Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
Vest og nord for Tolstrup præstegård og nord for Linderup by har forhen været tæt skov. Længere vester oppe i Skrollis hede var også skov, og da den ødelagdes, gik også Linderup hedes skov tabt, fordi den anden skjærmede for den. a. c. chistensen, tolstrup.
Pastor L. Blicli i Uldbjærg bavde været ovre i Tåstrup at besoge præsten, og det var blevet vel silde for ham. Den gang han kjørte op gjennem Skinderup hule, da sprang Fanden i vognen til ham, der havde han jo nemt ved at komme op. Han bliver jo for tung, så hestene kan ikke trækkevognen. Såbeder præsten karlen at gå hen og kikke under hovedlaget på det...
Der stod to karle og tarsk i præstens lade i Branderup, og den ene af dem, der hed Niels, var ret en spilopmager. Så går der en bejjmand over stenbroen, og den ene af karlene stikker hovedet ud af lugen og kikker efter ham, men så tager Niels i nakken af ham og holder ham ud og siger i det samme: A, det er kun en bejjmand. Tiggeren ser sig om og får øje...
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: Højj. mand med din...
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
I Haverslev og Ravnkilde sogne siges V, nien i Sønderup og Årestrup rø. Brorstrup og Binderup har v, men Års og Havbro w. Nogle lier i Støvring har stodtone på p, t, k. Her siges: lækkert vejr, lækker regn. lækkert korn. I N.-Kongerslcv siger de ikke brej, mer. vre. I Hurup: Stue-bro å sittekåg (ikke kåag). Kristen Mikkelsens hustru, Støvring hede....
En mand fra Djørup var i Ålborg. På hjemvejen kom han forbi Viihøje imellem Sønderholm og Binderup. Da råber én, at han skulde hilse Ati, te Wati var død. Da han kom hjem, var konen ude i kjøkkenet, og døren stod åben til stuen. Så fortæller han det, og da springer der en bitte mand ud fra askekrogen og siger: "A, er Wati død!" og han løber ud, te asken...
Her lidt vesten for i Undertip vestermark har ligget en høj, der kaldes Plovhøj, men nu er den væk og jævnet med jorden. Ved den høj og op ad de agre, der gik fra mosen her neden for og efter de høje, der kaldes Filkens høje, der har de ved nattetid hørt nogen kjøre og plove om natten. Den gang havde folkene ager om ager, og det var lange agre at plove...
En mand i Holsten drømte, at der var en skat nedgravet i Lodal Han rejste efter det og grov, til han kom til en hund, der lå på en kjedel. . . . "Du lagde mig så blødt . . ." Der blev liggende et lag penge på bunden af kjedelen, og de er der endnu. Det er da ikke underligt, at der endnu går spøgeri i Lodal. dorte johanne KR1STENSDATTER, gryn derup.
Fra ældgammel tid haves det sagn, at en kone til visse ubestemte tider skal sidde i en fenne nær ved Skanderup by og spinde under sus og brus. Broder Brodersen fra Bredebro, en vældig jæger, som i sin ungdom strejfede gjennem mark og eng ved nattetid, fortæller: En gang kom jeg i klart måneskin over bemældte fenne på harejagt. Uden at jeg tænker på andet...
En Fynbo kjørte med humle, og så fik Per Janderup fal i nogle drenge og flyede dem en pose og en kniv med de ord, at nu kunde de godt gå hen og skjære hul på én af sækkene og fylde ham den med humle. Det fik drengene godt nok udfort. Men Fynboerne kom efter dem, og så smuttede de jo ind i laden til Per Janderup. Da nu Fynboerne kom, sagde de: Hvor blev...
