Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Storken rejser ikke bort, før den har set det første bygneg, og viben ikke, før den har set den første høstak. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
En Kone i Ballum havde en Søn, som skulde henrettes. Hun gik da til Øvrigheden og bad om at få ham fri. De gik ind på hendes Bøn, hvis hun kunde skjære en Ager Byg med en Segl på en Dag. Det gjorde hun, men da hun bandt det sidste Neg, faldt hun om og døde. Hun ligger begravet på Ballum Kirkegård, og der er en Mindesten på hendes Grav, hvorpå hun står...
Ballum
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
Ballum
To mænd i Vilslev hjalp hinanden med høslæt. Det ene sted fik de fæsuppe, det andet sted fik de skuldesuppe. Den mand, hvor de fik skuldesuppe, han priste dem, det var jo hans egne, men den anden sagde: Ja, da priser a D. annamme mæ æ fæsuppe. Jørgen Jørgenseu, Jæruved.
Også om Nissepuger véd man her i Sognet meget at fortælle, der i fordums Tid skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, dog måtte man også udvise Godhed og Omhyggelighed for ham, hvis hint skulde være Tilfældet. Mange redte derfor ordentlig Seng og kogte Grød til ham, og når han fandt sig fornøjet ved dem, han var hos, så lønnede han...
Vi kjendte forhen slet ikke til en kaffekværn, for vi havde en rund sten, og med den knuste vi kaffebønnerne på kakkelovnen. Jeg husker også, at moder tog min faders gamle skråer og tørrede og knuste dem på kakkelen, og så brugte hun det pulver til snus. Vi havde også en lille håndkværn hjemme, der var dannet af to små møllesten. En gang havde vi været...
Der har en gang været en ejer af min fødegård Skrumsager i Sønder-Bork, som var ret et slemt skarn, de kaldte barn "den røde ridder". En dag, hans hovbonder ikke kunde bestille nok for ham ude på markerne, blev han så gal, at æ galle (o: galheden) slog i hovedet på ham, og han måtte have en af pigerne, der gik og tog op, til at sætte sig ned, for at han...
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
Den, der binder det sidste rugneg, får æ rowwrep. Den, der får det sidste bygneg, får æ byggonnis, og det sidste havreneg kaldes æ havrehwæes. Staby. E. T. K.
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
