Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når vi skulde kjøre efter doktor, og der var flod, så måtte vi kjøre en mil lige i oster fra gården og helt til Gjørding, og så lige tilbage igjen og ad Ribe. Der var jo et vadested med en spang for gangende, men det kunde de jo ikke kjøre ad i flod. Vejene var meget dårlige. Haus Nielsen Nørgàrd. Sig.
Et sted havde de ram fisk, og så kommer konen til at klage hendes nød til præsten, det smagte så dårlig. Så gav han hende det rad, at hun skulde bløde det ud i askelud. En tid efter kom hun igjen til at snakke med ham. "Nej, det var endda et sølle råd, fåer der gav mig, fisken blev slet ikke til at spise, og a havde endda taget ret gammel lud og så aske...
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
En karl kommer til præsten og vil giftes med en udaf kjæltringslægten. Så havde han nu slet ikke noget at slå an med, og da siger præsten til ham: Hvad vil det blive til med sådant giftermål. Jeg synes, det ser dårligt ud for jer. A tykkes, det ser godt ud for os, svarer karlen, vi har hele verden at vandre i. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Tre mursvende, som var brødre, arbejdede i Lyndehe kirke i Fyen. De tog ligene ud af kisterne, som stod i de åbne begravelser, stillede dem op imod muren og slog dem på ørerne og spillede bold med hovederne. Den, som havde været den værste til det, styrtede pludselig død til jorden. Nogen tid efter gik en pige, som tjente på Sandholt, om aftenen hjem til...
En mand i Barup, Hellested sogn, vovede at afhugge en gren af et træ, der stod på en høj ude på hans mark, fordi jorden, hvorover grenene skyggede, ikke gav nogen afgrøde. Men det kom han kun dårligt fra, ti kort efter døde en af hans bedste heste, og mange påstod, at det var, fordi han havde afhugget grenen. Lars Nielsen.
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
I Skyum og Hørdum i Ty var for mange år siden et helt kompagni af hekse, der gjorde megen fortræd og frygtedes meget af beboerne. De uddøde efterhånden, men det er dog forst i de senere år, og endnu mindes der i egnen adskillige af dc ulykker, de gjorde. I Hørdum boede eu mand, som hed Niels Drejer, hvis moder vævede fer folk. Så havde hun fået et stykke...
Fra gammel tid har der på Sejrø været 31 gårde, og da marts har 31 dage. har hver mand sin dag. Februar bliver uddelt til konerne, men to af dem holder ingen dag, og én kun, når det er skudår. Bliver en gård delt, beholder den, der bliver i den gamle gård, formiddagen, og den på udlodden får eftermiddagen. Bet er en ære at have smukt vejr på sin dag. Han...
For en 60, 70 år siden var der en stærk mand ude i Dronninglund skov, de kaldte ham den store Kræn Buur. Han var så stærk, at han kunde rykke et træ op med rod, når det ikke var ret stort, og han havde da en seks, otte mands styrke. Han kunde ene mand læsse et træ på en vogn, som to heste i de tider ikke kunde trække ; men vejene var jo også dårlige. ...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
De havde noget i Klim, de kaldte snapsting, Det holdtes hos en gårdmand og varede i 3 dage. En garver fra Nibe mødte og lå der i alle 3 dage for at udlevere skind og modtage skind,som man i den tid meget brugte til klæder. Han havde en stor forretning, for der leverede han et helt års arbejde. Man kunde også træffe på et udsalg af kabudser og luer af...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det fik...
kåst: gammelt dige; skywwbjælki: bordfod; rowling: rund kage; lotitot: fjols; i snalber: en sær mand; e osmol: et ord; han pesser å: skynder sig at gå; a ska ta fat i wæjjkløwi o dæ: tage fat på dig; tråkworen: ikke rigtig klog; ojenster: med det samme; wæjenster: en gang med det første; fattenåle: langmodig ; ångkel: afkræftet; i skuripus: slet person ;...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Provsten i Malt herred havde bispevisitats, og der var pastor Heinsen til stede. Men ved bordet nød han næsten intet. Hvorfor spiser De ikke? sagde provsten. Nej, tuseud tak, jeg har sådan en dårlig mave, jeg har såmænd ikke haft åbning i fjorten dage. Så tager lærer Tjellesen ordet og siger: Dersom det skulde lykkes Dem, hr. pastor, at få åbning en...
