Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til Trunderup by, Kværndrup, borer en torvemose, kaldet Ikjærsmosen, som var fælles for byen indtil begyndelsen af 60erne. Den bar efter de gamles fortælling været gravet over mindst 2 gange foruden der. tredje, der nu arbejdes på, men det er da ikke så sært, for bønderne forstod sig i gamle dage kun på at skjære tørven op, og da den ikke egnede sig...
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde kjøbe...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
Byens formand eller oldermand skiftede hvert rtr efter omgang på livens gårdmænd. Hos barn opbevaredes byhornet og tallerne. Hans forretning var at fremtræde på gadestævnet for ved tuden i bornet at sammenkalde bymandene, nær noget var at afhandle efter deres vedtægter eller bylove. Hornet var hvidt og et meget udmærket stort oksehorn, hvorpå alle...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
Man fortæller spottende folgende: Ude i Gråmose, Torning sogn, tærsker man lyngen, før man giver kreaturerne den. da den ellers er for kraftig. Alle bymændene har kun én skjorte tilfælles, og når en af dem skal fra by, får han skjorten. Et forår meget tidlig lukkede en af bymændene hans kreaturer ud og sagde til dem i det samme: Ja, a kan intet græs se,...
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Mellom Almind Skjcl og et Ålob, der går ved Lilleballe Skjel, ligger el Stykke Land, der kaldes Foenvad og nu hører til Eltang Sogn. Lilleballe By. Der var en Gang Strid om, hvem dette Stykke Land tilhørte. Lilleballe Bymænd tog da Jord i deres Sko og stod så på den Almind Rettighed og gjorde Ed på, at de stod på deres egen Jord. På den Måde narrede de...
En Gang blev Folkene omkring Nordrup Skov så forbitrede på Ellefolkene, at de stak Ild på Skoven for at udrydde Eliekongen og al hans Yngel. Da Skoven begyndte at brænde, kunde de høre en Eliekvinde, der løb ind i Skoven og råbte: »Højmand i Bøgeskov, Sliren brænder!« og inde fra Skoven svarer det: »Jeg sidder på en Stumpe og stopper mine Strømper, nu...
I SloreBrøndum havde alle bymændene en plændtgård til fælles. Hver fik sit stykke, og der såede de deres planter. Den plantegærd lå midt i byen og var indhegnet med et jorddige. Den la også lige ved det bækløb, der løber gjennem byen. sa havde de jo det fornodne vand. N. P. Hansen, Lyngby.
Jeg kan fra min barndom (184050) huske at have hørt tale om igangsgilde i Skibbinge sogn (annex til Præstø). Hvorledes det gik til, véd jeg ikke; men det var da en slags gilde, som en tilflyttet mand gjorde for bymændene. I Nørre-Hyllinge kaldes dette gilde, som endnu er i hævd, bordfjerding. Oprindelig fik bymændene ost og brød og et vist kvantum...
På Nørre-Bjært gade, der hvor vejen drejer ned til Drej ens, har der forhen ligget nogle store sten, som kaldtes tingstenene. Der sad bymændene og holdt rådslagning. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
I mange byer havde de en by tyr, der gik på omgang. Så var der en gårdmand i Gjesing, der havde bytyren et år, og en nat, som han ligger i sin seng, kommer der én og banker på vinduet, og så rejser han sig og sporger, hvem det er. Den fremmede svarer, at han er tjener for en fornem herre, der holder her uden for med et stort jagtselskab, og skulde hilse...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
I Astrup har de haft dobbelgilde i min ungdom, når en eller anden mand havde mistet et kreatur. De forsamlede bymænd sad og spillede om en hakkelse til 24 skilling, som den mand, hos hvem gildet holdtes, havde kjøbt hos bageren i Grenå. Enhver gjorde nu en indsats, og alt, hvad der sådan kom ind, tilfaldt den skadelidte, der da betalte spillemanden, for...
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
