Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Endnu findes i Heden en stor Høj, hvorpå har været et hedensk Alter, som kaldes Hinderhøj, og har sit Navn efter den almindelige Tradition heraf. Man havde mærket Spøgeri derom, så at Folk, som måtte passere Landevejen til Ålborg, som går digt der forbi, bleve deraf hindrede i deres Rejses Fortsættelse og fore si fabula vera vild, hvoraf man sluttede, der...
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
I Tyrskind, en 4 gårde i Bræsten sogn, blev der 3 Kosakker, da de andre drog af, og de gjorde dem en hule ind i en banke, som kaldes Runkenbjærg, og de røvede og stjal og opholdt dem der en lang tid. Beboerne der omkring var så kjede af dem, som de kunde være; de vidste nok, hvor de boede, men der var ingen, der turde komme til dem, for de brugte skarpt,...
Grejs var skovfoged her i skoven, og han skulde passe på den, men de narrede ham. Der kunde komme en fem, Seks vogne i følge, og så gik der en mand i forvejen med en lærke i lommen. Han går ind til Grejs og siger: A kunde vel ikke få en plejlslagel i skoven? Jo-o. Har din kone ikke en tår kaffe, så vil vi have os en bitte puns til lidkjøh. Han...
Sættes efter 17. Remse om bymændene i Gassurn v. Kanders. Begynder ved byens østre ende og går solret om. Skipperen mæ hans lànng paryk, Jepp han sidder så hårdt i betryk, Mikkel Lassen1) med hans hviid lun, Gravers han sætter hans kiel i gruu, Per Lassen han ud af vindevet så, Jesper Bols han i lorten lå, Hans Madsen han røger sig lidt tobak, Mads...
I den sydligste Gård i Brundby boede en Mand, som hed Mikkel Maler. Han var en hidsig, stærk og selvrådig Krabat. Da der en Gang var smitsom Sygdom i Ørby, skulde han hente Distriktslægen og kjøre ham til Ørby. Mikkel Maler kjørte også selv efter ham, men da han kom til Broen nord for Ørby, sagde han: »Nu skal du af.« Lægen protesterede og påstod, at...
En mand forlangte så meget jord af mændene i Flensted, som to kunde inddige, mens præsten var på prækestolen. Det fik han lov til. Så stilte han to galte an, og de satte dige og fulgte markskjellet uden om bymarken, og det gik rask. Bymændene kunde nu se, at det vilde omspænde hele bymarken, og så gik tø mænd til præsten og bad ham slutte plaskenen. Da...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
Den mand i Eskildstrup, som havde Cyprianus, kunde foruden andre kunster også vise igjen. Så var der en kone i byen, der stjal noget lærred fra ham, og det vilde hun vise igjen. Da dette skulde foregå, samlede han alle bymændene i Eskildstrup, for at de skulde se hans kunst. Da de var ankomne, spurgte han dem, om de nu vilde se, når konen kom med...
Baltser her i Karlby gik anderledes klædt end alle andre bymænd, han gik i knæbukser og blå hoser og havde en blå kjole, når han gik til alteis, og var da et helt særsyu her. A tjente ham som bitte pige og var godt lidt af ham, og derfor kunde a godt sige ét og andet til ham : »A har hørt, Baltser, ro er frimurer», sagde a. Han svarede: »Re kan min...
I byen Tofte i Als sogn, der ligger osten for Lille- Vildmose, kjorte mændene en dag grus på den vej, som går gjennem byen. Men just som nogle af arbejderne står og læsser på vognene, får de øje på en indgang i den bakke, hvoraf gruset blev taget. Ved nøjere eftersyn viste det sig, at indgangen var meget pænt brolagt med kjønne kampesten, og det så ud,...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
I Skrydstrup, to mil vest for Haderslev, havde for mange ar siden en mand hjemme, som hed Wolle tyv, og under dette navn var han bekjendt vidt og bredt. Han begyndte som lille dreng med at stjæle småting, og hans moder opmuntrede ham og kjælede med ham. En gang stjal han som dreng fra P. Husmands gård i Hjartbro en storkeunge, som han tøjrede hjemme; men...
I Ormslev var det strængt at gjøre barsel, for der gik så meget til. Hele byen var med i laget, og sa kom alle bymændene om morgenen i deres gamle klæder og spiste frokost. Dernæst gik de hjem og kom igjen i deres nye klæder, og så spiste de atter frokost. Efter kirken var så det rigtige gilde. Peder Hjulmand. Tåstrup.
I Veflinge på Fyen levede for en del år siden en mand ved navn Lars Bent Hahn (formodentlig Lars Bent Hansen), og ham kaldte de Lars Troldmand, for han var bekjendt som en stor heksemester. Der fortælles om ham, at han havde forskrevet sig til Fanden, og til bekræftelse herpå var han tre torsdage i rad gået op til Veflinge kirke og havde vanhelliget...
På Donncnqrfuiid (Give sogn) boede, der en gang en mand, som var kommen overens med bymændene i Give om, at så meget af Give bymark, som han kunde lå omgjærdet med et dige i den tid, præsten stod på prækestolen, skulde fremtidig høre hans gård til. flan satte sig så på sin hest og red ud på marken, og i det øjeblik præsten begyndte sin præken, begyndte...
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
Der lå en forskrækkelig stor sten på en åben plads i byen Terndrup, og der samledes bymændene, så snart der tudedes i et horn. Det kaldte de at skulle til stævne. Vi skal samles ved den grå sten, sagde de. N. P. Hansen, Lyngby.
Min oldefader han hed Søren Slot havde en gang en sort ko, der blev syg og døde. Så vidste de snart aldrig, hvordan de skulde. De var jo som rædde for, at de skulde blive uærlige ved selv at slæbe den af kjørhuset. Men så kom bymændene jo da til og var ham så behjælpelige med at slæbe den ud her vesten æ kalgudige, og der grov de et hul og put den ned...
