Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
... Hvorledes Djævelen om natten kommer ud af helvede, går i de dødes grave, afblæser den dødes hud, hvilken de sig igjen påtager, går så i den dødes lignelse om i den dødes hus og på de steder i huset, som den døde mest plejede at gå, gjør sådan larm, som al huset skulde falde, og dog findes al ting om morgenen i sit rette sted urørt og uskad. david m.
En karl i Ørding på Mors troede, at Djævelen kom i skikkelse af en sort hund, og til sidst blev han syg og sendte bud til provst Sørensen i Karby, der var anset for en troende mand. Det lykkedes også provsten til sidst at herolige ham, så han døde i fred. Nogen tid efter blev provsten syg, og efter et par års forløb døde han også og blev begravet. Nu kom...
En degn gjorde følgende vers over en doktor, der tit havde holdt ham for trekant, da han af denne blev opfordret til at lave et smukt gravvers over ham. Her udi de dødes gjemme hviler vores æskulap, indtil Gud med almagts stemme råber: Kom her ud din flab! her er listen på de døde, du i livet slog ihjel, derfor skal du for din brøde pines på din arme sjæl.
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
Almindelig gik ingen igjen, før der kom kristenjord på kisten. Her kunde kådhed afstedkomme ulykker. En karl, der hjalp at grave en grav, tog en håndfuld jord med sig, som han listede sig til at lægge på den dødes kiste. Men det kan nok være, der blev spektakel den nat. salling. p. chr. chr., knebel.
En mand var død, og så var hans kone ræd for, at han ikke var bleven salig. Så gik hun til præsten og spurgte ham ad, om han kunde ikke sige hende det, om hendes mand var bleven salig. Han gik op til kirkegården til den dødes grav og sagde: «Sover du?» «Ja, sodehg, sagde den døde. Så var der en anden grav, som præsten gik til og sagde: «Sover du? Der...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
Der var to Håndværkskarle, der rejste sammen, og de havde lovet, at de skulde tjene hverandre på deres Bryllupsdag. Nu skulde den ene have Bryllup, men den anden var død. Så gik den levende op på Kirkegården og bød den døde til Bryllup. Den døde kom også til Bryllup; og de gik ind og sagde til Brudgommen, at der var én uden for, som vilde tale med ham....
I Muren på Hvidbjærg Kirke, Tyholm, findes over Døren i Kirkeskibets søndre Side en Sten, der ved nøjere Eftersyn viser sig at skulle fremstille en Dreng med en Kringle i Hånden. Om Oprindelsen til dette Billedhuggerarbejde fortæller Folkesagnet følgende: Der havde i lang Tid været Spøgeri og Uro i Kirken og på Kirkegården, de Døde kunde ikke ligge rolige...
Der var begravelse med en mand, der hed Bærtel, og som de sad og spiste om natten, kom det på tale, om der var nogen, der turde gå op på kirkegården og tage noget muld af den dødes grav og komme og vise dem. Det skulde han have en tønde havre for. Så var der en mand, der tog sig det på. Da han kommer op på kirkegården, stod der én og sloges med den døde...
Kort før min Søn døde, hørte han en Fårekylling i Møddingen. Da sagde han: »Den skal dødes,« og siden hørte vi den ikke. Tæt efter kom Uglen og satte sig på Huset og tudede. Kristen Sørensen, Balslundhus, Fåborg.
Henne i Mariager var a en gang til begravelse og så der en mand, som hed Jens Mandrup, tage lidt muld mellem et par fingre, efter at præsten havde kastet jord på, og smide ned i graven. A spurgte ham siden, hvi han gjorde det. Det var, for at der ikke skulde ske uheld ved kreaturer bag efter. For de døde vil ellers have noget med dem, og det kan da...
A har hørt, at når en står bojet over et lig og græder, og tårerne så falder ned i den dødes ansigt, så kan den komme til live igjen. e. t. k.
Overføring af kjærtier og kræft på lig. Man tagerstiltiende. og uden at nogen må vide det, den dødes bånd og stryger tre gange på det onde sted. Ole Jensen, Højerup.
Der var en svensk spillemand, der døde her i Jerslev sogn, og han forlangte præsten til sig, inden han døde, for han vilde snakke med ham. Så sagde han, at han kunde ikke dø, for han havde slaget den mand ihjel fra Å i Serritslev. Der var en ung mand, han havde været oppe i Tolstrup at prange, og havde der fået en hest, og om aftenen tog han hjemad, men...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og holdt...
Galten Hadsten
Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt...
