Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den pige, som glemmer at give lænkehunden æde, vil få prygl af sin mand. H. Nygård.
Eddertusser kaldes de gamle, grå tusser, og dekan helbrede for edder. Man flækker en levende tusse og vikler eller sætter den om den dårlige finger. Folk er virkelig bleven kurerede af det, og det har været meget brugt. H. P. Nielsen, Sejling.
For en menneskealder siden nedgravede en stakkels skomager, der var dårlig i lår og ben, sig ved midnatstid i en ny grav på Bullerup kirkegård og tog en græstorv på hovedet. Det hjalp rigtignok ikke, fordi han havde mødt skolelæreren, der nødte ham til at tale. Tiende at hente kiikejord fra nye grave i sygdomstilfældeer en skik, der nu forsvinder. f. D.
Holbækegn Tuse Næs
Vi havde nogle dårlige veje den tid. Enhver kunde kjøre, som han vilde, og i de gamle veje var der altid nogle store meldbalker. Det kunde være sådan i vej sporene, te sandet kunde løbe bag efter hjulene. Der kjørtes jo ikke efter stort andet end hø og torv, når det skulde hjem. Præstevejen fra Linå til Dollerup blev gjort en lille smule i stand, idet der...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget af...
Moderen til et barn må ikke gå over en gade, før hun har boldt sin kirkegang, ti så skal barnet fare vidt om i verden. Kr. E.
Hver pintse skulde de have dem en pintsemaj. Så var de unge der ovre fra Gammelby i Lceborg en gang på gården Estrup og vilde kjobe så meget en kjøn ung bøg. Men de kunde ikke få den, da den var for kjøn til dem. Den stod i norresiden af skoven, og der er jo en stor mose imellem skoven og Læborg. Så var der en gammel skytte på gården, der tillige med var...
Der er en bakke ovre i Karlby, omtrent tæt ved søen, der kaldes Kirkebakken. Der har ligget en kirke, og man har fundet menneskeben. Der har været én kirke til i sognet, den har ligget på en lille bakke syd for landevejen, omtrent lige overfor, hvor runestenen står. Den kaldes Øde kirke, og den sten har siddet i sokkelen. Det øvrige af kirken blev ført ud...
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
I den vestlige del af Bjerremose by i Horne sogn er der et sted, som kaldes Krimmelhuen, hvor der en gang skal have ligget en stor gård, som senere er sunken i jorden; men da Horne kirke skulde bygges, var den der. Ejeren kom i strid med bonden på Stavskjærgård om; hvor kirken skulde stå, da hver helst vilde have den ved sin gård. Endelig blev de enige om...
En mand, som havde haft flere koner og nu havde en med et dårligt ben, så naboens kone ligge lig og sagde da: "Du ligger pænt, Rikke, ja, du gjør, gid min kone med det vove ben lå lige så pænt, gid hun gjorde." Lolland. E. T. K.
Det var 1826, da det var slag (simpelt) med grøde, da gik 24 karle i Oster- Torslev og havde ingen tjeneste om vinteren. De skulde mode en gang om måneden nede ved herredsfogden i Mariager, hvor de blev tilspurgt om et og andet, sagtens med hensyn til, hvad de tog dem for. Når de skulde tilbage igjen, gik aftenen dem på, og de lånte dem så hus her i...
Her begyndte mændene at gjøre vejr 1ste januar. Forst var det gårdmændene, så boelsmændene og til sidst husmændene. Her i byen var altid mænd nok, der var endog for mange, og så delte de sidste dagene imellem sig. Det begyndte på den sydligste gård i byen, gik solret om og endte med gården på den modsatte side af byen. Derefter kom gårdene på marken, hvor...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
I Troelstrup kjær hørte de et barn, der lå og klagede sig mange gange. Ved et gilde i Stolom fortæller de pastor Bøtcher det, og så siger han til gildegjæsterne, at om der var et par af dem, der ikke havde for mange synder på dem, så skulde de følge med ham. Men de turde ikke, og så gik han selv. Da han kom tilbage, da var han så svedig og måtte i en ren...
Der var også en mand i Fuglslev, som hed Per Smed, han var meget rig, og der mentes, at han var i pagt med Fanden, han havde nok både »Cyprianus« og »Henrik Smed.« Sådan noglebøger var heller ikke nogen god anbefaling. Han havde solgt sin store tå til Fanden, og de påstod, at den rådnede af. Han blev meget dårlig på det sidste og kunde ikke dø; men så en...
Efter at Samsø tinghus, beliggende på Pilemark Østermark på et stykke jord, kaldet Søndermarken, lige osten for vejen fra Permelille til Tranbjærg, i året 1741 var afbrændt, indrettede grevskabet på toppen af Granhøj i Brundby en lille firkantet bindingsværksbygning til arresthus. Denne bygning kaldtes senere det røde hus, og bakken, hvorpå den stod,...
