Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Jels er tre Søer: Nedresøen, Midtsøen og Oversøen. Ved Vestsiden af Midtsøen findes der en stor Vold, som i daglig Tale kaldes Voldstedet, men man har ingen Minder om dem, som har boet her. Stedet er næsten helt omgiven af Skov, og der er fundet Smedesinter og Sten og Levninger af Kj ældere, ligesom man også kan se Pæle nedrammede i Søen, der er Rester...
1015 b. Der var en gammel Mand i Hansted, der hed Bjørn Olsen. Han var født i Norge, men havde været til Orlogs her i Danmark, og så var Skibet, der skulde føre ham hjem, strandet ud for Hansted, og så blev han her. Jeg kan godt huske hans Hus. Der var en Bakke et Stykke fra Huset, og der gik han daglig op på for at se ud over Havet. Den Bakke kaldes...
I den nordlige del af Ikast sogn findes en stor hede, som i daglig tale kaldes Norreheden. Den var en gang så fuld af hugorme, at ingen mennesker kunde færdes der. Folkene, som ejede heden, var kjede af dette, der er nemlig mange, som har lodder der, særlig af beboerne i Tulstrup by, og skal have lyng og torv derfra. De henvendte sig da til en klog mand,...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Der var en husmand i Åsted ved Frederikshavn, han hed Niels Peter Nielsen, men kaldtes ellers til daglig vejmanden. En gang havde han en ko, der skulde kælve, og det gik han jo og var noget altereret over. Da koen har kælvet, kom der i det samme en fremmed ind i kohuset til ham: Den er sort, den kalv, siger han. Men dertil svarer Niels Peter: Satan ede...
I forrige tider skal der have været så mange snoge på østkanten, at de havde bolig i sengene og krøb omkring i husene på hederne. I Andholm nær ved Øster-Lygum var et par folk, som stadig var i arbejde om dagen på mosen og lod deres små børn være ene hjemme imens, idet de satte mælkebrød til dem. En gang kom forældrene for hjem end sædvanlig, men hvor...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
En mand her fra byen, der hed Jesper Larsen, vilde gjærne hedde Larsen, men de kaldte ham til daglig blot Jesper. Så gav han sjoverne i Nykjobing en tønde brændevin, hver gang han kom der, for at de skulde kalde ham Larsen. En gang han sejlede hjem, havde de skrevet på agterenden af hans fartøi, der havde en stor, bred flade: Og hør du, Jesper Larsen, du...
Et sidestykke til Storm i Feldballe var Ravn i Alsø, som også var en forulykket student, men der var dog den forskjel, at Storm var meget enfoldig, men Ravn meget vittig, og han blev meget søgt på de omliggende herregårde for hans lunefulde indfald. Det traf sig, at Kristian den 8de som kronprins var ude på den egn, og så vilde han til Alsø for at se...
I årene omkring 183040 boede i Slævstrup i Uggerslev sogn en meget klog mand ved navn Frands Andersen, der altid gik under navn af Frands i Slævstrup. Han var en søn af degnen i Skamby, og kom som ungt menneske i tjeneste hos baron Blixeu-Fineckepå Dallund. Her blev ban som tjener hos herskabet meget afholdt, og da den gamle baron døde, modtog Frands...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
I Sønder-Nisstim boede der for to slægtled tilbage en kone, som i daglig tale kaldtes Ka' (Karen) Hus. Hun havde en dag travlt med at vaske og kalke sin stue, og så vilde hun da også have sin seng frisket. Hun bar dynerne og halmen ud og kalkede i sengen. Da hun nu var færdig, så hun, at der var for lidt halm, og hun gik da hen på en bakke, som lå tæt ved...
Pejr skulde en dag til byen for at kjobe bønner til sin mo'er; men, siger hun til ham, da han går, du skal kjøbe dem hos Borte Jørgens, du må ikke kjøbe dem hos Kristjane, for Børte Jørgens' bønner er de bedste. Så gik Pejr til byen. Siden efter at Pejr var kommen hjem, og han og hans mo'er sad og drak kaffe, så bryder mo'eren ud: Det er dog no'en...
Der boede en mand ved et treskjel imellem Tolne, Elling og Mosbjærg, og han sagde, han kunde stå i hans dør og p .. se i tre sogne. Huset var ved vejen, der går fra Vogn til Frederikshavn, og manden var stenkløver og hed Jens Povlsen, men de kaldte ham i daglig tale Kvåtterskånk eller Kvåtterben (Kvarterskank), for det han havde en stor overkrop også...
Niels Mikkelsen, der altid i daglig Tale kaldtes Hjelmdrup Smed. var Smed og boede i Hjelmdrup i Egtved, og han agerede for klog Mand. Han har fortalt mig, at han en Gang var reden med Hegsene til Bloksbjærg på et Kosteskaft. Der var sådan et langt Rør eller Hul, han skulde ned igjennem, og da han kom dertil, sagde de til ham, at han skulde sige: Ned og...
Vork
I Kosakvinteren 1813 og 1814 da var der kommen en hel Del Kosakker til Stybbæk. De var komne vesterfra og vilde østerpå. Alle Vejene var føgne efter med Sne, og så havde de sat Poster ud, så at de Folk, der var tagne ind til Åbenrå, de kunde ikke komme hjem igjen for Kosakkerne. Men så var der en gammel Kolonnevej imellem Stybbæk og Hostrup, som havde...
Den Gang min Moder var død, var det mig så meget om at gjøre at få at vide, om hun var salig. Så havde a hørt, en kunde spørge de døde ad, og så vilde Vorherre give dem Ånd, så længe de åbenbarede det. Nu stod a en Dag ved vort Arneskjød og tænkte over det og gik så hen til Døren, hvor hun lå Lig indenfor, men da hørte a en Røst, der sagde: »Det må du...
Om byen Bindesbøl tæt nord for Ádum kirke har man fortalt mig følgende: I stedet for byen, som nu består af fire mindre gårde og et par huse, skal der have været en herregård. Den skal have ligget, hvor nu Eske Andersen bor, man kan endnu se, hvor møddingstedet har været, det er en firkantet plet vesten for nævnte gård, som holder sig mere grøn end andre...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
En gammel kone på Svinhøj i Arrild sogn havde en datter ved sig. Da denne havde meget at bestille med at gå ud -på syarbejde, sad den gamle kone ene hjemme og læste da ofte om Napoleon, som var hendes samtidige og kun lidt ældre. Hun kaldte ham bestandig Bonparde. En 10, 12 år efter Napoleons død kom datteren en aften hjem med et frø, hun havde fået til...
