Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
72 datasets found
Danish Keywords: drengetid
Der var nogle bjærgfolk i Groftebauke lidt osten for Torrild, og de havde en sti over til Blide kilde, for der hentede do vand morgen og aften. Det var nogne bitte små nogne. Gåsehjorderne, der gik med gjæssene ovre på lyngbankerne ude efter skoven, de knude se dem hente vandet, og de kunde også høre dem slå kister i låse. De Nedergårds mænd gik og...
Torrild Skanderborg
A kan huske fra min Drengetid, at Frederik den Syvende lå som Prins i Fredericia. Han havde et Telt ude ved æ Høl, og der lå han ude om Natten og fiskede. Så en Dag kom han til en gammel Kone, Maren Holms, og hende vilde han have til at vise sig, hvordan de bar dem ad med at komme over Vandet. Så løft' hun Skjorterne og sagde: Sådan bær vi wos misæel ad....
Der har været en Kilde, som kaldtes den hellige Kilde, på Demstrup Mark i Vesterheden og nord for Bækken. Den var vel en 1000 Alen nordvest for Byen. De gamle sagde, at en Præst havde læst over den, og der var mange i min Drengetid her fra Omegnen, der søgte til den. A led som Barn af engelsk Syge og er bleven vasket i den, da a var tre Fjerdingår. Når...
Dover kirke skulde bygges henne på Firgårde mark; der har ligget sten af den endnu i min drengetid. Men muren faldt, efter som de byggede, og så rådede en klog mand dem til at binde for øjnene af et par stude, og hvor de lagde dem om natten, skulde kirken bygges. De lagde dem i et dyndmorads med purr og vand. Det er også en forfærdelig vandet kirkegård,...
Oppe i Batum hede, som vi ellers kalder Vandhede, har ligget en by, de kaldte Vandby. Der er gamle agerrene, og der var enkelte steder, vi i min drengetid, når vi plukkede lyng, kunde skjønne, at der havde været diger. lavst jensen, kokh.
Der blev ingen nye bygninger opførte i min drengetid. De reparerede ved de gamle. Der var jo lervægge og stavrer med halmbånd om. Kristen Mikkelsen, Elkjær.
Den gale Grevinde på Gram var så hidsig. En Søndag Morgen pryglede hun en Kammerpige sådan, at hun døde af det. Det var, fordi hun ikke kunde gjøre hende tilpas med hendes Pynt. Grevinden vilde jo til Kirke. Pigen slog sig fordærvet på Kamingitteret, og der blev så en Blodplet på Gulvet, som de ikke senere har kunnet få væk. Det er vasket bort Gang efter...
Nede ved åen i Handest kjær der har noget gået og råbt ligesom en kvinde i barnsnød, mange har hørt det. En karl her i gården har også hørt det. Det råbte tre gange: "À!" én gang højere end en anden, og sidste gang sådan, at det rungede i hele kjæret. De skulde en gang have fundet en opsadlet hest i Nørbeg kjær, og der blev aldrig fundet ejermand til den,...
Kræmmerstenen lå ved Vejen fra Over-Isen til Gludsted, omtr. 100 Alen neden for Foden af Gludsted Langbanke, og efter hvad der er fortali for mig, skal den have fået Navn efter en Kræmmer, der var efterstræbt af en Rover, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra ham, så satte han sig der på Stenen og foregav for Røveren, da han kom til ham, at han...
I det 16de Århundrede var der på min Fædrenegård i Sommersted en Mand af min Slægt, som hed Jens Nielsen. Da Landet så blev oversvømmet af Wallensteins Tropper, fik den Øverstkommanderende sit Hovedkvarter på Revsø. Jens Nielsen var en formuende Mand og holdt 12 store Køer — det havde nemlig meget at sige i den Tid, at de var store. Nu kom der Ordre fra...
Der var et gammelt æbletræ i Lønborggårds have, da de hug det om, fandt de hovedet af et lille barn, og ingen kunde opdage, hvordan det var kommet der. Det fandtes i min drengetid. Ebbe Smed, Torstrup.
Torstrup ved Varde
Min plejefader fortalte, at der på Svejstrup mark var et offersted på den flade mark, og fra hans drengetid af kaldtes stenene Støønsstæjet (o: stævnestedet). Se der støent de hinanden til, det gjorde folkene, når noget skulde forhandles, de skulde være fælles om. Der var to sten ved siderne, den bager sten gik op med noget som et bagslag, og selve kanten...