Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
En Mand i Underup, den gamle Hans Jørgen, han skulde på Tamdrup Kirkegård om Natten en Gang hvert År. En Gang var han og hans Kone i Horsens, og da de tog hjem om Aftenen og kom til, hvor Vejen deler sig, gik han efter Kirken og sagde til Konen: »Nu kan du jo gå til Nim, og vente efter mig der, så kommer a, når a bliver færdig.« Søren Nielsen Brønd, Nim....
Nim ved Horsens
På Onsbjærg Mark står et gammelt Stump Dige, der er så stort, at det kan kaldes et Volddige. Når man følger den Retning, som det peger efter, findes på Tranebjærg Vestermark en lignende Stump, og igjen nede ved Havet østen for Tranebjærg skal også være en Stump endnu. Det skal være Rester af et Dige, der har strakt sig over hele Øen og delt den i to Dele....
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod Rødkjær....
Om Pejer Sillesthoveds Praxis og om hans Kunder fortælles mange Historier. I Farre boede en Mand, der hed Lavst Fuglsang. Han blev en Gang forgjort og måtte stadig gå og gabe. Samtidig blev hans Får også forgjort, de hoppede og sprang og skabte sig. Lavst drog da ud til æ Sillesthoved og fik der et Pulver, som han skulde strø i Fårestien. »Når du gjør...
Der var en kone, hun holdt mere af karlen end af hendes mand, og så var det en dag, de skulde have fisk, da sagde hun, idet hun delte fisken ud: "Der er nu skalle blinkøje, den rare fisk! den skal min mand have med fedt til; men aborre krøkryg, den grimme fisk, skal min karl have med smør til." Sådan fik hun karlen givet det bedste. Jo, kvindfolkene er...
Der ligger en Gård i Rubjærg, der hedder Kaj holm. Nu er det en almindelig Bondegård, men i gammel Tid var det en adelig Gård. Der spøgte det i Laden, og mange forbifarende har sagt, at de ved Nattetid har set et blåt Lys brænde der inde, og Kreaturerne kunde fare op om Natten og brøle, men når så Folkene kom ud for at se, hvad der var i Vejen, så lå...
Der skal have ligget en herregård ude på noget, der kaldes Holmen, Gundestrupholm kaldes den endnu efter gården, for den hed Gundestrup. Der er en lille parcel der ude, og den siger man om, at den ligger på Gundestrupholm. Det hører her til sognet. Man skal til for en tre, fire år siden have set spor af volde og grave, men nu er det hele sløjfet, og...
Der er en Mark, der går ud til Hejls Minde ikke langt fra Hejls Kirke og lige oven for Engen, der kaldes Hellighøj. Der har gået et Dige op over Marken, der delte den i Store- og Lille Hellighøj. Her blev de første Mennesker i Hejls døbt, inden Kirken blev bygt. Neden for er en Bæk, som løber ud i Hejls Minde, men om de døbtes i Bækken eller Stranden,...
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
Nørreskov-marken, der hører til Lundbjærg, den skal have hørt til Værum. Men så var der en herre på Frisenvold, der tog den fra dem, og de kom til at søge med ham om det. Han kom jord i hans støvler, og da han kom for retten, aflagde han ed på, at han stod på hans egen jord. Så tabte de deres sag og deres jord. Frisenvold blev siden delt i fire gårde:...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
De havde legestue i fastelavn. Da brugtes der mange kunster. De holdt væddemål og delte dem i 2 partier. Det ene parti skulde løbe et bagreb om en jærntyvstage, imens det andet parti skulde løbe et vist stykke vej. Det andet væddemål var om at lobe en kok ind, imens det andet parti lob et stykke vej. De, der skulde løbe vejen, måtte anskaffe hanen, og så...
Holmgård blev kjøbt på Auktion af 2 Bønder: Anders Pugflod og Niels Jensen. Så vilde de dele det imellem dem på den Måde, at hver skulde have et Kreatur stående i hver Bås (en Bås er jo til 2 Kreaturer). Men det kunde de så ikke blive ens om i Længden, og så gik det sådan, at Gården blev delt i 2. Den ene er endnu, som den var, men den anden er meget...
En mand vilde sulte sine folk. En dag, de spiste meldmad, stod kan med brodkagen forved sig og brodkniven i den ene hånd og delte ud og skar af. Da drengen havde ædt den første meldmad, ser manden hen til ham, idet ban sætter kniven til brødet, og siger: Vil du have et stykke til? Han svarer helt stille: Ja tak. Da siger manden, idet han lægger...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Der har været skov fra Bøsmølleå ved Skjellerup skjel og lige ind til Tvilum. Omme på den anden side af Sminge sø og over efter Tvilum bakkehus har endog i min tid været stor skov, der kaldtes Syrkdd skov. A har kjørt mange læs træ der fra. Gjern bro og Sminge vasebro skulde holdes vedlige med træ af Syrkild skov. Den var delt imellem 7 eller 8 mænd. Da...
På Torslev kirkegård brænder hver aften et lys henne i det ene hjorne, men der er ingen tegn til nogen grav. Man fortæller, at en af de forrige ejere på Kokkedal 02" en bondemand fra sognet havde talt om, at der skulde være så meget guld og sølv inde i kapellet, hvor der lå nogle lig bisatte. De vilde stjæle det og dele udbyttet, sådan at herremanden...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
