Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min morfader Mads Weiss boede først i ørre, og der på egnen kaldte de ham da Ørre doktor. Kan blev stævnet for retten i Herning af doktorerne, for den gang havde han jo ingen bevilling. Så havde han fået en mand til at stille der med hans lille dreng, som havde et stort hareskår (drengen boede siden som mand i Yorgod). Nu vidste jo dommeren, at han brugte...
Den svenske Konge kom i Tanker om at gå forklædt omkring for at se, om alt gik rigtig til, og så kom han da også ind på et Plerredskontor, hvor der stod en Mand ude i Gården og græd. »Hvad græder du for?« siger Kongen. Ja, de havde skilt ham både ved Gård og Grund her inde på Kontoret. »Så kan du følge med mig ind,« siger Kongen. »Det kan ikke hjælpe,«...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
En Stensætning i Ny-Larskirke Sogn kaldes Dommerstenene. Her stod Dommeren ved den midterste Sten i nordre Ende og på begge Sider 12 Drabanter eller Meddomsmænd, hver ved sin Sten, og i den søndre Ende, som er åben, var Indgangen til Tinget. Tæt derved er Horhøj, som er omsat med Sten, af hvilke tvende større end de andre vender mod og er tæt ved...
Madam Vissing i Kolding boede i den gård, hvor gjæstgiver Madsen nu er. Hun tændte selv ild hver morgen, og der samlede hun penge i asken. De sagde, hun havde givet sig hen til Fanden, og hun var også noget uærlig, for hun krævede folk anden gang, skjøndt de havde betalt deres regninger. De fik ikke kvitteringer sådan som nu. Da tiden var kommen, at hun...
Egtved
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
KoldeJcon' havde undlivet syv, og de tre var hendes mænd. Hun narrede sig til det og hug dem ned med en okse. Ude i laden havde hun gravet et hul, og så siger hun til den mand, hun vilde undlive, om han vilde ikke komme der ud. Siden han så kom, siger hun til ham : »Vil du se ned i det hul?« »Hvad er der?« siger han. »Ja, se nu rigtig vist til.» Så...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
Under Stormfloden 1634 gik en Gårdmandssøn fra Forballum langs Stranden for at se efter, hvad der kunde findes der. Han træffer så et kvindeligt Lig, som havde prægtige Guldringe på sine Fingre. Han ser sig om, og da han ingen bliver vaer, tager han sin Kniv og skjærer Fingrene af og tager Ringene. Næppe er han færdig med det, før han ser Kongens Foged...
Det var jammerligt, som de omgikkes husbonden. En gang havde hovfolkene snakket sammen om, at både forvalter og ladefoged skulde kjæppes af. Så kom det jo til håndgemæng. Forvalteren smækkede en karl over roven med hans stok, men så fløj de også sammen til hobe om ham og gav dem til at slå løs på ham. En af de værste. Palli-Jakob, havde fået fat i ham med...
Der var to Mænd, der trættedes om et Stykke Land, den ene boede i Brovrup og den anden i Bajstrup, og Jorden lå på Grændsen imellem deres Ejendomme. De processede i flere År, og til sidst faldt Dommen sådan, at den ene Mand tilligemed hans Kone skulde stå på Jorden og aflægge Ed på, at den tilhørte ham. Det var jo ham, der havde tilegnet sig den, men det...
Sognefogden i Værslev var en trættekjær mand, som næsten altid lå i strid med folk, men han vandt for det meste sine sager, da han var klogere end andre folk. Dog mod præsten kunde han ikke vinde, hvorfor han blev ved at føre sag med ham, efter at de begge var døde. Folk så dem gå til tinghuset, hvor en rød mand sad ved deres side som dommer. Denne...
København
Barneliget i Linå kirkes tårn skal være et barn af landsdommer Hoff, Og det var en lille pige. Søren Sørensen, Mollerup.
I gammel tid brugte de at drive svinene sammen i skoven, og så gik de der i lange tider og bjærgede selv føden. Sådan brugte de også på Asdal og Odden. Siden tiden kom, hver gård skulde have sine svin hjem, blev der strid om et svin, som begge herremændene vilde have. Den trætte varede i lang tid, og lige vidt kom de. Endelig skulde dommeren gjøre det af,...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
Der er en høj, her nede ved de to Bjærggårde i Tvede, den kaldes Præsthøj, og så oppe ved den østre af Lundgårdene var også en lille høj, som a ikke véd navn til, den lå i deres have. I de to høje var bjærgfolk, og de besøgte hinanden og kom her omkring ved vor molledør, så der må deres vej have gået. Hundene var altid så slemme ved dem. Der fortælles, at...
I Nørre-Buskgård i Nørre-Nissum boede en mand, der gik under navnet Lille-Kræn, og han var vred på sin nabo i Grøngård, og derfor udtænkte han en hævnplan, der var til stor fordel for ham selv. Der lå nemlig et stykke mark af Grøngårds op til hans, og det havde han stor lyst til at komme i besiddelse af. Han gik altså hen og satte skjellet efter eget...
Harboøre hørte i sin tid under Byssensten. Så var der en birkedommer der oppe, a véd ikke, hvor han boede, men han gik på jagt og skød en svane på Ferring fjord, som også kaldtes Lillefjorden. Men isen kunde ikke bære, og svanen blev på fjorden. Så frøs det så hårdt om natten, at min fader og hans broder bjærgede svanen om morgenen efter, knap efter at de...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
