Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Under sidste krig var min fader, der den gang stod ved sjette dragon-regiment, en gang indkvarteret i en gård mellem Silkeborg og Viborg, hvis navn han des værre ikke mere husker, eller han måske slet ikke en gang vidste det. Han fik anvist nattelogi i en stue, der vendte ud mod gården, og foran stuen var der en lille forstue, ud til gårddøren. Da der...
For en halvtredsindstyve år siden gik en karl, som havde været dragon, tit ud om aftenen at lede om heste, og han havde et reb i lommen med en pind i, som han brugte til mundbid. Når det nu traf sig, at han kom til en flok heste, satte han sig gjærne op på en af dem. Det var en gang, at han traf en broget hest, som var så meget smuk. Den satte han sig op...
Der skal for mange år siden være set en blå soldat, som kom ridende over en mands mark i min fødeby (Hurup, Løgumkloster) og råbte: «Fort, fort, der konig ist abgeschlagenU Da de danske i 1848 var slagne ved Slesvig, kom dragonerne på tilbagetoget gjennem vor egn og lå over en dag i T. Derfra blev en dragon sendt til vor by med ordre, at der skulde...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Der var en smed, der var dragon i Randers. Når de skulde ud at møde på pladsen, sad han altid, mens de andre red ud, på en halmbrønge i Norreport, men når de kom ud på pladsen, holdt han i det geled, hvor han skulde være. Det var ikke én dag, men det var hver dag. Så blev han straffet et par gange for det, men det hjalp lige meget, han sad lige godt på...
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og så...
Min fader var under den første slesvigske krig med i slaget ved Slesvig som kvartermester ved 6te dragonregiment og blev let såret under indhugget ved Husby. Samme nat dromte min moder, der opholdt sig i Odense, at hun så fader komme uden hjelm på hovedet og med håret og ansigtet tilsølet med blod. Et par dage efter fik hun så brev fra fader om, at han...
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
Ritmester Vædersø ved de Randers dragoner kom en juleaften ind til min moder i Randers, og vilde have mig til at komme og hjælpe at sætte nogle gardiner op. Moder gav ham fire æbleskiver og en dram, og de smagte ham godt. »Det bliver de sidste, jeg spiser i dette liv«, sagde han, »for jeg skal ud til GammelJEstrup mølle«. »Det skal jeg også«. »Da kan...
En Dragon kom ridende forbi Røverstuerne i Borris. Da kom der en Mand til ham og lagde sin Hånd på det øverste af Hestens Hale, hvorved han kunde sagtne dens Løb, så han kunde følge med den. Da drog Dragonen sin Sabel og hug Mandens Hånd af og blev nu fri for Følgeskabet. Han kom så til Lindvig og vilde være om Natten, og det kunde han også godt. Konen og...
Kristrup præst løb her på vejen som en sort hund, og han løb til Viborg domkirke. Han har haft hans hvileplads under vejs her i byen (Kvorning). Den gamle jordemoder i Hammershøj havde truffet ham flere gange, når hun var ude at kjøre om aftenen. Så en gang talte hun ham til på vejen uden for hendes bolig og spurgte ham om, i hvad anledning han færdedes....
Svenskerne kom over til Mors på ise. Det var netop en søndag, de kom til Solbjærg, da folk var i kirke, og den ligger højt. Det var en klat dragoner, der kom, og løjtnanten tog ind i en gård tæt ved, trak hans hest ind i stalden og gik så hen med hans sabel og stak deres lænkehund ihjel. Dragonerne blev imidlertid holdende på bakken oppe ved kirken. Der...
Min Kones Fader han så' hans Død et Par År før, og han kj endte de Folk, som kom bærende med ham ind i Gården. Han var drivvåd, kunde han se, og han fortalte for hans Søster, hvad Syn han havde haft. Han kjøbte af og til Træ på Auktioner, da han var Hjuler, og så var han gået over til Nørre-Tinnet for at få en Auktionsregning rettet, der var fejl. De...
Jens Snedker her i Vive sagde, at han var af en stank familie/for hans bedstefaders bedstefader, der var fra Vishonj og en gang arbejdede på Visborggård, tjente tre fonder rug for at bære dem fra gården og hjem til byen. Han var i sin tid dragon til Kanders og så skulde han mode og paradere; men det var noget pladret på gaden, og han vilde ikke have...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
I Sunds gamle Kirkebog står skrevet på Bindet: Når ieg skal smage den bittre Død, då hielp du mig, O, Jesu szød, at ieg må Zeyren fange. Skrevet af Stephan Olufsøn Åle. Han var Præst i Sunds fra 1670 til sin Død 1723, altså i 53 År. 225 a. Brug Hovedet frit, lad Pennen gå, så får du snart her Rede på. Dig, Jesus, jeg mig giver med ganske Sjæl og Sind, jeg...
En gammel kone, der er dod for flere år siden, kom en aften gående fra en udflyttergård og ind til Vinten by, Tamdrup sogn, og hun fortalte da, at hun havde set en hel masse fremmede krigsfolk komme ad en énspor-vej, der gik fra byen af og op efter Tamdrup molle. Folk lo kun ad hende og sagde, at der var ingen krigsfolk, der kom ad den vej. Den gamle kone...
Vinten-Enner ved Horsens
Kontrollørerne, der rejste efter brændevinstøj, de kom endelig også til Hammersliøj. Der var to unge fyre, den ene hed Ole Skomager, og den anden Potte-Niels, og de vilde spille dem et puds. Så får de hver en stor sæk og en øgpude i hver ende af den og sa over nakken med den, det skulde jo se ud, som det var to kræmmere. De stikker i rend ned efter...
Hals Præst var en led ting at se på. Han var god til at spå i kort og kunde se alting. En dag han gik forbi Eskilds høj henne på Burholdts mark, sagde han, at der var et barn begravet i. I Elkjær oppe ved Hjørring mistede de stærkt af deres kreaturer og heste. Så hentede de ham. Han sagde, at de skulde rense dammen ved gården. Da de gjorde det, fandt de...
Kristen Thorsen i Tovstrup var meget stærkthygget. Han skulde egentlig have haft Bundgården, da broderen var smed i Rogind, men da han en gang fik bud, at han straks skulde kjore en tur for herskabet, just da han såede byg, blev han så vred, at han ikke vilde have den, og kjøbte en gård i Biegind. Samme Kristen havde tjent den berygtede Beringskjold på...
