Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der går en landmåler over degnens mark og slæber om aftenen med en kjæde. Han kommer fra Logildholm og går til Odsgård vej, som om han vil måle jorden. Han har gjort uret med at måle marken og. har derfor ikke ro til at være, hvor han Skal Være. rasmus nielsen m. fl., vinkel.
I Skjoldborg Kirke har på den gamle, men nu længst forsvundne Degnestol været malet følgende: »Her er Degnens Pulpitur, her er Degnens Kirkerede, her kan hvert et Kreatur høre, Degnen er til Stede, hvert et Ord han råber ud, stiger lige op til Gud.«
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
I den første Fjerdedel af dette Århundrede levede en gammel Kone i Vesterbølle, der kaldtes Degne-Ane. Hun havde tjent Degnen Wulff Caspar Jakobsen og havde deraf fået Degnenavnet. Degnen kaldtes altid med Fornavnet Wulff, men Ane var en hel Del utydelig i sin Dialekt, så at hun sagde Wuff. »Da Wuff døø, da mest a mi bæjst Væn, no, de gjoww a sko!« sagde...
En Kone på Sejrø fortalte efter sin Moder, der var en Degnedatter fra Sjælland, at man på Sjælland kaldte Vængternarene (o: Vinternarrene, Sommergjækkene) for Dorteæliljer, fordi der var kommet en Engel fra Himmelen med dem i en Kurv, den Gang den hellige Dortea led Martyrdøden, og at disse Blomster derfor skulde komme så tidlig op af Jorden, at de kunde...
Ole Gret og Hans Glarmester gik omkring og stjal, og Ole blev så arresteret i Ringkjobing. Efter at han havde udstået hans straf, skulde sognefogden fra Vinding hente ham, og så sad han på vognen og fortalte om hans bedrifter. Da de kom forbi en kartoffelkule, sagde han: Her har Hans og mig stjålet kartofler. Men Hans var lige godt for slem, for den gang...
Ringkjøbing
I et sogn i Sønderjylland døde mange et vist år, og den gamle degn sang dem ud. Så sagde han hver gang, at nu kunde det træffe, han selv blev den næste, der skulde dø, men folk sagde: «Nej, han dør ikke, inden der har været begravelse i den gård (og så nævnede de den).» Grunden dertil var, at der gik nogen snak imellem mand og mand, og den stammede...
Der går en sti lige fra Vestei-VedsteJ og ind til Ribe (lige uden for byen løber den dog nu i landevejen), og den kaldes Degneslien. Igammel tid blev der sendt en løbedegn eller kannik fra Ribe ud at synge i kirken ved tjenesten, og disse degne benyttede stien. Deraf navnet, lærer mortensen, v.-vedsted.
Iver Krogsgård i Rydbjærg døde omtrent 1800, og han gik igjen. Hans enke bad provst Stjernholm om hjælp, men han svarede, aj han nu var for gammel dertil, og henviste til pastor Kragh i Junget, der var i ry for sin manen. Man lagde snart mærke til, at der i Krogsgårds grav var en hulning langt ned, og der gik han op, sagde man. En nat, da C. Valdemarsen...
Pastor Rafn på Gram i Slesvig, der døde omtrent 1870, sagde nytårsdag på prækestolen: Efter sædvane bringer jeg herved menigheden en tak på egne og hr. Orths (degnens) vegne for det rigelige offer, som blev ydet mig. Dem, som har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg. Dem derimod, som ikke har vist mig sådan velvilje, dem takker jeg ikke, for dem er...
Snedsted Ty
I Hanning ligger tvende par bøndergårde, som kaldes Kongensholm, og flere steder i den tilgrændsende, kun ved en lille bæk fraskilte, del af Dejbjærg sogn bærer det samme navn. Alt dette skal i gamle dage have været forenet under en stor gård, hvor der boede en konge. På marken sees en række af kjæmpehøje, og i den største af dem skal en konge, i den...
Min Fader sagde tit til os Drenge, at vi aldrig måtte kyse nogen. En Gang fortalte min Moder os, hvorfor han havde sagt det. Min Bedstefader boede på en lille Gård tæt ved Fjelstrup Kirke, der hedder Bilidt, og han havde megen Forbindelse med Omegnens Folk og drev tit en Spas med dem. Så en Nytårsaften bad han sin Kone om at låne en Skjorte, og trak da...
Haderslev
I huset lige ved siden af degnens boede en dværg under deres kakkelovn.....Attis . . . Wattis. 0 Så tog dværgene til at klage dem imder kakkelovnen: "A, er Wattis død!" Ane Noer, Vilsted.
Her nede på degnens mark oppe ad Hovbakken der går en hovedløs hest, og somme har set en rytter på en hest uden hoved. lars nielsen, vinkel.
Skjøndt de ej fæster synderlig lid til det, forsommer pigerne især ej at lade sig spå, når lejlighed gives. Den i forrige år afdøde Degne-Ane var derfor ej uvelkommen, når hun på sin omvandring gjæstede en by. Hendes methode var aldrig at spå ilde, hun lovede mand, børn og et stort hus. H. Br.
Mette Degns, som for mange år siden boede i Hylderslev, har ofte om natten set, at det pløjede i Trindtoften, et stykke jord nord for byen, som ejes af Friisgårdene. h. m. j.
Pastor Ågård i Gjørding gik i tre par underbukser, og så var de yderste endda vatterede. Han havde også tre uldtrøjer på, og så i det hele ud som en pølse, så udstoppet var han. Sveden drev af ham, så han måtte skifte undertøj tre gange om dagen, og han havde et regiment af stole der inde i sovekammeret, som ban lagde stykkerne på ét for ét, når han trak...
Ved Ilandborg degns skal der også være spøgeri. En gang havde de fået en ny pige, der var uvant med det og kom om aftenen løbende ind og spurgte, om hun også skulde malke den sorte ko med det store yver, der stod ude ved stalddøren, for hun vidste jo ikke rigtig, om det var deres. Nej, for Guds skyld, nej, hun måtte ikke røre den, den passede nok sig...
Den bakke, som ovenfor er omtalt, bærer navnet Lindebjærg eller Linnebjærg. Her boede der en bjærgmand, og han var gode venner med bjærgmanden i Yllebjærg, som ligger i Hodsager, så de besøgte hinanden en gang imellem. En gang bjærgmanden i Lindebjærg havde været i Yllebjærg i besøg, havde han glemt en af sine vanter, og nu vilde bjærgmanden i Yllebjærg...
Degnen holder skole i sit hus og i en gård, kaldet Ure, hvor dog sjælden nogen indfinder sig formedelst stedernes langtfraliggenhed og vejens besværlighed i de korteste dage. Ingen er vant til at lade nogen gå i skole før mortensdag eller længere end til pedersdag. For og efter den tid haver hver sine behov til at vogte fæ og gjore arbejde. Udi Tulstrup...
