Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Lille-Juledag tidlig om Morgenen red Fynshovedmanden gjennem Nordskou. Hans Hunde var bleven tørstige, og da han så Lys et Sted, red han derind. Konen var oppe og i Færd med at brygge, og Fynshovedmanden befalede hende at give hans Hunde at drikke, og hun skyndte sig at hente af sin Urt, som hun gav Hundene. Men så råbte Jægeren: »Væk og var dig, min...
For en 30 år siden da var !.indsbydnktop>r ikk sa dannede som nu En af disse doktorer var bc-kjendt som en original, selv i hans egen egn, der var fuld af originaler. Han bliver hentet hen til en mand, der \ar frossen ihjel i en snestorm ude på heden. Doktoren erklærede: Han er Fanden gale mig dod, det var også noget at jage mig ud for to mil i et...
I Østergård i Brovst havde de en lille Dreng, der hed Peder, og det var sådan en pæn og opvakt Dreng. Men så lige med ét blev han så underlig og så grim at se til og fik sådan et stort Hoved. De kunde nok forstå, der var noget galt fat, og så henvendte hans Forældre sig til en klog Kone. Hun gav dem det Råd, at de skulde stille an med at brygge på sådan...
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Der er en gemen Sagn over Bornholm om én i denne Sogn, som hed Bonne-Vedde, hvilken der skulde være fød af en Havfrue, med hvilken Faderen havde Omgjængelse, den Tid han en Gang gik ved Stranden, hvilken Bonne-Vedde der var selv og det kunde se, som andre ikke, denne, den Tid Faderen var død, bekom Gården, gav sig i Ægteskab, og den Tid Hustruen blev...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
Når Kristen Iversens Kone i Lund hun bryggede, så havde hun altid den Skik, så snart hun havde fået Øllet i Karret, at tage en Glød med Ildkloven og så med den give et Tærsk på Kanten af Karret, så Gnisterne spruttede ud til alle Sider, for så kunde Øllet ikke blive forhegset. Sådan havde hendes Moder gjort før hende, og derfor gjorde hun det. For at...
Her var både høslætgilde og gadelamsgilde, og det gik ligedan til ved begge gilder. Hver mand gav et topfjerdingkar malt til det, og somme gav en halv skjæppe. Det gik alle karlene sammen og malte på en håndkværn, og så skulde oldermanden brygge øllet. Gildet holdtes ved ham, og det varede i to dage. Til høslætgildet var mændene også med, og de...
Eu mand var syg og led meget, og så sendte de bud efter doktoren, og han fik medicin. Det lod han dog stå i vinduet og tog vel ikke uoget af det. Endelig blev der sendt bud efter eu klog kone fra Egelund i nabosognet. Hun sagde, at han var dejt vov, og nu vilde hun komme næste torsdag og så se at udrette noget. Manden blev så den dag klædt helt nogen af...
Kn klog kone gav hende det råd, at hun skulde tage så mange æggeskaller, som hun kunde få tal på, og kaste dem op under grubekjedelen, når hun bryggede øl. Hun skulde derefter sætte barnet foran ilstedet, så det kunde se de mange æggeskaller i ilden. Derpå skulde hun gå ud i bryggerset og stille sig på lur for at hore, om barnet vilde tale. Da hun havde...
En Kone i Vendsyssel havde fået en Skifting. Men hun kunde dog aldrig rigtig blive forsikret om, at det var en sådan én, endskjøndt hun prøvede på mange Måder. Så for at blive sikker i sin Sag tog hun en Dag et Æg og slog i Stykker og forestillede, som hun vilde til at brygge i Æggeskallen. Hun stod nu ude i Kjøkkenet og var ved at stille an med dether,...
Der var en kone, som var kommen i tanker om, at det barn, hun havde, matte være en skifting. Hun klagede sig over det til en nabokone, og denne gav hende de bedste råd, hun vidste, til at komme efter sandheden og få rådet bod på det. I folge disse råd tog konen barnet med ud i kjokkenet, hvor hun slog et æg i stykker, dannede to kar af skallen, prak et...
Der ligger et bjærg osten for skoven i Bover sogn, der kaldes Dakbjcerg., og der gik megen snak om, at der var bjærgfolk i det, og de dandsede om natten. Manden, som ejede Dakbjærg, han vilde pløje lidt op ad det, for 62 På vej for at bage eller brygge. det er noget fladt og skrånende ned til ost, men det kunde bjærgfolkene naturligvis ikke lide, og hvert...
Min Gammelmoder var fra Skjærbæk, og hun har fortalt mig, at der i Skjærbæk og Gasse er nogle Bjærge, som kaldes Gasse Bjærge, hvorfra man kan se Ribe Domkirke, og i dem var der en Bjærgmand. Han havde fejt meget at gjøre med Folkene i den Gård, der lå nærmest ved hans Bjærg, og lånte tit deres Boldtkjedel, når han skulde brygge. Så skulde Bondemanden...
En Morgen tidlig noget for Dag gik en Son af Peder Møller Bjerregård i Hamme hen til Overmølle for at hente Malt, da de den Dag skulde brygge til Jul. Han skulde tværs over Landevejen, der forer til Lemvig, og da han kom i Nærheden af den, hørte han sådan en underlig Humlen. lian syntes, det lignede noget efter, hvad han havde bort. da Østerrigerne nogle...
I en lille by, som hedder Skovhuse, i Skippinge sogn i nærheden af Præstø, levede for lidt over 100 år siden en kvinde, som blev kaldet Ane Smeds. Hun var så slem en heks, at der ikke var mage til hende i vide kredse. Kom huu et sted, hvor de bryggede, blev øllet, som det var fuldt af-utøj. det løb rundt i karret, og de kunde ikke bruge det. Kom hun, hvor...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
Det var en Godsejer Schrøder, der ejede Kokkedal. Men det kneb svært for ham med Penge. Så kom han i Tanker om at slå sig sammen med en Pjaltkræmmer, der gik omkring og handlede, de kaldte ham Søren Franskmand, og de besluttede så ved Nattetid at gå op i Torslev Kirke og ned i Begravelsen, hvor der stod mange Ligkister med Ligene af de gamle Ejere af...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
Hovpigerne på Krogsgård var i hostens tid ude ai arbejde på gårdens mark, og så gik deres drikke op. De gik da ind og bad om noget øl. Men den gang var pigerne ved at brygge, og de fik da intet. På tilbagevejen mødte de eancellirades (Bnuin). Han spurgte: Hvad vil I? De fortalte det. Da véd jeg da for Gud. at vi har mælk, værsgod og gå ind og bils...
