Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Haver, han var noget over de andre, måske han var forvalter eller ladefoged for herskabet på Vengegård. Han mistede en hest, og så skikkede han bud til de andre bymænd, at de skulde komme og flå ham den. De kom jo også, men Jens Gammelgård puttede hans kniv i lommen og sagde, at han vilde holde ved. Da kommer herren ud: Du flår jo ikke,...
På Sødinge bymark i nærheden af Ringe ligger Glude mose, og i den er en stor dam, som kaldes Gludehul, der skal være bundløst. Her er en gård sunken o. s. v. For mange år siden vilde Sødinge bymænd prøve at måle dybden af hullet. De gik da en vinterdag der ud og bandt alle deres bagreb sammen med et plovjærn i enden. Det gik lige så dybt i det hul, de...
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke rigtig...
Ornegilder har været almindelige mange steder på Sjælland og er ikke helt ukjendte endnu. I Hyllinge (Horns h.) og Holløse (Merløse h.) var der i 1888 ornegilde. Somme steder holdtes det ved kyndelmisse, somme steder en dag i fasteugen. Det gik på omgang blandt bymændene at holde orne et år ad gangen, og den, der havde ornen, fik 2 skpr. byg af hver af...
Oppe i Kragelund levede for mange Tider siden en Kone, de kaldte den onde Margrete Skomager. Værre Kvind kunde der ikke gå på Jorden. Hun kaldte Herredsfogden en Kjæltring og Præsten en Meneder. Så slæbte Bymændene hende ud til Revsel Sande, og her manede Præsten hende ned under en stor, bred Sten. Hver Gang, nogen stikker sin Stok ned ved Stenen, siger...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Vest for Bisgård ligger Råbehøj (Rååvhøw). Der fortælles, at da Orvarod og Hjalmar stredes med Angantyr og hans brødre, kaldte de bymændene i Onsbjærg til bjælp imod roverne, og dette skete fra denne boj, derfra kunde deres råb børes ind til byen. Så korn bymændene dem til hjælp med deres møgkroge af træ. To bymænd slog sig sammen og sloges med hver af...
I Nærå var en nisse, og i Ore var også én, de kunde aldrig forliges,de stjal hele hæs ad gangen fra hinanden Nu kunde bymændene nok have lyst til at vide, hvordan de bar sig ad. Derfor gav de hver en mand to skjæpper havre, for at han skulde sidde et sted i nærheden for at se til og fortælle, hvordan de bar sig ad. Han gik da ud og satte sig i et træ i...
En af bymændene fra Galsted ved Toftlund gik en lys aften mellem klokken 8 og 9 efter hjemmet til. Ved at gå over byvejen så han noget borte ryttere komme imod sig og hørte vognrumlen og ligesom våbenlarmen. Det kom så lige om ved ham, og han kunde skjonne, at det var en artilleri-afdeling med flere kanoner og munitionsvogne, og han så tydelig en fane med...
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Røvei kuler har der været mange af i Ty. Der har været én i Voldhøj, som ligger i kjæret mellem Dover og Boddum, og én i Sinderup hakher, to i Hurup sogn, samt én ved Oramstrup i Kloster sogn (Vestervig). Den høj i kjæret mellem D. og B. er omgivet af en fordybning, og en stensat vej går der ud til. De rovere i Sinderup bakker var selve bymændene i S ,...
Da Åsum Kirke skulde bygges, kunde Bymændene ikke blive enige om, hvor den skulde være. De kom i stort Skjænderi på Stævnen. Da med ét ser de på den Banke, hvor Kirken nu ligger, en hvid Hest, og så forstod de, hvad Meningen var, og Kirken blev bygget der. Men den hvide Hest holder stadig til ved Kirken, og når nogen skal dø, viser den sig. Der nævnes...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Fra Trunderup by, Kværndrup sogn, og vesterud mod Svendborg - Odense landevejen går Rokkergyden (Rakkergyden.) Tæt ved gyden nord for byen ligger Rokkerkjæret, der nu er en eng, og umiddelbart op til denne ned mod Stervbogården findes en dam, hvor der i lange tider har ligget et menneskeligt kranium. Det bar været for dagens lys flere gange, når dammen...
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
Der var en karl i Boost, der blev beskyldt for en pige, og de vilde tvinge ham til at tage hende. Men det vilde han ikke, for han var uskyldig, påstod han, og det var ban nok også. Så skulde han sværge sig fri for hende. Men da siger han: Næj, så svær æ til Leipzig, så tæer æ minsæl Karen, og han tog hende også. De levede sammen ,i mange år. Da hun var...
Gadbjcerg hjordeng og Tofthøj hjordeng grændsede sammen til markskjel. De satte altid efter at slå det om søndagen, for bymændene skulde slå det for dem. Så fik de god levemåde ved hjorden den dag. Men vor hjordekjælling her i Gadbjærg, Gal-Marie hed hun, vilde drikke sig fuld. Så bagte hun pandekager og bar ud til dem, men hun var jo sluntefuld, når hun...
Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de største byer, og her begyndte han at undervise. Han havde...
Der fortælles så tit om, hvordan en herregård i Hads herred, de kalder Tyrrestrup, har fået sin oprindelse. Der boede en gang en mand, som havde gjort alle bymændene en tjeneste, derfor forlangte han så meget jord, som han kuude indhegne, imens præsten prækede. Det gik de ind på, for de vidste ikke af, at manden havde gjort en pagt med Djævelen; ham...
Fra en gård i Sangstrup blev en gang stjålet en pige af nogle bjærgfolk, som boede i Stenhøj. Længe vidste man ikke, hvor hun var bleven af, men nogle hyrder så hende dandse oppe på højen mellem bjærgfolkene, og så gjaldt det jo om at føre hende tilbage. Endelig fik man det råd, at hver af bymændene skulde pløje en fure fra gården ud til højen og tilbage...
