Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: daske Organizations: Berkeley
Ved fastelavn slog de i Torsager hovedet af en kok, som var bunden op ved benene imellem to træer på gaden, og der red de og daskede til den med en sabel af træ, og den, der slog hovedet af, havde gildet frit. I min barndom gik de med stjærnen i Torsager. Folkene var fra Nødager. Den, der stod i midten med stjærnen, var sværtet. De havde “gadelamsgilde”...
Uglbølle ved Rønde
Der boede en mand på Knudsholmen i Ugilt sogn, de kaldte ham Iver Holmen eller den lange Iver. Han havde et stort stykke lærred, der blev væk et efterår. Så rejste han ned til Bragholt-kjælling, og hun skulde da vise lærredet igjen. Da han nu kommer til hende, er hun fuld. Hun siger, at han skal komme igjen i morgen, så skulde hun nok sige, hvor lærredet...
Kristen Jensen fra Lundby gik en Søndag Eftermiddag og daskede i Marken, og så lagde han sig på Kongenshøj og vilde have en bitte Hvile. Der faldt han i Søvn, men hvor længe han sov, vidste han ikke. Da kom der en kold Hånd og satte sig på hans Kjæve, og så rejste han sig op på Enden. Men da han ingen Ting så, lagde han sig igjen. Nu kom den kolde Hånd...
Min fader siger til mig: «Tag hestene og rid ned til bækken og vand dem.> Der var en indhegning med et led for, og der skulde a ind ad. Som a rider igjennem, flyver der en solsort op, og så bliver hestene rædde, og de lægger af sted om ad en hulvej, hvor a stegler af hesten og kommer ned på hovedet. Nu fornemmer a ikke mere til noget; men så dromte a,...
da-etk-ds_02_g_00111
Det var i 1858, a tjente som rogter ved en mand i Sædding, der hed Kræn Vad. Mit hjem ligger en lille halv mil norden for, og der er et stort engdrag imellem, hvor vintervandet fra Kingkjøbing fjord løber ind. Det er slet ikke let at komme der over om natten, for hvem der ikke er kjendt. Nu gjor de mange julebojler der nede på vesteregnen, og da a ikke...
Kjøbenhoved Sønderjylland
A har hørt det spille i Låddenhøje på Tulstrup mark. En pige, der var oppe at flytte køerne om eftermiddagen, hun horte det først, men talte ikke om det. Min broder han hørte det også, men blev jaget hjem, for han blev ræd. A gik og paste løse får, og så om aftenen, a kom fra fårene, kunde a høre det i lang afstand. Da a kom i nærheden af det, mødtes a...
Tulstrup ved Skanderborg
Rævhede kaldes nogle gårde og huse, som horer til Hvedsted og ligger i nærheden af herregården Rcevkjærgård. Her var en gårdbuk, som passede hestene og kunde ikke fordrage, at nogen anden tog sig for at sorge for dem andre end han. Manden stolede også godt på ham, men imellem kunde gårdbukken gå ham af minde, og det kunde da træffe, at han gik ind i...
En mand, der boede i Scanjolk, kom en gang i trætte med Lismette i Skibsted om en navr (et bor), som de havde til fælles, ilanden, der var hjulmand, brugte den til at bore hul i hjulene med. >Do skal bra et drell mæ, bette!« sagde heksen endelig. Disse ord optog manden som en trusel, og det viste sig snart, at han havde gjættet rigtig. Nogle dage efter...
En herredsfoged fra Fredericia havde forretninger i Treide en varm sommerdag. Konen i gården, hvor han tog ind, vilde bevan-te ham med et fad tyk mælk med sukker og flode på. Så siger hun: “Æd, æd, br. justitsråd, æ swin skal hå ed iliwal”. Dertil svarede han: “Tak, lille moer, vi skal heller ikke v,ære svinene for nær”. vru Borgen, Nordby.
da-etk-jat_03_0_00107
Der var ingen, der vidste, at præstens kone i Udby var en troldheks. Men en Skjærtorsdag aften, karlen gik ind ad porten, fik han det at vide, for dér mødte hun ham med en mile i hånden, som hun rystede ad ham med og kastede over ham, og så blev han til en hest. Som sådan red hun nu på ham til Tromsø kirke, hvor hun bandt ham uden for mellem en lang række...
Værslev ved Kalundborg
Ældre folk i Voldby og omegnen mindes endnu Krist. Sø og kan fortælle om ham. Han gik klædt i en ugarvet oksehud, der var bunden sammen om livet, og halen, der vendte op i nakken, hængte og daskede ham ned ad ryggen. På hovmarken forbavsedes folk jævnlig over hans styrke. En gang var hestene kjørt i dynd med et læs ho i engen. Kristen Sø stod og så på...
Wåjens jæger han fordrede præsten til at berette sig til døden, men han vilde ikke dø, så fremt præsten ikke kunde love ham, at han kunde jage lige så vel i hans døde som i hans levend'. Så vilde præsten ikke have mere med ham at bestille, for det kunde han jo ikke love ham. Men nu da han er død, så jager han alligevel, men det har præsten jo ikke gjort...
Hulbæk Møllerup Mark Ørum
A var nede i præstegården at vaske tillige med en anden kone. De havde eu fremmed dame der i besøg, som skulde rejse, og hun skulde da have noget af sit tøj vasket. Men i vaskniugen bliver der en særk og et skjørt henue af hendes. Det var vi jo kjede af og kunde ikke forstå, hvor det var blevet af. Så siger a til den anden kone: »Skal vi ikke gå ud til...
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
En gammel kone, de kaldte Ka Pæjester, og som boede i Bøgedal nedenfor Himmelbjærget, hun havde ord for at kunne hekse og skabe sig i en hare. De sagde også, at hun var skyld i en mands død, for hun havde lagt noget for ham på vejen, som han var kommen over, og så døde han med det samme. Ingen kunde skyde den hare, og så var der en præst i Ry, som vilde...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere op,...