Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
259 datasets found
Danish Keywords: dårlig Organizations: Berkeley
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Præsten i L. på Mors var meget dårlig til at præke, og der kom kun få for at høre ham. Selv vilde han og helst være fri. En anden-juledag var der kun kommet 6 mandfolk, og så satte præsten sig ved dem ude i våbenhuset og snakkede en god tid, for han vilde helst have dem til at gå hjem igjen. Men endelig siger en gammel mand: “Vi for wal te å end i æ kjærk...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Når gjøgen kukker på bar kvist, får vi et dårligt år. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Når det st. Peders dag ikke kan blæse et halmstrå af møddingen, får vi et dårligt foderår.
da-etk-jat_01_0_01679
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2. juledag,...
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. “Du har jo ikke noget at leve af”, siger han, “du må hellere give dig til at være klog kone”. — “Det er umuligt”, siger hun, “jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
da-etk-jat_05_0_00416
En kone havde en gris, der var bleven syg, det ene ben var dårligt på den. Så troede hun, det kunde hjælpe, den blev signet, og da hun kunde det hele selv, tog hun sin dreng med, det var sådan en bæls, og gik ind til den, idet hun formanede ham til at tie stille, ellers var det hele spildt. De tog så fat pa sagerne, og drengen holdt grisen, mens hun tog...
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i gården....
Der var en mand, a tjente ved, han vilde bryde Eosenørn på Nørholm. Han havde mange heste, men a skulde alligevel altid til hove med en dårlig hest og en kvie til forspand, og det skulde a kjore halvanden mil morgen og aften med. Når en en mand mødte personlig til hove, kunde han ikke kasseres, om han end ikke kunde bestille noget. Kristen Daugård, Fåborg.
En datter, vi havde, var så dårlig som barn. Så fik vi det råd at putte hende gjennem et led tre gange. Derefter skulde vi så putte hende gjennem en torv, som bag efter skulde lægges ned igjen. Men det hjalp ikke. Endelig fik a at vide, at der var en hellig kilde på Viborg mark ude ved Jegstrup. Der vilde vi så prøve den. Det skulde nu være på Voldborg...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Ikke langt til nordvest for Vorgod kirke ligger et lille kroghus, og der boede en mand, som var gift med en gammel enkekone, Maren Letager, hendes mand hed Søren Tim. Maren skulde have fået et barn med on natmand — for kjæltringerne havde meget deres tilhold der — og så taget det af med livet og begravet det ude i laden, inden hun blev gift med Søren Tim....
For et halvhundrede år siden var to mænd i S.-Nissum, der hed Niels Kjær og Anders Sønderby. De var fiskeslæbere, (d: de kjørte til markeder med fersk eller tør fisk). En gang kjørte de til Horsens med tør fisk. Det var en lang tur, og vejene var sandede og dårlige, så det tog mange dage. De plejede at overnatte i bøndergårde, ti der var ingen kroer i den...
Når nogen har forvredet en fod, skal han have den signet i en skjæppe. Dette går således til, at den syge må sætte sin dårlige fod ned i en skjæppe, som så drejes tregange med solen. Det må mærkes, at ingen må sige et ord, medens foden er i skjæppen, og at det må ske ved solnedgang. M. Møller.
Hjemme i mit fødesogn, Kjelstrup, var en kone, som efter folks mening kunde hekse. En anden kone gik over en grøft og fik så et dårligt ben. Man troede så, at heksen havde lagt noget for hende. L. Andersen, Jelling.
Et barn her i byen led af engelsk syge, og så fik moderen det råd af en klog kone, at barnet skulde være helt lukket inde i 8 dage og måtte ikke gjores rent i den tid. Moderen måtte dog være inde ved det for at give det sin mad. Den skulde stikkes ind gjennem et vindue, og ingen verdens ting måtte bæres ud fra dem i den tid. Barnet lå i vuggen og blev der...
Serritslev ved Horsens
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...