Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Generalen på Engelsholm var egentlig studeret til Præst. Han kom til Gården, da Franskmændene lå her, og var som Tolk for Jermiins Enke. Sådan blev han kjendt med hende, og de blev gift sammen. Hun ejede også Lundenæs og Skrumsager, og dem beholdt Stifdatteren. Så kjøbte hans Kone ham Titel af Generalkrigskommissær, da det ellers var for simpelt. Hans...
Befæelser: gilder; øwerslawklud: kastesjal; foormak: overskjorte; en lannd: et klædningsstykke for småpiger, skjørt og liv i et: salåpdug: et slags sjal; mier te irrelehed: noget, der er pænere end til daglig, men heller ikke helt fint; busserondt: lang uldentrøje. Anders Nissen Degn, Skjærbæk.
Skjærbæk Sønderjyllan
På vejen mellem Søvang og Jordbro mølle er der en stor mose. Det var en gang a gik til Skive med min fader, da så a den. I den mose gik der to og råbte. Den ene sagde: Hertil er det mine," og den anden sagde: "Nej, hertil er det mine." Manden ovre i Kjærgård han hørte altid den råben, det var jo så daglig, at han brød sig ikke om, hvad han sagde til det,...
I tredserne boede der en mand i Høgslund, som var noget af en særling, og når han var kommen ind på en ide, var han ikke til at få fra den, om den end var nok så gal. Han hed Ole Lund, men kaldtes til daglig blot Volle. Som stor dreng tjente han hos gårdejer Hans Hynding, hvis gård lå umiddelbart ind imod skovbrynet af Draved skov. En morgen, da han...
Peder Andersen Bjerreyard er født den 22. september 1823 i Vissing, Galten herred. Han tjente først i Erslev som hjordedreng og kom så til Granslev mølle og var der i to år og lærte mølleriet. Så kom han til Hagenstrup mølle som møllersvend og var der i 13 1/2 ar. Deraf det navn, som han altid endnu går under i daglig tale: Peder Mollersvend. Der blev han...
Fru Mettes bjærg skal have sit navn efter en fru Mette på Hundsbæk, som trykket af en svær hjærtelidelse, savn eller længsel daglig vandrede hen til bakken, satte sig på dens top og skuede derfra tavs og tankefuld ud over egnen. Drømte hun måske i sit stille vanvid om den skjæbnens dom, i følge hvilken den stolte ridderborg nedsank i grus, og dens...
Vest for Nyborg-Bøjden landevejen og sydligst i Trunderup by, Kværndrup sogn, ligger en gård, som til daglig brug bliver kaldt Tangens. I denne gård blev der i gamle dage drevet krohold, dels for byens mænd og dels for vejfarende. Her har man stundum, længe efter at kroholdet var ophørt, kunnet høre en vogn komme rullende så stærkt op over stenbroen/ som...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
I Kanten af Voldmosen i det nordligste Hjørne af Svinninge ligger et Voldsted, der til den ene Side har tredobbelte Grave og Volde, til den anden, nemlig norden for har Åen, og til den tredje dobbelte Grave og Volde og endelig til den fjerde har selve Mosen, der engang har været en Sø. Stedet kaldes i daglig Tale Skandsen og ligger i Skjellet mellem...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge af...
På Vinding Mark østen for Landevejen ligger Stampemøllegårdene, der også kaldes Kragegårdene, for der har været så mange Krager der; men det er nu kun et Øgenavn. Oprindelig har det kun været én stor Gård, der så er bleven delt i to, og begge de Gårde lå så tæt sammen, at man ikke kunde gå ind imellem begge Gårdes Udhuse. Min Farbroder Mogens Olesen ejede...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Kværndrup Fyen
Om fru Sofie på Bidstrup de kaldte riende til daglig brug: Døiuiv-Såffi fortælles en anden lille morsom historie. En dag var hun kommen ned til mejersken i mælkekjælderen, og der slæbte hun skjorterne af ét fad mælk og i et andet og skjældte ud i en syndig tid. Så nikkede mejersken ad hende og skjældte ud igjen og kaldte hende Døve-Sofie og et svin,...
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får at...
Ole Olsen var vådfoged på båden i de gamles ungdom. Han var en søn af Store-Ole og Margrete Hansdatter. Hendes fader Haus Steffensen blev i daglig tale kaldt Lisbeds Hans (hans anden kone var Karen Larsdatter) og er omtalt som en grumme klog mand. Hans børn, Steffen Hansen og Myrdeu Hansdatter, var godt begavede, og Ole Olsen tog ud efter sin moder. Da...
Mens jeg læste på Seminariet, lå jeg hjemme om Natten, og der boede en Kammerat hos mig, som hed Hans Sørensen. Han kom en Aften og rystede og var aldeles forskrækket. Da han var kommen i Seng, fortalte han mig, at han havde været hjemme i Besøg, og da han gik tilbage, kom han op at kjøre med en Mand. Da de så kom nær til min Faders Gård, kunde han se, at...
Utterslev
Nar en pige blev gift, skar hun altid sit hår af. Hun sagde, at hun ikke havde tid til, nar hun blev gift, at rede sit har. En eneste pige i Lyne beholdt sit har. Præsten så, at hun havde sådan et dejlig sort hår, og så bad han brudgommen om. at hun skulde fa lov til at beholde det. Ja, nar faer onsker det, skal det ske, og hun beholdt det til sin dod....
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
