Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
I midten af det 18de århundrede, levede der i Prederits en pastor Fenger, som var en from og retskaffen mand og havde ord for at være klog. Han havde en kusk, som hed Jakob Lund, der tjente ham i mange år og vidste forskjelligt at fortælle om pastor Fengers hellighed. Denne Jakob Lnnd efterlod sig en datter, som endnu lever og har fortalt mig følgende: En...
Ljunge Sjæll
Menigheden skulde se på Dybdahl i Selde, når han sang i kirken, det var helt nødvendigt, for han var så meget én dårlig kirkesanger og havde en ussel spæd rost, så der var ikke megen lyd i ham. Efter som tonerne skulde tages højt eller lavt, hævede eller sænkede han salmebogen, og derfor skulde de rette sig efter bogens bevægelser. pens.-lærer Lund, Dump.
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
Vorherre og st. Peder de gik på vejen den brede og signet sen' i sen' og brusk i brusk i et sted, som det var før I navnet G. F. o. s. v. Amen. Denne formular gjentages tre gange, og iraens stryges der med hænderne ned ad på det dårlige sted. Araen tilføjes kun til slutningen tredje gang. T. Kristensen.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
En gammel mund på Holmsland, der lied Morten Sø, var så vanskelig og vilde aldrig liave kage til jul. Hans kone Og nabokonen var så gode venner, der var nemlig to nabogårde og kun en sti imellem dem. Så siger Mortens kone til den anden lige før jul, om hun kunde ikke hjælpe hende at få lidt baget. Jo, send Morten herom, så skal a holde ham ved snak....
En aften, som der holdtes begravelse i en stor gård, fulgtes en gammel synsk mand med to unge piger på vejen, der fra kirkegården forte til den gård, hvorfra manden var begravet om middagen. Som de gik allerbedst, greb manden fat :, pigerne og sagde, de skulde holde sig på siden at vejen, ellers faldt de omkuld, ti nu kom der vare. Den ene af dem blev...
På vejen fra Sigsgård til Nørre-Kongerslev går der også spøgelser. Flere folk kan fortælle om en pige, klædt i hvidt, der i almindelighed sidder på vejkanten. En vinteraften gik nogle tjenestefolk fra Nørre-Kongerslev for at besøge bekjendte i Sigsgård, det var en karl og to piger. Omtrent midt vejs fik karlen øje på den hvide pige, hun sad i sneen ved...
Kongerslev Himmerland
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han bad...
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne og...
Der boede en mand på Hammel mark, der hed Jens Gravgård. Han havde en lille gård til et par heste, og alle undrede sig over, at han kunde komme så godt igjennem, da det var så dårlige tider, men det var, fordi han var en snild tyv. En gang var han forlegen for penge og sagde så: x. må se om udvej. Derefter spændte han for sin vogn og kjørte om ved...
De præster, der har gået i den sorte skole, skal gjøre en bestemt ting til visse tider hele deres liv igjennem. En præst i Højrup gik hver dag to mil, og i dårligt vejr gik han dem hjemme på sit stuegulv. En præst i Ringe måtte ikke tage handsker på, hvor koldt det end var, og gjorde det heller ikke. Om en præst på Ærø har man fortalt, at hver gang han...
Mænd og koner i Lime har vejrdag. Når de holder keer, har de også lov til at lave vejr. Det går ned i østsiden af byen og op i vest, så gaden gjør skjellet. Den første gård er Bundgården, og den sidste er da selvfølgelig den, der ligger lige overfor på den anden side af gaden. Konernes vejr er fra 1ste februar, og mændenes fra 1ste marts. Er det godt...
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
