Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da Dover kirke skulde bygges, fik de et par dovne stude spændt for et læs teglsten, og hvor de lå om morgenen, skulde den bygges. De gik i dynd med stenene der, hvor den nu ligger. Da fik den navnet Dover, for det de dovne stude lagde dem der. Der er jo ingen by, der hedder Dover. jørcen jakobsen, bjedstrup.
Der var jo mange strandinger i ældre tider, men ingen fik bjærgelodder. Så havde der netop været en stranding, idet et skib med farvetræ var drevet ind vest for fløjen. Nu var der en mand, der hed Per Frænde, han var kommen i en slem pengeforlegenhed, og så går han op til byfogden, om han vil låne ham 5 rigsdaler. »Du er doven, Per,« siger byfogden, »du...
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
Ser man storken flyvende, bliver man doven det år, gående, så bliver man let til bens. For den står let på sine ben, men flyver tungt, der er ingen fugle, der flyver så tungt. Kristen Ebbesen, Egtved.
Et højrøstet kvindfolk kaldes: Skrallddaøre. Kt kvindfolk, der er uordentligt i klæder: Rallddao/er. Den enfoldige kaldes: Tåskpannd, køllhoo, bommerhoo, kjøhoo, tårrebjøn, tårrehoo, foohoo. Et galsindet kvindfolk: Gallskruk, galskejj, rappenskralld. Den dovne: Døwwlæje. En høj: Rangelivæ/e. En med dårlig gang: Slæævluel.
Der kom en karl til Bækmark og vilde have tjeneste. Nej, manden vilde ikke ham, for sidst han var der, var han lidt doven. Ja, han snakkede så længe, indtil han blev fæstet dertil. Så lagde han mærke til, at hundene faldt slemt an hver aften mellem ni og ti, og det blev ved det meste af vinteren. En aften, det var klart vejr, og de andre vilde hen og i...
De har meget høbjærgning til Sebber-kloster, især ude på holmene. Det skulde bønderne jo så bjærge og kjøre hjem. Byen Valsted, der havde en 13, 14 små gårde, lå midt imellem holmene og Sebber-kloster, og de skulde så kjøre det hjem, for fra deres by kunde de godt kjøre ud på grundene og behøvede ikke at sejle. Da de fik det kjørt, skulde de også gulve...
Ser man storken flyvende, bliver man tung tilfods, gående, så let til fods i det år. Ser man den stående, bliver man stående alle vegne. Horer man den knebrende, vil man blive slem til at slå i stykker. Sydfyen.
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
Pastor Tjereby i Fovlum varte en gang sådan til på prækestolen: Næste søndag bliver der altergang for de enkelte få dovne, der er tilbage. Det var nemlig skik, at der regelmæssig hvert forår og efterår var altergang tre gange, og dem, der først kom den sidste gang, de blev ansete for de efterladne.
Bjørn på Årupgelrd var en hel særling. Hans køer skulde stå i rad, når han kom ud at se til dem, og det var ikke til måde, når de ikke gjorde det. Det var hans største foniøjelse, når de hejste. Hans folk havde det godt, men når de flyttede, kunde de ikke komme der igjen. De kunde jo have blevet der, mens de var der, sagde han. Folkene gik og blev så...
Da Vorherre var en lille dreng og lob om her nede som andre born, kun uden synd, vilde han en gang ind i et hus, men var for lille til at lukke doren op. Han råbte da : «Luk op!> men folkene, der nok hørte ham råbe, var for dovne til at ulejlige sig selv og sendte en lille spæd dreng hen at lukke op o. s. v. Jorgen Hansen.
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
Vorherre og st. Peder gik en dag en tur og kom da til en doven dreng, der lå på ryggen tæt ved vejen. De gik hen til ham og spurgte om vej. Men drengen sparkede blot ud med det ene beu, viste med den ene arm hen ad vejen og sagde ikke et muk. Så kom de til en lille pige og spurgte hende om vej. Og hun løb og sprang foran dem et sfykke vej og viste dem,...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
Der boede en mand i Over-Hørup ude i heden. Han havde en enlig ko, og da han blev enkemand, trak han koen ind i stuen til sig om vinteren. "Vi kan min sandten have en god varme af heude,v sagde han. Hans kone var et godt svin. Når de om efteråret havde mændene der oppe at pløje til rug, vilde de jo gjore et lille gilde, og så tog de deres nødsdør til...
Præstens kjørehopper var i en særdeles god foderstand, foruden skaftehavre i hakkelse fik de en halv tønde løs havre om ugen. Nu var der nogen, som havde indbildt provsten, at det var unødvendigt med den løse havre. Kristen Kusk gjorde nok modforestillinger, men præsten vilde kun tilstede to skjæpper. Næste søndag, da de kjørte hjem fra Lendum...
