Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
Ved andendags bryllup, når det var ved den tid, de skulde have bordene ind og have dem dækkede, for det maden var færdig, skulde de dandsende jo ud på gaden. Musikanterne spillede op og gik foran, til de kom ud på en jævn grøn plads, der stilledes folkene så an i en lang række, og så fik de en rundenom (der ikke varede længe), dernæst en monnevet, og...
Da Højslev kirke skulde bygges, havde bygmestrene deres maes med det stykke arbejde ; ti hvad de byggede op om dagen, blev straks revet ned den følgende nat, så sten og tømmer næste morgen lå i én skuddermudder. Det var jo de underjordiske, der drev deres ufærd der, hvorfor de gode Høj slevboere også klogelig henvendte sig til dem for at få lov til at...
Det har været skik her ved bryllup, at når gjæsterne havde spist, så skulde de alle gå hen og kysse bruden og sige tak for mad. Det var helt almindelig, og ved barnedåb skulde de kysse den, der bar barnet, De blev beværtede med kjodsuppe og kjod, dernæst bygsuypo og fisk. Til en forsamling blev der altid givet fon, der som regol bestod af en kop smør, et...
Gjæsterne mødtes i bryllupsgàrden til bestemt tid og modtoges med musik. Når de kom ind, fik de brændevin og et stykke tør bygkage, hvoraf de tog en lille mundfuld til brændevinet, men puttede resten i lommen og tog med sig hjem. Derefter steg man til vogns og kjørte ud af gården under musik. De, der er fra byen, hvor brylluppet står, følger ikke med hjem...
I Dagebøl var det skik, at når et par forlovede snart skulde give bryllup, kom brudgommen i stor stads med bruden under armen til kirke og fulgte hende til frnentimmernes indgangsdor, hvor han med et buk anbefalede sig for på samme måde at hente hende igjen efter endt gudstjeneste. Derpå fulgtes de hånd i hånd til hjemmet, hvor et stort skibsflag vajede...
Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En Kone sad en Dag i sit Hus på Bovlundbjærg og spandt. Det er der, hvor nu Frimenighedspræst Povlsen boer. Da kommer der en bitte Kone ind til hende og beder om at låne en Sags, hun kunde få at klippe hendes Brudesærk med. Så fik hun den. Så måtte hun få Brudeskaren at se for det. En anden Dag sad hun og spandt igjen, og da kom hele Brudeskaren og drog...
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
En Brud med sin Brudeskare skulde redet over Nesum Bro, hvilket Nesum er Annex til Gjemsø Sogn, af hvilken Bro hun er falden i Nesum Å, hvor en Trold hende strags haver antaget og ført hende ind på Brattingsborg, hvorfra hendes Brudgom nogle Gange haver forsøgt at ville have hende igjen og haver sig yderlig vovet, men haver været forgjæves og kunde hende...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Ellers haver man den Tradition, som vides og fortælles næsten af enhver i Sognet, at udi Bjærget, hvor Kirken står på, boede da en så kaldet Bjærgmand. Han vilde ikke lide Gudshus i Nærværelsen hos sig, hvorfore han om Natten flyttede alt det over på Gejbjærg, som var opført af Kirken om Dagen. Bygningsfolkene bar det atter over på Bårbjærg om Dagen, men...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Man fortæller, at den foregående Præst i Vestenskov ved Nakskov blev sindssyg, mens han var der, og Folk sætter hans Sygdom i Forbindelse med de Forhold, som findes der på Gården. I den nuværende Præstes Tid skete det, at Fruen blev syg. Datteren havde så været inde at se til Moderen og var på Vej op til Studereværelset, hvor Præsten opholdt sig. Hun...
Få Balle mark vesten for Bræsten kirke har stået tre hvidtjørne, men nu er kun den ene tilbage. Herom fortælles følgende: Datteren i en gård, som hedder Gammel-Stcnsgård, vilde de absolut have gift med en karl, men hun sagde, at hvis hun skulde have ham, vilde hun ønske, at hun aldrig skulde komme levende brud til Stensgård. Men hun skulde nu giftes med...
Mads Hansens enke, Sterregárd, har en gammel navneklud fra Jr/n/s-egnen, den ser således ud : De store bogstaver. De små bogstaver. 1766. Stjærne. Krone. Krone. Krone. Krone. Krone- Stjærne. Jesu monogram, der holdes Jordklodemed XT Skib Navne. r . , , , -j , Navne. . at to engle hver pa sin side. korset over. ni. mast. Navne, r ' de dødes syede med...
En Pige i Egebjærg skulde have Bryllup, og da Brudekaren så var på Vej til Hvidbjærg Kirke og kjørte forbi en Kjæmpehøj, blev Bruden reven ud af Vognen og forsvandt sporløst. Men så en Sommerdag, da Folkene i Gården sov til Middag, kom den forsvundne Pige ind til Moderen og fortalte, at hun nu boede i Højen og ikke vilde forlade den, da hun havde det godt...
