red til dronning Dagmars dødsleje i Ribe. Ved denne vej ligger en lille gård og et lille hus, som kaldes Ry. De ligger i en lavning på en temmelig dårlig egn. Jorderne er...
En Gang jeg var nede at besøge min Bedstemoder en Aftenstund, var vi gået hen at se til en Nabo der nede. Så blev det et hæftigt Tordenvejr, ilav vi var der, og det regnede så forfærdelig, så Vejgrofterne stod fulde af Vand, da vi gik hjem ad. Det havde holdt lidt op med Regnen, men da det så' ud til, at Tordenen vilde komme tilbage, så vilde Bedstemoder...
Amanden hedder nokken i det sydlige Vendsyssel, syd for Vildmosen, ti i de egne bruger de kjendeordet «en», men nord for Vildmosen hedder åmanden Nøkki. Der siger man nemlig «i» som kjendeord, ligesom Fynboerne. Navnet åmand er et aldeles fremmed ord i Vendsyssel. Jeg har aldrig hørt det nævne af en Vendelbo, endda jeg er kjendt og har rejst i de fleste...
I omegnen af Ry var der for nogle år tilbage en jynovn, hvor man i gamle dage gik til alters. Manden, som ejede marken, forstyrrede den og brugte stenene til at lægge ind under sit hus. Fra den tid har han heller aldrig haft lykken med sig. Nik. Christensen.
Mellem Bukkerup og Soder up i Holbæk amt har mange modt en sort so, når de om midnat er kommen på dette strøg. Den gjor aldrig folk fortræd og løber med snuden mod jorden, som om den sogte sporet af nogen. Det skal aldrig slå fejl, at der døer nogen i sognet, uår soen har været set. Chr. Weiss, Tingerup.
På Katholm kom en karet kjørende op foran slottet, sådan til højtiden. Det var fru Mette, der spøgte dér. Hun havde klædt bønderne af alle deres gode klæder og været for hård ved dem. Hendes mand hed Thomas Fasti og ligger begravet i Ålsø kirke. Hendes ligkiste er der også, men der blev blot lagt en natkappe og noget halm i den. Hun havde budt fremmede...
På Herregården Skovsgård i Humble er en Væg, der aldrig kan være muret op; når den sættes op igjen, falder den stadig ned, og derfor har man sat et gammelt Skab for Hullet. Det skal stamme fra, at her er én nedmanet. Humble S., Langelands Sønder H. Fru Karoline Rahbek, Døllefjelde.
En midler gik en dag ude på mølledæmningen og fandt dér sådan en uhyrige smuk bog. Han tager den op og går ind i deres indrestue og vilde have den læst. Mens han sidder og læser, så kommer der en stor sort hund ind, og den sætter sig imeld hans ben på gulvet, og der sidder den og ser ham så vist op i ansigtet. De kunde nu ikke begribe, hvad mølleren blev...
Der var en aften en bonde, der lidt beskjænket vendte tilbage fra et gilde. Han skulde over en bæk, men lige midt i bækken stod der en hest. Han kom op på den i en fart, og nu gik det, alt hvad remmer og toj kunde holde. Nu kunde bonden se, at det gik ned mod en so. I sin skræk råber han: «Josses Krest! ålde so a stoor hæst.» Straks var hesten forsvunden...
Sønnen i Sønder - mølle i Sevel var ene hjemme en søndag og gav sig til at se i bøgerne. Da finder han Cyprianus og læser Djævelen til sig. Han spørger om, hvad han skulde, og karlen står et øjeblik helt betuttet. Så siger han, at han skulde øse vandet af mølledammen. Men der var væld i den. Mens han nu arbejder på dether, får de bud efter præsten, og han...
En Fisker havde Kone og mange Børn. Nu fiskede han aldrig mere hver Gang end en Fisk til hvert Barn, og det kneb derfor svært med at skaffe Føden til dem. Så døde et af dem, og det var han glad over, for så mente han, han kunde få den Fisk, det Barn plejede at få, til at dele imellem de andre. Men nu var det lige nær, for han fik den Fisk mindre. Så gik...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
