Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
49 datasets found
Danish Keywords: dåb Organizations: Berkeley
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Egsgård mark Ringive
De forsvor deres dåb, når de lærte heksekunster, og der for skulde de omdøbes. E. T. K.
da-etk-ds_07_0_00496
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
da-etk-jat_06_0_01160
En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Man må ikke opkalde børn efter folk, der bar taget sig af dage ved hængning; de vil blive dårlige og ulykkelige mennesker. Chr. Weiss.
Frugtsommelig kone må ikke bære barn til dåben, ti så vil hendes eget foster svinde som dug for sol. H. Jensen, Slag.
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Når gudmoderen går ned med barnet efter dåben, skal hun, hvis det er en pige, vende sig til kvindesiden, og er det en dreng, så til mandfolkene, ellers skal de, når de bliver voksne, komme til at holde meget af det andet kjøn. Skoleinspektor Miiller, N.-Sundby.
Nørre-Sundby
En gammel kone, der er død for flere år siden, har fortalt, at da hendes mormoder tjente som lillepige i Valløby præstegård, var der en bryggerspige, som var kjæreste med karlen. Hun vilde gjærne bøde hans tøj, men det måtte de andre piger ikke se, og derfor gjorde hun det om natten. En aften var ovnen dejlig varm, så satte hun sig derind, og lillepigen,...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
da-etk-ds_06_0_00208
I Skarreso kirkebog står: Festum visitationes Maria havde Søren Sørensen og Maren Jensdatter, som begge vogter svinene i Marie Malene, et uægte barn til dåben, som blev kaldet Maren, og baret af kohyrden Jens Skovfoged* hustru samme steds. Da der i det øvrige vare ingen faddere uden menigheden selv, som var til stede. Pastor Menlengracht, Onsbjærg.
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: “Hvo véd hvor nær mig er min ende”. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: “Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her”. — “Noj”, siger han, “alle døre står åbne for mig”. —...
Syd for Tårs kirke i Vendsyssel boede i gamle dage flere natmandsfamiljer. De boede der i al skikkelighed og bestræbte sig for at blive som folk i almindelighed. Hr. Trap, den daværende præst i Tårs, talte med dem om, at de skulde se at få deres børn i kirke. Ja, det vilde natmandsfolket også; men selv kunde de jo ikke komme i kirke, der vilde nemlig...
Ni vare grene, de tre fore oster hen, og de tre fore vester hen, og de tre fore ret frem over st. Hanses dåb. St. Hans vende sig om i dåben og band dem alle ni. St. Hans, bind ikke mig, jeg vil aldrig ride den mand, dreng o. s. f., hvo disse ord nævne kan i navn G. F. , .. De vulgi.
Er flere børn af forskjelligt kjøn i kirke, da må drengebørn stå på højre side, ti ellers bliver de hermafroditer. Ved en fejltagelse stod en dreng på venstre bånd, dæ war så snak om et hier i kjerken, di klawed dæm åldsammel få de sælle båen. H. Br.
Gangsted ved Horsens
Hr. Lavrs i Voldum kjørte en aften fra Randers. Så sagde han til kusken, at han skulde kjøre til Ødum. Der var kirken oplyst, og præsten gik derind. Hans gjerning der bestod i at døbe børn, der var døde uden dåb. Da han endelig kom ud til Y°gnen, sad en af dem, der vilde agere stedfortræder for ham, allerede i vognen, men han satte sig op og befol kusken...
Når kristentojet kommer til at røre ved alteret eller barnet ved messeklæderne, kommer de til at slide meget tøj. Verst. Mette Marie Hausdatter.
Degnen i Guclbjærg havde en hjælpelærer, der hed Madsen. En anden lærer i sognet, der hed Thomsen, vilde gjærne føre sangen an i kirken og være den fornemste. Ved en barnedåb var slutningssalmen kun et enkelt vers, og Thomsen begyndte, men begyndte helt fejl. Han slog da til Madsen, at han skulde hjælpe ham. Efter tjenesten gik han op til præsten for at...
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
Når et barn er født, skal det altid straks lægges i sædeløben, som er bleven tagen ind i stuen netop til det brug, og i de forste dage skal det ligge der. Derefter kommer det så til at ligge i vuggen. Den, der bærer et barn til dåben, skal passe på, at lade solen skinne på det, så bliver det kjønt, og hvis hun passer på, når præsten læser, at læse det...