Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Da jeg var dreng gik jeg hjemme fra Gårslev v. Fredericia. Det var noget over middag, og jeg var sulten. Da ret som jeg kommer lige uden for byen ved æ store dam, finder jeg et dejlig rødt æble på vejen. Jeg greb det, gjorde kort proces og tog en vældig mundfuld, men uha! den fæleste materie sprøjtede mig ud omkring i ansigtet, og jeg så nu forst, at det...
For bylder. Man tager over dem først på den ene led, derefter på den lige modsatte, så det bliver på kors, og siger: »Jeg troede, at det blev til noget, men det blev til intet.« P. o.
Når man finder noget, må man ikke forsomme at spytte tre gange på det, før man tager det op, da det sæ ikke kan gjore fortræd, hvis det er lagt af en ond hånd for bylder. m. Møller.
Hvem der bader byld og planter pil, den får hverken ro eller hvil'. j. p.
En gammel husmandskone kom en dag ind til en gårdmand og klagede sig over, at det var så småt for hende. Endelig siger han: Du skulde give dig til at være klog kone, så skulde du se, du ej havde nødig at gå og tigge. Hun lagde sig rådet på sinde og kom efterhånden så godt ind i professionen, at hun blev helt berygtet. Så fik gårdmanden en byld i halsen...
Bylder. Man trykker noget af bylden uden andres vidende og smører det i et hjulnav. Når vognen da kjører med buldenskaben, går bylderne væk. P. K. M.
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Der var en mand, der vilde have af sognet, Da siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Skal a være doktor, det forstår a jo ikke. A, hvad, du kan jo stryge på det syge sted og mumle og sige noget, så kan det godt gå.Ja, hvad...
A skulde gå ned efter vore Køer, de gik nede i Kjæret, og så fandt a på Vejen et bitte Nøgle rødt Bomuldsgarn, der lå lige i Stien. A tog det op, men så fik a to Bylder på den ene Side og lå i 14 Dage og måtte i lange Tider efter gå med en Kjæp. Så var der en klog Mand på Kraghede, der hed Niels Sørensen, og ham henvendte vi os til. Der kunde ikke gå Hul...
Bylder. Man kniber sig i klæderne over det sted, hvor bylderne er, og smører stiltiende uden andres vidende med fingrene på væggen tre gange, efter at have knebet sig tre gange. P. K. M.
Der var en mand, der vilde have af sognet. Så siger præsten til ham, te han kunde da sagtens hitte på noget at ernære sig ved. Ja, hvad skal a gribe til? siger han manden. Du kan jo give dig til at være doktor. Ja, hvad, doktorprofessionen den kan a jo ikke. A hvad, kommer du til nogen, der har søllehed et eller andet sted, sa kan du jo stryge...
Når man klager sig for bylder. Du har en hulde, hun sidder, som hun skulde, i dag som en pære, i morgen alt du kan bære, i dag som en nød, i morgen som en gade sloj (høj?), høj som birken, blà som bølgen, Gud, gid du bulner og blåner, så hver mand rommer af Skåne. I navn .... De vulgi erroribus.
At bortsætte en Byld. Man går til et Hyldetræ og peger med Pegefingeren på Bylden, dernæst på Træet og siger: Jeg har Byld, du har ingen, tag du min, så har jeg heller ingen og derpå Korsets Tegn tre Gange i den Treeniges Navn. Det skal ske tre Morgener i Træk, for Solen kommer. T. Kristensen, Rønslunde. Ejstrup S., Vrads H.
Når en byld skal sættes af, skal man tage på den tre gange på tre forskjellige steder med tre fingre, og hver gang skal man spytte tre gange og sige: »Jeg troede, der var noget, men der er intet.« Derpå skal man viske fingrene af på en stolpe eller en væg, og der bliver så bylden sat af. Visker man fingreue af på gjenstande, som et menneske let kommer i...
Mod bylder har man det råd at bære en muskat, man er bleven given, på sit legeme, indtil den umærket tabes. Har et mandfolk bylden, skal det være en hun muskat, er det en kvinde, da en han muskat. P. K. Madsen.
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
Bylder sættes væk ved at tage en hammer og stiltiende gå ud i skoven og banke lige så mange småknaster af en bøgestamme, som man har bylder. Derpå tager man dem med tænderne, putter dem i lommen og går stiltiende hjem igjen og syr dem fast i lommen. Efterhånds som de da visner, svinder bylderne med det samme. Jørg. H.
