Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra dyrlæge Petersens mark til Terman Bloks vesten for vejen strækker sig en lavning, en slags enggård, som kaldes Ris eng. Her skal Danmarks skat for tre år ligge begravet. efter hans jokum lauritsen, vejen. o. chr. boye.
Vinteren 1799 var så vel her som anden steds i Danmark en stræng snevinter. En gi. mand, født i Kolby 1787. beretter, at snestormen begyndte i marts 1799 og varede i 13 dage. Da den holdt op, var mange hose i Kolby helt tilføgne, og beboerne kunde kun se dagslyset gjennem skorstenspiben, og kunde ikke komme ud, før de blev udgravede af naboer og venner....
Midt imellem Gjetrup og Randrup skole ligger der en stor bakke enlig for sig selv vesten for vasen, det er Hjælpensbjærg. Der siger de, der skal sidde et guldskib, og når Danmark er gået så rent i armod, at der er ingen råd på nogen måde, så kan skibet graves ud, og det kan klare det hele. Men for den tid er der ingen, der kan grave i bjærget. Jansen, der...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Kort efter jul 1848 udbredte det rygte sig, at Rendsborgs slaver var blevne losladte af den tyske regjering for at plyndre Danmark. Rygtet stammede nok fra nogle rejsende håndværkssvende, der havde fortalt det i Silkeborgegnen, og da det kom provsten for øre, skrev han øjeblikkelig til amtmanden, og denne videre, og snart løb det over hele Jylland. Især...
Folk har megen tro til Sybilles spådomme. De fortæller, at der skal fiskes torsk i Torsted Sande (ved Ringhjøbing), med mindre kjærnerne skulde vende sig i æblet; men det siges at være sket. Kvinderne skal komme til at gå klædte som hugorme, og der skal blive sådan en krig, at syv kvindfolk skal komme til at slås om et par karlbukser. Den tid skal komme,...
Der skulde gro en hvidtorn op i Viborg sø, som den danske konge skulde binde hans hest ved, når han kunde ikke klare sig længere, og så skulde han gå i søen og drukne sig. De siger, at tornen er groet op. Fjenderne skulde være Tyskerne. Men Danmark skulde dog vinde slaget til sidst med tolvårs drenge og tredsårs mænd, de andre der imellem skulde være...
Da den svenske Konge Karl Gustav var kommen til Vordingborg og havde i Sinde at tage hele Danmark, blev der sendt 3 Afsendinge ud imod ham fra den danske Konge for at bede om Fred; men de nåede intet Resultat, fordi Korfitz Ulfeld, som var Karl Gustavs Rådgiver, stillede alt for store Fordringer. Men da Kjøbenhavn var aldeles uden Forsvarsmidler, blev de...
Den engelske dronning blev en gang vred på den danske konge, jeg tror, fordi han ikke vilde have hende. Derfor gravede hun en kanal fra den spanske sø ud i Vesterhavet, for at Danmark skulde forgå. Hun nåede ikke sin hensigt, men siden den tid har havet været noget mere uroligt, og der var heller ikke sådan ebbe og flod før den tid. j. M.
. . . der C 5 anno 1685 var i Norge, kom han til en bonde, hvilken satte et af sådanne bolehorn for ham og var udlagt i sølv og kobber, af hvilket kongen drak og de andre herrer. Der kongen gik bort, forærede han bonden så meget guld, han kunde gjøre en guldkjæde af, befol derhos, at han til ihukommelse skulde hænge sit bolehorn i samme guldkjæde. Der...
Der skal komme en tid, da Danmark skal blive så fattigt på træ, at to mænd skal slås om en pileplov. Mariager egnen. P. U.
I Bække-egnen går det sagn, at en sten skal findes, hvorunder en konge ligger begravet tillige med en guldhest, andre siger: en syvårs skat, og når denne bliver funden, da oprinder en gylden tid for Danmark. Ved den lejlighed, at runestenen fremgravedes, blev sagnet atter levende, men skatten hævedes ikke denne gang. a. olrik.
Der var to fiskere fra Tyboron, der blev uklar, da de kom i land, og så tråd den ene den andens kurv i stykker. Han gik så op til Vestervig Kloster og mældte ham til Peder Nielsen. Så satte han ham i polsk buk. Det var om torsdagen, men om sondagen, da præsten kom i kirken, kunde han ikke forrette tjeuesten for gråd og jammer af ham, der sad i bukken. Han...
Der skal ligge en skat begravet i Espenshøj, der ligger ude ved Vesterstranden ved siden af Ringebjærg i Onsbjærg sogn. Den kan betale al Danmarks gjæld i 100 år. Ingen har vovet at grave efter den. hans mand, pilemark.
På Tyholm ved Ottesund ligger en gård, kaldet Sundgården. Gårdens ejer var en gang før juletider en rejse i Kjøbenhavn, men var ikke nået at komme hjem til juleaften, hvorfor han i juleaftenskvælden gik og vankede på Kjøbenhavns gader og var mod i hu. Da mødte han en lille mand, der sagde til ham, at hvis han vilde færge over sundet for ham nytårsnat, så...
Sture-Stolshøj og Lille-Olshøj i Nødager er lige så rige som hele Danmark. i. richter, rincive.
En gang kong Valdemar skulde stige til hest, blev han stående i lang tid i dybe tanker, så at hans tjener måtte vække ham op deraf. Han blev vred over at blive forstyrret og befalede tjeneren at skaffe ham at vide, hvad det var, han tænkte på, og hvis han ikke kunde det, skulde han aflives. Tjeneren blev nu meget ulykkelig og gik og græd og jamrede sig....
Ved en fest i Brønderslev holdt pastor Barfod folgende tale: Danske Mænd og danske kvinder! Når man her er forsamlede samlede samlede forsamlede allesammen, så tillader jeg mig at udbringe en skål,, for at at at sangen, den danske sang i det danske land, i det danske folk, i vort kjære danske fædreland her i Danmark, at denne den danske sang, så...
På Samsø boede en viking ved navn Espen. En gang kom han til Jylland, og i et slag, som han leverede her, faldt han. Da hans enke fik underretning herom, lod hun sine skatte nedgrave i en høj, som ligger på Tanderup husmandslodder i nærheden af havet, og højen har derefter fået navnet Espens høj. Ovenpå højen lå ind til for et par år siden en kampesten,...
