Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Der er en hellig kilde syd for Hammer kirke, det er vel en 50 favne derfra. Den hedder st. Eriks kilde, i daglig tale: Jærriges kjååld. lærer lauritsen, sulsted.
Jens Christensen, der har gjort de mange Optegnelser i de gamle Almanaker, som jeg har fået i Nørbeg hos Jens Mikkelsen, var født i Handest omkring ved 1740. Han blev i daglig Tale kaldt Jens Mikkelsen. Først var han Avlskarl på Årupgården hos en Moster, de kaldte Kjæn Gjeddes. Men der var han kun om Sommeren, for om Vinteren var han Skoleholder. Da han...
Nær Skovsbo ved vejen står et krucifix, hvilket gjør et underligt indtryk på folk, der ikke har været i de katholske lande og set noget lignende. På Skovsbo boede en frøken Rønnovv, gift med Erik Hardenberg (?), altså ved lag 157080. Hun var tungsindig næsten indtil sindsforvirring. En dag gik hun ud at spasere ad vejen til kirken, blev træt og satte sig...
Her i Roholte Sogn findes ved en Bæk, der løber over et Par Marker af Orup Byes Jorder, et rindende Vandhul, der kaldes Fru Maries Kilde, hvortil Sagnet knytter sig, at den bekj endte Fru Marte på Lindersvold daglig benyttede Vand derfra. Roholte S., Fakse H. Th. Johannessen, Orup v. Fakse.
Erik Jensen (i daglig tale kaldet Grå-Erik) er født i Søndergård i Volling i Salling den 25. september 1813. Da ban var 5 år. flyttede hans forældre til Hyldgård i Ryde, og et par år efter flyttede de til Søndergård i Tved, Avlum sogn. Efter 5 års forlob gik de fra gården og kom til at sidde i en lejestue. Af 9 søskende er han den ældste, og alle de andre...
Både kokken og skytten og gartneren på l~ntj> havde hver sin ejendom at bo i. Kokken boede i det sted, der endnu hedder Kokhuset, og gartneren i Gartnerhuset, og skyttens sted hedder endnu Jægersborg. Banken der op til hedder (Jallibak. og i daglig tale hedder det så: op til manden i Galliinark. Folkene i Hamted skulde betale tiende til Urup, og så kom...
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
Hundsbækgård i Læborg Sogn har fordum været et stort Herresæde, der lå omgiven af store Skove, hvorom mange Navne på Steder og Gårde endnu bærer Vidnesbyrd f. Ex. Skovdal, Skovholm, Skovdrupgård, Nordenskov og Skovkrog. I denne store Skovstrækning var der en stor Lindorm, som i mange År huserede i Omegnen til stor Rædsel for de omboende Folk. I den søndre...
Vor oldefader blev fæstet på Kolding marked til avlskarl på en stor gård. "Men det kan være, du holder ikke af at hedde dreng, for det skal du hedde her." A, det tykte han kunde endda være det samme, når han blot fik hans løn. Så kom han i tjenesten. I det daglige blev der skjænket brændevin til karlene, men drengen skulde ikke have. Så klagede han til...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme tøj...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
I Nørre Omme Fjalde har i ældre Tid været en Biskole, og der har jeg været Lærer. Der boede en Mand, som hed Kæseler, og Folk kaldte ham til daglig den gamle Tysker. Hans Tale var halv tysk og halv dansk, og så havde han en forfærdelig brummel Stemme. I sin Tid skulde han have været Slavefoged i Vestindien og have været forfærdelig grov til at bruge...
Mellem Kjeldby og Pollerup på Møen er en Bakke, som i daglig Tale bliver kaldt Rikle Banke. For en Del År tilbage var man ikke så glad ved at færdes der forbi ved Nattetid, da man sagde, at det spøgte slemt der. Det var på den Tid Skik, når der skulde være stort Gilde i en Gård, at der Aftenen før Bagningen blev bragt Mælk dertil af de indbudte...
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en sige,...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
Farsø
Degnen Hr. Brons i Skamby kunde på den sorte tavle gjore de såkaldte regnekunster eller hegsekunster, som han kaldte dem. Et af børnene skulde tænke på et tal, multiplicere det med et andet, så dividere det o. s. v., og han kunde da nævne, hvad for et tal det var. Han var en meget dygtig kortenspiller især i polskpas. Desuden kunde han, når folk holdt...
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
