Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Ålbæk levede for en 50 år siden den største pulverheks. Når hun havde taget enten hønselykke eller brændevinslykke fra bendes naboer, og disse gjorde hende bebrejdelser, var vedkommende altid vis på en meget større skade, mange gange måtte de ligge i sengen i flere år og visne hen. Der var kun to mænd i hele Ålbæk, der rigtig turde sige hende, hvem hun...
Vandet i fjorden stod i 1825 oppe her i NørreBork. Der var havrendinger oppe, som satte vandet sådan, at da folkene i gårdene vågnede om morgenen, kunde deres træsko sejle i vand for sengene. Der var endog steder, hvor andre folk med støvler på måtte hente dem og bære dem op til højere land. Ovre på Klitten i Bjærggård by vågnede Hans Kristian Lavridsen...
Stilling sø ligger der en kirke på bunden af. I stille vejr kan en se murene, og der ligger en stor skat der nede i en jærnbeslået kiste. De Svolbjærg folk var sejlede ud med to både efter at ville have den, og de havde ladet dem slå hager ved smeden, som de kunde slå i, og de havde også fået kisten lige til kanten af begge bådene og var ved at sejle ind...
Det er ikke radeligt for dem. der bar deres liv kjært, at lade deres hunde blive otte år gamle, da ejerens liv bliver forkortet med to àr for hvert, hans bund bliver over otte. J. P. Bøuding.
For mange år siden ejedes Skårupgården af en greve. Da han og hans brud kjørte til kirken i en karet med fire for og skulde videre, og de kom ud på Brudesø bakke, hvor vejen til Feldballe gik over, blev bæsterne sky og løb ned ad en stejl pold, hvor der var et stort vandhul nedenfor, der mentes at være bundløst. Der blev det hele væk, og så blev det...
En fjerdingvej fra Sorø ligger Pedersborg, der efter sagnet har sit navn efter Peder Torstensen, og hvor Pedersborg kirke nu ligger, skal hans slot have ligget. På dette slot skal tidligere have boet en jomfru, som var umådelig rig, men huu vilde aldrig hjælpe den fattige med noget af sin rigdom, hvorfor ingen kunde lide hende. I de dage var der til at...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
En Mils Vej vesten Tønder og en Fjerdingvej vesten for Avntofi er der en Kule i Jorden, som der er ingen Bund at nå i, om en har aldrig så stor en Stage. Stedet kaldes Ringswarf, og nu ligger der et Hus ved Siden af, som har samme Navn. En Frue, som ejede Grunden der, hun boede på en stor Gård, som ligger imellem Ringswarf og Avntoft, og hun var meget...
Der har stået en galge på Oster-Gjernårup mark, Oster -Brønderslev. Den var bleven forfalden, og så vilde de have den gjort i stand. Den gang holdt de grandestævne, og manden i Ø.-Gjerndrup stod og klagede på galgen, han forlangte at få den repareret. Ja, den blev ikke brugt, sagde de andre. Å, den skulde nok komme i brug, sagde han. Da han gik hjem,...
Der fortælles, at en gang, for byen Hjorring i Vendsyssel blev bygget, så to mænd, der brændte et lys på en hoj, kaldet Kloonhoj, tæt ved, hvor senere byen blev bygget. De mente, flt der måtte være penge skjult i hojen, og de besluttede sig til at grave der, for om mulig at finde pengene. De gik altså en dag derud og begyndte at grave, og da de havde...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
Idet de kjørte kirkeklokken fra Trandum over broen på Stubbergards sø, sank klokken til bunds. De kunde mange år efter høre den ringe nede i søen hver højtidsaften. n. pedersen, bolle.
Bolle Dronninglund
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
Da Kirken i Hjørring skulde bygges, kneb det for Penge, og så kom de i Tanker om, at der efter gammelt Sagn skulde være begravet en Skat i en af Højene der omkring. De gav dem så til at grave og fandt ganske rigtig en Kiste. Skatten skal jo hæves i dyb Tavshed, de fik Reb om Kisten og fik den næsten op; men lige som de var ved at tage det sidste Tag,...
Her i Bjedstrup var alle folkene en søndag gået til kirke. Da kommer der 12 rovere, som havde deres kule nede i Langdal lige vesten for byen. Konen var så gesnedig, at hun får dem til bordet og opvarter dem rigtig godt, og i det mellemrum får hun en knægt op til kirken. Så kom folkene, og da roverne nu sad ved et langt bord, render de bordet ind på dem og...
Bjælkerne i Uldbjærg kirke skal være komne fra Ørslev klosters skov. Træet blev slæbt over på isen. En gang havde de fået så meget lagt ud på isen, at den gik i stykker, og det faldt til bunden. Der ligger det endnu. A har prøvet at tage efter det, den gang a var stenfisker, men det lå så hårdt i bunde, te a måtte lade det ligge. jens johansen, hjarbæk.
Forhen har bonden altid skullet være holdt for nar. En bonde kjørte en gang med en doktor og en prokurator; og de sad sådan og fortalte sammen om bondens dvaskhed. Han sad tavs og hørte på det altsammen, men til sidst blev de da kjede af det, og da samtalen gik i stå, tog den ene til orde: Her er jo denne gode bondemand, han må vist kunne fortælle os en...
Ved Mårholm var et høl, der kaldes Mårholmshøllet, åen løber ind ved det, og der skal nogle have smidt en kiste ned en gang i ufredstider. Nogle vilde så til at fiske den op, da de havde set et lys brænde over den. De var komne så vidt, at de havde fået den op i vandskjellet. Så sagde den ene: "Nu skal den holde". I det samme galte der en kok, og så sut...
Nogle fortæller, at da skibet kom til grundene i fjorden, kunde det ikke komme over, og for at lette det måtte de kaste den ene klokke over bord. Andre fortæller, at den blev tabt, da den skulde bæres fra skibet i land. Klokken i tårnet har om helligaftenerne en vidunderlig vemodig klang og kalder på den anden, som svarer den fra fjordens bund. hanne fenger.
