Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min moder fortalte, at når hun var ene hjemme, lukkede hun sengedørene og satte et par store træsko uden for sengen. Når der så kom kjæltringer, og de blev movsne, sagde hun blot: Hør, vil du nu være ordentlig, ellers skal a sku kalde ad manden. Det forskrækkede dem. De kom gjærne i høbjærgingstiden, for da vidste de, at folkene var i engene. De lå og...
Da der var krig med Engelskmændene, gik der en mand på vagt ved stranden mellem fiskerlejerne Bisted og Bølshavn. Han manglede proviant og sneg sig .hjem til sit hus om natten, ti han boede lige der over for i Oster marker (Oster-Marie) sogu. Han skyndte sig meget med at komme tilbage igjen til sit nr., at han kunde være der, når han skulde visiteres, men...
Blågård Gudhjem
Der var en Dragon, som var så hovmodig, så han spottede med Gud og alt det hellige, og så ugudeligt bandede han, så det var væmmeligt at høre på. Så var det en Dag, at der trak et stort Uvejr op med Torden og Lynild, og Lynet slog ned på ham og slog ham ihjel. Dem, der så det, de fordømte så denne ugudelige Mand. Men på det Sted, hvor han faldt, vogsede...
Bitte-Fanden havde hjemme i Stenild ved Hobro og er død for en 15. 16 år siden. Han var egentlig urmager og boede i et lille hus i Stenild. Den gang de vilde fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset; og de kunde ikke finde ham. Så omringede de huset med en afdeling af Randers dragoner og stak ild på det. På...
Min Fader var Degn i Vinderslev og hed Løkkegård. Han sad en Aften inde i Dagligstuen, og a var der også, men min Moder stod ude i Køkkenet. Så var det for os der i Stuen, som der kom én ridende så rask ind i Gården og holdt Hesten an, men det var, som han havde ondt ved at holde den, den trampede og trampede. Min Fader gik så ud og vilde se, hvem det...
Vejen går her fra Astrup op gjennem Storarden skov ad Buderupholm til, og der omtrent midt i skoven, en 100 alen til højre for vejen fra Astrup, har været eu røverkule. Den står på store sten, og folk siger, at en kan gå derind i den endnu. De rovere havde snore tværs o\er vejen, men dronning Margrete tog de Randers dragoner med sig og lod skoene vende...
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
Ovre i Lundbjærg skov i Ørum sogn boede for mange år siden en hel mængde rovere, og de hærgede og plyndrede egnen hele tiden, men det var ikke befolkningen muligt at finde deres tilholdssted. De spændte snore over vejen, der gik fra Randers gjennem skoven ad Øium kirke, og når vejfarende så stødte imod den snor, ringede en klokke nede i deres kule, og de...
Jens Kornelius han lå som Dragon i Randers. En Dag vædder han med nogle Officerer, at han om Natten Klokken 1 skulde komme ud af alle fire Kanter af Randers på én Gang. Der blev jo sat Vagt ved alle fire Porte for at passe på ham, og da Klokken slog 1, da kom han ridende på en Halmbrønge ud af hvert Hjørne, og så gik han endda selv inde i Byen sammen med...
Kristrup præst har præket i Hornbæk og kom gjennem Randers ... En sort hund med hvid krands om halsen. En karl fra Værum, de kaldte ham Thomas Hjorde, var dragon og stod vagt for amtstuen lige ud for kirken. Så råber tårnvægterne ned til soldaten: "Skildvagt, nu kommer snart den sorte hund." Så kom den også, og alle hunde de skyede for den. Han så ikke...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
På Hvilsbjærggård spøger det endnu. En røgter, der har været der, han fortæller, at hver julenat klokken 12 rejser kreaturerne sig op. Det kan smide med hø og halm oppe på slyden, så det kommer imellem hverandt, og det kan smide med mælkespandene, så de dandser, og kreaturerne kan da give sig til at brøle. Der går også en hund i den gård, det skal stamme...
Pastor Màberg i Giørding havde forhen været skræddersvend og senere dragon. Når der blev bestilt bryllup hos ham, tilbod han sig med at sy brudgomsttfjet. Pastor Corydon holdt auktion, da han skulde flytte, og alt blev solgt, endogså hans skrevne prækener. Men han syntes ikke, folk bod godt nok på sagerne. Det koster jo ingen ting, gik han og sagde,...
