Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
Min moders bedsteforældre hed Jørgen Hansen og Marikke, var bønderfolk og boede i Sottrup. Jørgen Hansen gik tit over kirkegården ved aftenstid. Så en aften henimod tolv gik han også derover, og sa, at der var lys i kirken. Han vilde så se, hvem der var i kirken, tog et gravtræ af en grav for at stå op på og så se ind. Da så han, at der var en hel flok...
I nærheden af Lemvig ligger Tørring. Her levede en præst ved navn Fogh, som efter sin død blev hensat i en begravelse i kirken. En tid efter at han var bisat, kom han om natten til sin kones vindue og råbte: "Kone, jeg er nøgen!" Af angest over at høre sin afdøde mands stemme ved vinduet turde hun da ikke oftere sove i dette kammer; men eftermanden i...
Degnekonen i Givskud var bleven så syg i et Barselleje, og det kan vel tænkes, at hun er bleven forhegset, for Peder Sillesthoved sagde: »Hvad der er af Naturen, det kan a ikke gjøre noget ved, men er det forhegset, så kan a gjøre det,« og han kurerede hende også. De søgte først Doktor Klem i Vejle, og han sagde sig hende fra med de Ord: »Der er jo kloge...
Konerne måtte ikke gå over en vej, inden de havde holdt deres kirkegang. Degnen Erslevs kone i Todbjærg var af taterslægt, lian var bleven forelsket i hende, da hun en gang var kommen med en flok til byen, beholdt hende ved sig og giftede sig med hende. Hun fødte mange børn, men de dode alle som små, og jeg kan godt huske de mange bitte små grave på...
En datter af Lang på Rybjærg, Marie, blev gift med en skolelærer i samme sogn, som hendes bedstefader boede. Efter hans død kjøbte en Wedel gården. Han syntes godt om degnekonen og tilbød hendes mand 1000 daler for at afstå hende. Manden syntes, at det var bedst at tage imod pengene, når der var et sådant forhold til stede, men tog sig selv af dage (skød...
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Der var en snurrig degn i Tim, der hed Dalgård, han var studeret og et godt hoved, ja, han kunde også præke og holde theologiske forelæsninger. En dag var præsten bleven syg, og så skulde Dalgård præke for ham, men han var bleven fuld og kunde ikke. Så havde Dalgård en substitut, en almindelig bondekarl, Jens Skarregård hed han, men en fiffig krabat og...
Den Gang Farsø og Vonsild hørte sammen, boede der en gal Præst i Torup Præstegård, som hed Bjerrum. En Dag kom han til at skjændes med en udenfor Kirken, og så blev han gal og smed Præstekjolen med de Ord: Der lå Præsten, og her var Manden. Degnen i Farsø skulde også synge i Onsild Kirke, og så kjørte han med Præsten til Onsild. Men en Dag kom de op at...
Peder Sørensens moder døde fra et lille barn, og degnekonen - det var gamle Iversens kone - hun tog sig af det. Tredje aften efter at liget var begravet, kom hun om at se til det. Hun vaskede og plaskede ude i kjøkkenet på lagener og barnetøj. Så gik degnekonen hen i døren og sagde, at hun skulde ingen ting bryde sig om, "for jeg skal nok både passe og...
Bruden må ikke vise sig for forsamlingen, inden hun er bleven smykket. Dette arbejde udfores-af de to brudekoner, og i alt fald den ene må helst være præste- eller degnekonen. Disse brudekoner må da på kirkegulvet stå bag ved bruden hele tiden. Forriderne skal, når man kjører fra kirken, ride til brudehuset-, der have flaske og glas og så ride tilbage med...
